Grimme bryster – hvad vil min kommende mand tænke om dem?

Vis spørgsmål

Mine bryster er meget asymmetriske. Det ene er måske 1½ gang større end det andet og med en tilsvarende forskel i areolaen, som forøvrigt er forholdsvis store. Areolaerne er også “puffede”, hvilket får hele brystet til at se deformt ud. Jeg er godt klar over, at der sikkert findes andre bryster som mine, og at der ikke er noget galt med dem som sådan. Jeg skammer mig bare en hel del over dem alligevel.

Jeg øver mig i at stå nøgen foran et spejl og blive “bedre venner” med det, jeg ser. Jeg tror, jeg efterhånden selv kan blive fortrolig med min krop, men tror jeg altid vil bekymre mig om, hvad andre tænker, fordi mine bryster objektivt set er anderledes og ser grimmere ud end både det perfekte billede, jeg ser i medierne, og det mere realistiske billede jeg ser hos mine veninder. 

Jeg har ikke lyst til at tage denne usikkerhed og skam med ind i et fremtidigt ægteskab. Jeg har lyst til, at jeg skal være stolt af min krop og af at vise den til en anden (som jeg jo forhåbentlig elsker og stoler på). Selvom jeg tror, at jeg selv kan blive okay med mine bryster, vil jeg sikkert stadig være usikker på, hvad min fremtidige mand tænkte. Han lever jo lige så meget i et pornoficeret mediebillede, som jeg gør. Han har oven i købet ikke mulighed for at se mere realistiske bryster i et omklædningsrum, som jeg har. Han må altså nødvendigvis have et billede af hvordan bryster bør se ud. Og der er jeg altså næsten sikker på at skuffe ham. Også selvom han måske ikke indrømmer det eller reagerer på det, kan jeg næsten ikke se, hvordan det kan undgås.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre nogle tanker om det og måske nogle råd til, hvad jeg selv kan gøre for at ændre mit tankemønster. Skal jeg snakke med ham om det inden og indvie ham i min usikkerhed, eller skal jeg hellere lade være med at gøre et problem ud af det og bare forsøge at være confident i den krop, Gud har givet mig?

Jeg er stor tilhænger af kun at have sex med en partner inden for ægteskabet. Jeg tror, det er den måde, Gud har ment det, da han skabte os. Jeg er godt klar over, at jeg tager mange sorger på forskud, særligt da jeg ikke engang har en kæreste endnu. Det er dog tanker, der har fyldt meget for mig, og jeg tror, det ville være godt at få et perspektiv udefra, inden jeg gør det værre, end det behøver at være.

På forhånd mange tak for, at du tog dig tid til at svare på mit spørgsmål! Det betyder meget.

Pige, 18 år

(forkortet af red.)


SVAR:

Kære helt almindelige pige

Tak for din mail. Jeg synes, dine tanker er velovervejede, og du er godt i gang med selv at finde konstruktive løsninger. Du kører ikke helt ud af en tangent, men hiver dig selv tilbage på sporet ved at give dine tanker modvægt og ved at søge svar her – og du “træner” foran spejlet – det lyder super fint.

Du efterspørger flere input, og jeg vil gerne give dig nogle. Jeg kan læse, at du er kristen, og derfor vil jeg pege på et par ting i Bibelen, der kan give stof til eftertanke og hjælpe til frihed.

At skamme sig over nøgenhed

Dine overvejelser rammer ned i noget meget fundamentalt: At skamme sig over sin nøgenhed. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Adam og Eva. Inden syndefaldet står der om dem: “Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.” Efter syndefaldet var det en anden snak. Skammen kom ind, og de gemte deres nøgne kroppe for Gud – og nok også for hinanden.

Gud havde skabt dem som kronen på sit mesterværk, og pludselig skammede de sig over, hvordan de så ud. Der var ikke noget rationelt i det. Det gav ingen mening at forsøge at gemme sig for Gud. Som om Gud ikke vidste, hvor de var, og vidste bedre end dem selv, hvordan de så ud. Men de havde lyst til at gemme sig. De ville ikke være sårbare overfor Gud, og sådan har mennesker det stadig.

