Hader mig selv og er livstræt - kan I hjælpe mig?

Vis spørgsmål

Hej Aoge. Jeg er en pige på 15 år med et helt utroligt dårligt selvværd og selvtillid. Jeg hader at gå i skole ( jeg startede i 9. for snart to uger siden efter sommerferien), mine klassekammerater kan jeg ikke fungere med, og jeg føler mig anderledes og urespekteret.

Da jeg i forvejen altid har været hende den "stille, generte, forvirrede, sære og udeltagende" pige, har det næppe hjulpet mig på mit selvværd, efter jeg startede i min nuværende klasse for fem år siden. De er egentlig søde og venlige nok alle sammen... Men ikke mod mig. Min sommerferie var rigtig god, fordi at jeg var glad, havde det sjovt og jeg var omringet af mennesker, jeg følte mig tilfreds og tryg ved.

Men hver gang jeg går i skole, har jeg det lidt ligesom om at hele mit skoleår er en lang depression. Det er træls, og af den grund, med følelsen af at være sat til side og mindreværdiget har jeg haft selvmordstanker, skåret i mig selv og jeg har haft så svære dage, at jeg har følt mig som et både mentalt og psykisk sygt menneske.

Jeg har to virkelig gode veninder, hvor den ene af dem rent faktisk går i min klasse, den anden er min nabo, men selvom jeg har dem, føler jeg ofte, at de slet ikke gider at hænge ud med mig og bare gør det alligevel. Deres usikkerhed, de begge to har, smitter dels meget af på mig, og jeg føler mig igen mindre værd osv.

Begge mine veninder fortæller mig dog også, hvor smuk jeg er, og at de elsker mig, ligesom så mange andre voksne fortæller både mig men også mine forældre hvor smuk jeg er, og alligevel kan jeg ikke se noget af det eller tro på det. Jeg tror i virkeligheden, selvom jeg er en klog og talentfuld pige, slet ikke på, at jeg er god nok, og at alle andre er bedre end mig ...

De steder jeg føler, at jeg bedst kan være mig selv, er hjemme hos mig selv. Og nogle gange tænker jeg på, når jeg f.eks fjoller med min lillebror, at jeg ville ønske, at jeg kunne hvile i mig selv så meget og være så glad og åben, når jeg var i skole, blandt mine kammerater og også ude i offentligheden.

Jeg savner også at have en bedsteveninde igen, da jeg mistede min gamle for to år siden, som også gik i vores klasse, men som nu her i niende er taget på efterskole. Jeg savner ikke den, hun er nu, for i løbet af den tid, vi ikke rigtig havde noget sammen, ændrede hun sig drastigt. Men jeg savner det, vi havde før, og at vi altid kunne stole på hinanden og være os selv, når bare vi havde hinanden.

Og så på den anden side føler jeg om mig selv, at jeg er for gammel til at have det sådan her, da alle andre synes at virke mere modne, end hvad jeg selv gør. Det er også en af de ting, der gør, at jeg føler, andre er bedre end mig.

En sidste ting, jeg lige vil nævne, er, at jeg ofte fortæller mine forældre, hvordan jeg går og har det. Men her det sidste halve år er jeg stoppet med det, da det var ligesom om, at de ikke RIGTIGT forstod/forstår mig, som de sagde/siger at de gjorde, gør.

Jeg går også til en psykolog, eller hvad det nu hedder med min mor indimellem, men jeg synes ikke personligt, at jeg får noget ud af det ...

Jeg beklager meget, at dette blev så langt, men jeg havde brug for at dele mit liv med nogle, der måske vil interessere sig lidt for det ...

K.H den triste og skole- og livstrætte pige :(

Aia, 15 år


SVAR:

Hej Aia

Først vil jeg gerne fortælle, at jeg har læst dit brev. Læst alle dine sætninger. Jeg kan læse mig frem til, at der er mange udfordringer for dig, og at det lyder til at være hårdt at være dig lige nu. Når noget er hårdt og svært, kan det nogen gange være en hjælp at sortere tingene, så at ikke alt bliver blandet sammen og bliver til et stort rod. Jeg får lyst til at bruge billedet af at sortere i kasser.

Min positive kasse

Jeg lægger mærke til, at nogle ting er eller har været gode i dit liv:

  • Min sommerferie var rigtig god. Jeg var glad, havde det sjovt, var omringet af mennesker, jeg følte mig tilfreds og tryg ved.
  • Jeg kan være mig selv hjemme.
  • Jeg fjoller med min lillebror.
  • Jeg har to virkelig gode veninder. De fortæller mig, hvor smuk jeg er, og at de elsker mig.
  • Andre voksne og mine forældre fortæller også, hvor smuk jeg er.
  • Jeg mistede min bedsteveninde for 2 år siden. Vi kunne altid stole på hinanden. - Det betyder, at du har haft en.
  • Selvom jeg er en klog og talentfuld pige, skriver du. - Du fortæller hermed, at du ved, at du er det, men ikke føler det.

Jeg har her listet en masse gode ting op. Jeg tænker: Sikke en lang positiv liste. Prøv at læse det i den positive kasse igen og tænk: Jeg kan læse, at der er nogle positive ting. Det lyder nemlig til, at du ikke føler, at det er sandt. Men det at læse det og tage det for gode varer kan være et skridt i god retning for dig.

Min følelseskasse

Du fortæller flere steder om dine følelser:

  • Jeg har følelsen af at være sat til side og af at være mindreværdig.
  • Jeg føler, at jeg er for gammel til at have det, som jeg har det.
  • Alle andre synes at virke mere modne. Derfor føler jeg, at andre er bedre end mig.
  • Jeg føler mig anderledes og urespekteret.

Du fortjener hjælp

Efter at have læst ovennævnte sætninger kom jeg til at tænke på, at du fortjener hjælp. Du mærker utroligt dårligt selvværd og selvtillid. Du hader dig selv. Du har skåret i dig selv og har haft selvmordstanker. Jo, du fortjener hjælp. Det er vigtigt, at du tager dig selv alvorligt. Så endnu engang tak for dit brev. Det at skrive et brev her til brevkassen giver mulighed for, at du får sorteret i det, der fylder, så at ikke alt er træls.

Du fortæller, at du går til psykolog og ikke får noget ud af det. Hvordan vil det være at sige til psykologen, at det er sådan for dig? Måske det kunne gøre det anderledes for dig at samtale med ham/hende. Og blive til god hjælp.

Har du talt med din klasselærer eller en anden lærer, som du har tillid til? Det kan være godt at trække flere ind, som du kan følges med. Måske har læreren mulighed for at snakke med dig omkring det, at du er skoletræt og ikke trives i klassen.

Slutreplikker til overvejelse:

Læs din positive kasse igen. Kan du læse og høre, at der er mange gode grunde til at leve videre?

Kan du tænke, at der er mennesker, som allerede følges med dig: Dine veninder, din familie, din psykolog.

Kan du tænke flere ind at følges med?

Du fortjener virkelig hjælp.

Og, hjertelig velkommen til at skrive til brevkassen igen.

Prøv også at læse dette svar til en pige, som ønsker hjælp til at komme af med sine selvhadtanker: Hvordan komme af med selvhadtanker og rollen som den stille pige?

Kærlig hilsen Hanne Esmarch


Hanne Esmarch

Skrevet af:

Hanne Esmarch

Lærer. Familie- og psykoterapeut

adamogeva.dk

Annoncer