Hævn, tillid & løgn - skal jeg smutte eller tilgive?

Vis spørgsmål

Hej adam & eva. For 1,5 år siden mødte jeg en fyr, som jeg virkelig faldt for og som jeg den dag i dag stadig er sammen med, dog ikke uden rigtig store nedture! Vi har aldrig i vores liv været gået fra hinanden, men nogle gange ville jeg ønske, jeg var gået fra ham.

Han er rigtig god til at lyve og jeg er en "naiv" pige, som stoler fuldt ud på det, han siger, indtil det modsatte er bevist. For blot 1 måned siden endte alt galt. Han har haft misbrugt min tillid 2 gange og han synes, han skulle gøre det en 3 gang igen. Det sårer mig dybt, at min egen kæreste ikke er ærlig overfor mig, når han ved, jeg 100% vil prøve at forstå og støtte ham, hvis han bare var ærlig.

Der har ikke rigtig været utro inden under, men jeg går med en brændende smerte inde i min krop, om at det også bare er en løgn, for jeg kan snart ikke føre en samtale med ham, uden at der kommer en løgn inden under og det gør ondt i min krop. Min tillid er fuldstændig forsvundet og jeg ved ikke, hvad jeg snart skal gøre mere. Jeg opbygger et had til min egen kæreste og er vred, fordi jeg holder så meget tilbage, når han står og lyver mig direkte op i ansigtet.

Jeg har ikke løjet for min kæreste med ting, der kan såre og faktisk er jeg selv mere ærlig overfor ham, end jeg er for mig selv som person. Min selvtillid er røget i bund pga. ham og nu står jeg med det største had af dem alle. Han er i militæret og jeg står her, og jeg kender snart ikke mig selv. Vi bor i lejlighed skal lige siges..

Nu er der vokset et had i min krop, som river mig virkelig langt ned og det er hårdt at se mig selv falde så langt. Mine tanker er kommet helt derud på hævn, og jeg er den sidste, der ville gøre sådan noget, men føler han prøver alt for mange grænser af, som om han VIL se, hvad der sker.

Hvad gør jeg? Burde jeg bare smutte? Eller burde han få en sidste chance? Jeg sidder som et stort spørgsmålstegn og jeg ved snart ikke, hvad jeg gør mere.

"den sårede", 18 år

 

SVAR:

Kære Sårede

Vrede, hævn, had og sårethed

Stærke følelser, rigtig godt du tør indrømme dem. Det er oftest sådan, at de personer, vi holder mest af, bliver vi vrede på, hvis de sårer os. Vrede er en naturlig følelse ligesom sorg, glæde og angst. Det er følelser, som skal tages alvorligt. Vreden er et udtryk for, at du er sårbar, når der ikke bliver vist respekt for dine behov og grænser. Vreden skal vi lytte til og den skal bruges til at sætte grænser med. Vi sårer eller bliver såret hver dag.

Hvad gør følelserne ved dig?

Du skriver:

  • Jeg går med en brændende smerte inde i min krop, om at det også bare er en løgn
  • Min tillid er fuldstændig forsvundet og jeg ved ikke, hvad jeg snart skal gøre mere.
  • Jeg opbygger et had til min egen kæreste og er vred, fordi jeg holder så meget tilbage..
  • ..faktisk er jeg selv mere ærlig over for ham, end jeg er for mig selv som person
  • min selvtillid er røget i bund
  • ...nu står jeg med det største had af dem alle...og jeg kender snart ikke mig selv
  • Nu er der voksede et had i min krop, som river mig virkelig langt ned og det er hårdt at se mig selv falde så langt.
  • Mine tanker er kommet helt derud på hævn

Det mønster, du oplever i jeres parforhold, gør rigtig meget ved dig. Jeg tænker, at de følelser, du går med langsomt vil "æde dig op" og kan ende med at gøre dig bitter, hvis ikke der sker en ændring.

Det er en rigtig pinefuld situation, du befinder dig i.

Hvordan komme videre?

Det er først og fremmest vigtigt, at du tager dine følelser alvorligt, hvilket du har vist du gør, ved at skrive til os om det, det er en god start. Det er følelser, du fortsat bliver nødt til at tage ansvar for selv og det tager tid og rum, at få dem bearbejdet. Vedkend dig at du kan træffe beslutninger, der kan føre til forandringer Det kan tage rigtig lang tid, men du vil få en stor belønning. De følelser, du har, har du båret på længe og de skal ud, men på en konstruktiv måde. Det skal gøres med respekt. Der skal bygges op og ikke brydes ned.

Her er nogle konkrete forslag, til hvad du kan gøre:

  • Øv dig i at tale ud fra egne følelser. Brug et spejl som om det var din kæreste, du talte med.
    • Sig ikke "du" men "jeg"...
    • sig ikke aldrig eller altid
    • Sæt ord på og tal ud fra dine egne følelser og tanker.
    I starten vil det føles noget unaturligt, men øvelse gør mester.
  • Aftal derefter at I sætter tid af til samtale..
    • I kan aftale, at I skiftes til at have taleretten, og når den anden taler, skal man lytte opmærksomt og med jævne mellemrum gentage med sine egne ord, hvad det er, man har hørt den anden sige. På den måde tvinger man sig selv og hinanden til at høre efter og ikke være i gang med at forberede, hvad man vil svare, mens den anden snakker.
    • LYT uden at blive såret.
    • Kom frem til en ordning, der kan fungere for jer begge.
    • Være parat til at give afkald på noget.
    • I har ikke forstået hinanden, før i begge to kan gengive den andens tanker og følelser, sådan at den anden oplever, at gengivelsen er korrekt.

Når I gentagne gange har "øvet" jer på at samtale, vil belønningen komme, men som sagt tager det tid. Det mønster, I har opbygget i jeres forhold, skal rives ned, så mistillid og had får dårlige vækstvilkår, men hvor der gives plads til at dele tanker og følelser med respekt for hinanden.

Sidste chance eller smutte?

Dit spørgsmål går på, om du skal smutte eller give ham en sidste chance. Det er meget svært for mig at afgøre. Både du og din kæreste er fanget i dine følelser af vrede, had og hævn. Jeg vil ønske for dig, at du kan komme til at holde så meget af dig selv, at du bryder dette mønster og gør dig fri af denne pinefulde smerte, der er en følge af, at du rummer disse følelser. Og jeg vil ønske, at du kan få talt med din kæreste om det, som sårer dig og at han vil kunne lytte til dig og er villig til at ændre på tingene i fremtiden, så du kan genvinde tilliden til ham. Hvis I skal have en fremtid sammen er det helt nødvendigt, at I har en gensidig tillid og respekt for hinanden.

Hvis det lykkes for jer, at samtalen og nærværet kommer i centrum, vil du opdage, du vil være i stand til at tilgive. Hvis ikke, du når dertil, vil den vrede, had og hævn fortære dig hver eneste dag og det er ikke holdbart i længden. Du må bruge din vrede til at sige fra med, så han ikke får lov til at såre dig og dermed får dig til at hade ham. Den eneste måde, du kan komme videre på, er at tilgive ham, at han har sårer dig, løjet for dig og misbrugt din tillid. Det er kun dig selv, der er i stand til at udfri dig af det følelsesmæssige fængsel, du er i.

Du er helt klart det værd og ikke mindst ham, du elsker - hvis du elsker ham - fortjener det.

Læs også disse link:

Den nødvendige tilgivelse

Vred over kæreste har brudt en grænse - hvad gør jeg?

Lise H. Thuesen

Annoncer