Hvad gjorde Gud? Han lavede skindtøj til dem – og han gav dem det endda på. Jeg tror, han gjorde det for at hjælpe dem. Det er for mig at se en smuk og fin omsorgsfuldhed. Fordi det er sårbart at være nøgen i denne hårde verden. De var stadig smukke og helt unikt skabt. Og de havde vel egentlig ikke nogen grund til at skamme sig over nøgenheden, for de var jo nøgne før syndefaldet. Men med synden kom skam og sårbarhed.

Jeg tror, Gud er den eneste, der virkelig kan hjælpe os af med skam. Vi kan godt prøve at gå rationelt til værks, og det kan hjælpe os et stykke af vejen og være rigtig fint, men det ændrer ikke på, at skammen og frygten for sårbarhed er en følelse, der er meget fundamental, og som ikke er rationel. Den kan kun fordrives med kærlighed. Og kun hos Gud findes fuldendt kærlighed, der kan fordrive al frygt (1. Johannes Brev kapitel 4 vers 17-18). Så læg frygten frem for Gud, og lad hans ord læge dig.

Kur mod negative tanker

Når de dårlige tanker fylder, så husk at det er muligt at “gøre tankerne til fange hos Kristus” (2. Korintherbrev 10 vers 4-5). Tanker behøver ikke styre dig. De kan blive fanget af Kristus, og Bibelen er en herlig modvægt til de mange budskaber, vi dagligt bombarderes med. Om at vi skal forbedre os på alle mulige og umulige måder. Når du tænker dårligt om dig selv, så læs salme 139 – du er underfuldt skabt. Du er elsket lige som du er. Du behøver ikke forbedre dig, før Gud vil synes om dig. Læs din Bibel. Fyld dig selv op med en overflod af gode og sande ord. Så er du langt mindre sårbar overfor “tankeangreb”.

Der er for alle mennesker en fare for at tænke: “Hvis bare …, så ville alt være godt,” og jeg kan se den tanke i din mail. Du siger, at hvis du havde mere normale bryster, ville du have det helt ok med din nøgne krop. Jeg kender dig ikke, men jeg kan forestille mig, at hvis dine bryster var perfekte, så var du måske mindre tilfreds med en anden del af din krop – eller utilfreds med noget helt andet. Hvis bare jeg havde lidt flere penge, eller var lidt bedre til matematik, eller havde en kæreste, eller noget helt fjerde. Pas på med den. Det kan man gøre et helt liv. ALTID vil der være ét eller andet, som ikke sidder helt i skabet. Som bare er lidt træls. Men helt ubemærket spolerer det livsglæden, og man glemmer virkelig at værdsætte det, man har. Det gør os til nogle mellemfornøjede brokkehoveder, og vi glemmer, at det er godt at sige tak under alle forhold. At vi kan finde alt, hvad vi har brug for, i Gud.

Bryllupsnatten

Jeg er ret tryg ved, at du nok skal klare udfordringen med nøgenhed i ægteskabet. Jeg var langt mere bange, hvis du kastede dig ud i mere eller mindre tilfældige forhold. For der bliver den sårbarhed, der er ved nøgenhed, ikke beskyttet af den kærlighedspagt, du har sluttet med din ægtemand. I kortvarige forhold kan ens fysiske skavanker pludselig florere som hævnporno, eller ekskæresten kan tale nedgørende og dårligt om én til jeres fælles venner.

