Gør kæresteting - er det bedst bare at forblive bedstevenner?

Vis spørgsmål

Hej Adam og eva. Jeg skriver til jer, fordi jeg har et lille problem. Altså har haft en bedsteveninde i lidt over et år, vi hygger os rigtigt meget, når vi er sammen. Vi sover sammen, kysser, snaver, laver alt det et normalt kærespar laver. For et stykke tid siden er jeg begyndt at tænke lidt på, om jeg skulle spørge hende, om hun vil komme sammen. Jeg ved, hun siger ja, vi skriver skat og min skat, elsker dig til hinanden. Som sagt vi opfører os som om vi var kærester. Men er det rigtigt at spørge hende, eller skal vi bare forblive bedstevenner? Vi har været igennem alt sammen.

Hilsen en pøls der er i tvivl....

Pøls, 15 år


SVAR:

Kære Pøls

Tak for dit brev og spørgsmål. Du skriver, at du har et lille problem, fordi du ikke ved, om du skal forblive venner med din veninde eller om I skal blive kærester.

Læs også artiklen:

Kærestepotentiale… eller en god ven?

Vigtigt med afklaring

Når du beskriver det forhold, I har, både fysisk og følelsesmæssigt, så beskriver du et kæresteforhold. I har bare ikke givet jeres forhold titlen “kærester”.

Når du siger, du elsker hende og mener det, så mener jeg helt sikkert, at du skal spørge hende om at blive kærester. Det vil give jer lidt mere ro i forholdet, når I ved, hvordan den anden har det og ikke skal gætte jer frem. Desuden synes jeg, det er vigtig at tale om, hvordan jeres forhold har været indtil nu, og hvilke forventninger I har til, hvordan det fortsat skal være. F.eks i forhold til at tage på date med andre eller lignende. Kommunikation er en vigtig del af alle forhold, så det er godt at få snakket sammen nu og løbende. 

Jeg håber at I må få en god snak.

Med venlig hilsen

Mary Madsen


Mary A. Madsen

Skrevet af:

Mary A. Madsen

efterskolelærer

adamogeva.dk

Annoncer