Håbløst afhængig af ham! – hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Jeg har kendt ham siden, vi var små og sagde allerede dengang, at jeg ville giftes med ham, når jeg blev stor. Vi fik kontakt igen som voksne og vi har været sammen on and off i 4 år, kys, kram og i seng sammen, vi havde ikke bare sex, vi elskede hver gang, som om det var sidste gang.. vi sås kun engang imellem, da han har en karriere, hvor han rejser rigtig meget. Det var fint med mig, men han ville aldrig være kærester. Han vil mig og alligevel ikke? Jeg har forsøgt at glemme ham, men kan ikke. Jeg er håbløst afhængig af ham.

( kort resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Hej. Tak for en fantastisk brevkasse. Jeg har Problemer med stort P. Jeg er SÅ forvirret. Jeg var i dagpleje hos min mor sammen med ham, vi kalder S. Vi legede og var bedste venner i mange år, som 3 årig sagde jeg til min mor "Mor Jeg vil giftes med S, når jeg bliver stor". Jeg har fortalt S, hvad jeg sagde dengang, og han havde sagt det samme og mente at det skulle vi uden tvivl en dag. Dette sagde han som 20 årig, i dag er han 22 år.. alt kontakten stoppede, da jeg var omkring 5, fordi han skulle flytte til udlandet.

I 8 klasse begyndte han i 7, og jeg var håbløst forelsket, hemmeligt.. Vi talte ikke rigtig sammen, før jeg blev 18 og boede i Norge, hvor jeg så hans hjemmeside på internettet, og tog mig sammen til at skabe kontakt. Han blev rigtig glad, og vi begyndte at skabe et stærkt bånd. Og har holdt sammen indtil nu.

Vi har været sammen on and off i 4 år, kys, kram og i seng sammen, vi havde ikke bare sex, vi elskede hver gang som om det var sidste gang.. vi sås kun engang imellem, da han har en karriere, hvor han rejser rigtig meget. Det var fint med mig, men han ville aldrig være kærester, selv om jeg mødte hans venner og kendte hans familie godt. Han har aldrig haft en kæreste og jeg var hans første gang - han har aldrig turde stole på andre piger, da han er bange for, at de tager ham for, hvad han laver.

Jeg har altid været interessant for ham, og jeg elsker ham ubeskriveligt, jeg kan simpelthen ikke give slip. Jeg har fortalt ham, hvordan jeg har det, at jeg gerne vil mere, og hvad jeg føler.. første gang jeg fortalte det, sagde han, at han ikke ville byde mig et liv med ham, at det var synd for mig. Hvordan kan det være synd??

Jeg har igen fortalt det og sagt, at jeg ikke kan blive ved med det her. Jeg føler, at han holder så meget af mig, når vi er sammen, men når vi er fra hinanden, føler jeg mig glemt.. Hans fans og karriere venner får alt opmærksomheden. Og så ringer han kl. 24 om aftenen for at ses med mig. Hvad vil du synes, han har gang i ? Han vil mig og alligevel ikke? Jeg kan ikke læse ham, eller kende ham mere...

Nu har jeg siddet i 3 måneder og intet hørt fra ham, siden jeg fortalte ham, hvordan jeg havde det. Efterfølgende har jeg skrevet, jeg måtte slette ham fra alt.. jeg håbede, han ville svare et eller andet, jeg kunne bruge til noget.. men han kan ikke se, hvorfor han skal svare, når jeg prøver at glemme ham.. forstår han ikke, at det egentlig er ham, jeg vil.

Alle siger jeg skal droppe ham, det har jeg gjort, men jeg mangler ham... jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg er afhængig af ham, jeg føler nærmest, jeg er stalker... det er en grim følelse..

Når jeg har spurgt, hvad han føler og hvad han tænker, har han altid sagt, " Du ved godt, hvad jeg syntes om dig" og så svarer jeg "nej, for du siger det aldrig" Så svare han som regel.. Sådan noget skal du da vide... du ved jeg elsker dig" Men helt ærligt kære brevkasse, Gør han virkelig det, når jeg er sådan et baggrundsbillede??

Jeg sidder nu med et armbånd med hans navn, han har givet mig. Han fik det som lille. Jeg har ikke på nogen måde en chance for at skaffe hans nr igen, da det er privat. Jeg kan ikke skrive, om han vil have det igen.. hvad ville du gøre ved det? smide det ud?

