Kære Nora
Jeg vil gerne give dig nogle synspunkter. Det er jo en rørende historie, du fortæller om et gammelt venskab og om, hvordan barndomsforelskelse også kan blive til voksen forelskelse. Men han er jo unægtelig ikke en nem mand at være forelsket i.
Meget forskellige udgangspunkter
Du fortæller om en mand, der er i gang med at gøre karriere. Han har fans, så måske han har et job, hvor han kommer i kontakt med mange. Han lyder til at nyde sit arbejde og nyder at kunne gøre karriere. Han er ung og står for så vidt ved, at det er der, han er i sit liv.
Du elsker ham rigtig meget, men vil have noget mere forpligtelse og et mere fast forhold. Du bliver ulykkelig, når han er væk og vil gerne, at han ved det.
Det kan lyde som om, han godt ved, at som han prioriterer sit liv, så vil han ikke kunne opfylde dine ønsker og derfor holder han sig nu væk. Og der står du og savner ham ulideligt og ville ønske, du igen kunne kontakte ham.
Han siger det klart
Det der er klart her er, at han ikke har lovet dig noget. Som jeg ser det, så forsøger han at være lige ud af landevejen. Åben og ærlig.
MEN
Du er forelsket og klar til at binde dig. Du ønsker ham tæt på. Du kan ikke leve uden ham….
På den måde passer jeres behov rigtig dårligt sammen.
Er der noget imellem linjerne?
Du fortæller mig ikke noget, der gør, at jeg tænker, der er noget imellem linjerne. Om han har svært ved at binde sig, eller er bange for at blive såret, ved jeg ikke. Umiddelbart ser det ud som om, han bare prioriterer, som han gør. Job og karriere før dig.
Det gør ondt
Og det gør selvfølgelig ondt. Dit livs kærlighed er ikke samme sted som dig. Det, han vil, stemmer ikke med det, du vil.
Hvad kan du gøre?
Du kan overveje, om du kan holde til at være sammen med ham på hans præmisser. At du er hans kæreste, når han er hjemme og har tid, og så vente på at han bliver ældre, vente og se om han falder mere til ro og om nogen tid ønsker et mere fast parforhold. Jeg kan ikke helt læse ud af dit brev, om han har andre kvinder også. Det vil selvfølgelig være uholdbart, hvis han sådan har en kvinde i hver ”havn”.
En anden mulighed er at opgive ham. At sige farvel til din drøm om ham, og få bearbejdet den sorg. Jeg ved det ikke så let, fordi han også fylder en stor del af hele din historie. Når jeg taler med folk, der lider af stor kærestesorg, ja så kan jeg jo se, at det kan tage rigtig lang tid.
Jeg tror, det er vigtigt, at du kommer på arbejde igen. At du forsøger at stable et liv på benene og på den måde leve videre. Måske skal du skifte bosted. Måske skal du gå i gang med noget helt nyt i dit liv. Et nyt job, nyt studie, ny hobby. Altså virkelig sørge for, at du gør noget for at forandre dit liv. Ellers vil du let kunne komme til at gå i stå her. Gå i stå i sorg og savn og komme til at leve et middelmådigt liv. Måske du skal opsøge en terapeut for at få hjælp til at sige farvel til drømmen og hilse en ny tid velkommen i dit liv.
Som sagt så ved jeg, det er smertefuldt for dig, men håber, at du kan bruge dine venner og veninder til at forsøge at komme over det.
Venlig hilsen
Steen Kruse