Når man er gift, holder man sammen. Man gør sig gensidigt sårbare – og jeg har virkelig svært ved at forestille mig en skuffet ægtemand på bryllupsnatten. Han har glædet sig i måneder og måske år til at blive seksuelt forenet med netop dig. Dig, som han elsker. Dig, som han tænker godt om. Dig, som han gerne vil dele hele sin fremtid med. Tror du, at han laver et surt fjæs, fordi det ene bryst er større end det andet? Hans krop er nok heller ikke perfekt, men det tvivler jeg på, at du kommer til at gå særlig højt op i. Der er som regel helt utrolig stor forskel på, hvad kvinder tror, mænd går op i, og hvad de faktisk går op i. Kvinder er hinandens hårdeste dommere, mens mænd generelt synes, at kvinder er smukke. De siger ligesom Adam: Hold da op, hvor er det en fin skabning!

Sårbarhed hører med i et forhold

At det så er helt sikkert, at du før eller siden vil blive såret dybt og inderligt af din ægtemand, er en anden snak. Det sker for alle ægtefæller. Det er umuligt at leve tæt og åbent sammen med et andet menneske uden at blive virkelig såret. Men på én eller anden lidt finurlig måde, så bliver det også over tid netop det, der gør kærligheden stærk. At man har været ude over hinandens yderste grænser og set de allerværste og mest sårbare sider – og alligevel holder man sammen. Det er der noget utrolig stærkt og lægende over.

Når det er sagt, så påvirker porno rigtig mange forhold negativt, og vi har mange spørgsmål og svar på hjemmesiden, der behandler dette emne. Hvis det bliver en udfordring for dig og din ægtefælle, kan I jo dykke ned i spørgsmålet til den tid.

Når du engang bliver forlovet

Hvis du fortsat er bekymret for, hvad din kommende ægtefælle vil sige til dine bryster, når du engang bliver forlovet, så synes jeg, du skal stille dig selv følgende spørgsmål:

- Fylder det rigtig meget i dine tanker?
- Føler du, at du fører ham bag lyset ved ikke at sige det?

Hvis du kan svare ja til dette, så del det med ham, hvis du synes. Han er din bedste ven. Det er i hvert fald bedre at få det ud end at gå med en hemmelighed, du synes, du burde dele med ham. Hemmeligheder har det med at miste lidt af sin magt over én, hvis de kommer frem i lyset.

Bliv confident i din krop

Jeg synes ikke, du har nogen grund til at skamme dig over din krop. Det er ikke din skyld, at den ikke lever op til nogle fotomanipulerede idealer. Omvendt kan du jo heller ikke tage æren for, at den faktisk er så smuk, som den er. Hvis dine bryster er det eneste, du kunne have lyst til at ændre på, så er det da 99% af kroppen, der faktisk fungerer ret godt. Din krop er en gave. Uden den ville du slet ikke være her, og du må leve med den på godt og ondt.

Jeg synes afgjort, at du fortsat skal arbejde med at blive confident i din krop, som den er. Det er ikke nogen enkel proces, og det kan gribes an på mange måder, men nu hvor du har en skøn flok veninder, som du stoler på, synes jeg, at det er oplagt bruge det forum til at “øve” dig i. Blive lidt mindre beklemt ved at være nøgen. Jeg synes ikke, du skal overskride nogle grænser, men måske kan du indvie dine veninder i dine tanker. Måske kan det være et skridt på vejen mod større accept af dine bryster, at du har vist dem frem foran dine veninder.

Stol på Gud

Jeg fandt et sidste bibelvers, som jeg synes, passer ret godt. Selv hvis din værste frygt skulle gå i opfyldelse, og din mand faktisk blev skuffet over dig og dit udseende, så husk at Gud har lutter gode planer for dig. Disse vers er godt nok skrevet til Israels folk, men som kristne får vi del i de løfter, der gælder dem: Vær ved godt mod, for du vil ikke blive skuffet. Din ungdoms skam skal du glemme, dine sørgeår som bortvist hustru er forbi. Din Skaber vil hjemføre dig som sin brud. Esajas' Bog kapitel 54 vers 4.

De bedste hilsner
Amalie


Amalie Á. Kühnrich

Skrevet af:

Amalie Á. Kühnrich

jordemoder

adamogeva.dk

Annoncer