Jeg har svært ved at skrive. Mine fingre kribler for at røre ham, mine ører trænger hans stemme.. jeg savner ham.. jeg tror, han savner mig. Han holder sig nok væk, for at det er nemmest for mig at glemme ham.. men det vil jeg ikke.. har du en eller anden form for kommentar til det her, har virkelig brug for en andens synspunkt... Jeg er sygemeldt, fordi det gør så ondt... med så mange år sammen, var det den sidste, jeg havde regnet med, ville såre mig... men er der noget mellem linjerne, jeg ikke forstår ved ham?

Mange håbefulde knus om et synspunkt..

Nora.. , 23 år


SVAR:

Kære Nora

Jeg vil gerne give dig nogle synspunkter. Det er jo en rørende historie, du fortæller om et gammelt venskab og om, hvordan barndomsforelskelse også kan blive til voksen forelskelse. Men han er jo unægtelig ikke en nem mand at være forelsket i.

Meget forskellige udgangspunkter

Du fortæller om en mand, der er i gang med at gøre karriere. Han har fans, så måske han har et job, hvor han kommer i kontakt med mange. Han lyder til at nyde sit arbejde og nyder at kunne gøre karriere. Han er ung og står for så vidt ved, at det er der, han er i sit liv.

Du elsker ham rigtig meget, men vil have noget mere forpligtelse og et mere fast forhold. Du bliver ulykkelig, når han er væk og vil gerne, at han ved det.

Det kan lyde som om, han godt ved, at som han prioriterer sit liv, så vil han ikke kunne opfylde dine ønsker og derfor holder han sig nu væk. Og der står du og savner ham ulideligt og ville ønske, du igen kunne kontakte ham.

Han siger det klart

Det der er klart her er, at han ikke har lovet dig noget. Som jeg ser det, så forsøger han at være lige ud af landevejen. Åben og ærlig.

MEN

Du er forelsket og klar til at binde dig. Du ønsker ham tæt på. Du kan ikke leve uden ham….

På den måde passer jeres behov rigtig dårligt sammen.

Er der noget imellem linjerne?

Du fortæller mig ikke noget, der gør, at jeg tænker, der er noget imellem linjerne. Om han har svært ved at binde sig, eller er bange for at blive såret, ved jeg ikke. Umiddelbart ser det ud som om, han bare prioriterer, som han gør. Job og karriere før dig.

Det gør ondt

Og det gør selvfølgelig ondt. Dit livs kærlighed er ikke samme sted som dig. Det, han vil, stemmer ikke med det, du vil.

Hvad kan du gøre?

Du kan overveje, om du kan holde til at være sammen med ham på hans præmisser. At du er hans kæreste, når han er hjemme og har tid, og så vente på at han bliver ældre, vente og se om han falder mere til ro og om nogen tid ønsker et mere fast parforhold. Jeg kan ikke helt læse ud af dit brev, om han har andre kvinder også. Det vil selvfølgelig være uholdbart, hvis han sådan har en kvinde i hver ”havn”.

En anden mulighed er at opgive ham. At sige farvel til din drøm om ham, og få bearbejdet den sorg. Jeg ved det ikke så let, fordi han også fylder en stor del af hele din historie. Når jeg taler med folk, der lider af stor kærestesorg, ja så kan jeg jo se, at det kan tage rigtig lang tid.

Jeg tror, det er vigtigt, at du kommer på arbejde igen. At du forsøger at stable et liv på benene og på den måde leve videre. Måske skal du skifte bosted. Måske skal du gå i gang med noget helt nyt i dit liv. Et nyt job, nyt studie, ny hobby. Altså virkelig sørge for, at du gør noget for at forandre dit liv. Ellers vil du let kunne komme til at gå i stå her. Gå i stå i sorg og savn og komme til at leve et middelmådigt liv. Måske du skal opsøge en terapeut for at få hjælp til at sige farvel til drømmen og hilse en ny tid velkommen i dit liv.

Som sagt så ved jeg, det er smertefuldt for dig, men håber, at du kan bruge dine venner og veninder til at forsøge at komme over det.

Venlig hilsen

Steen Kruse


Steen Kruse

Skrevet af:

Steen Kruse

parterapeut, afdelingsleder på Center for Familieudvikling

adamogeva.dk

Annoncer