Gør jeg noget forkert, når jeg barberer mig forneden og hvad tænker en dreng?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 12 år, som begyndte at barbere sig for neden for cirka et år siden. Men hver gang jeg barberer mig, så skærer jeg mig, og det er virkelig irriterende.

Og jeg er så forsigtig. Jeg gør det med en en-gangs-skraber først, og så tager jeg resten med en anden skraber, som er bedre og har kostet mere, og så bruger jeg egentlig bare barberskum. Og bagefter bruger jeg så en creme, som mine veninder har fortalt mig, at jeg skulle prøve. Den skulle vist hjælpe, hvis man var lidt rød og øm, efter man barberede sig.

Men jeg forstår ikke, hvorfor jeg bliver ved med at skære mig. Og jeg synes ikke, det ser specielt kønt ud. Er der noget jeg gør forkert? Og hvad ville en dreng tænke om det? Ville han tænke, at det så ulækkert ud, eller ville han slet ikke lægge mærke til det?

Hilsen Anonym, 12 år


SVAR:

Kære du!

Tak for dit spørgsmål.

Jeg synes, du skal læse disse to spørgsmål og svar, for jeg tror, de svarer rigtig godt på dit spørgsmål.

Er det ok for kroppen, at fjerne kønshår og hår under armene ?

Hvordan fjerner jeg bedst mine kønshår?

Som du kan se, er du langt fra den eneste, der har problemer med knopper osv. når du barberer pubeshårene. Det får de fleste faktisk, fordi det næsten ikke kan undgås at lave små sår i huden og at der efterfølgende kommer bakterier i disse. Desuden kan du få nogle bumselignende knopper, når hårene gror ud igen, hvis håret bliver "fanget" og ikke kan komme ud. Det kan også være det er det, du har oplevet.

Du kan prøve at følge de praktiske råd i svar nummer 2, men det korte svar er, at hvis du vil være sikker på at undgå generne, så kan du ikke barbere dig.

Hvad synes drengene?

Tja. Drenge og mænd er meget forskellige. Generelt tror jeg mænd tænker mere på og tænder mere på at se en kvinde nøgen - dvs se hendes bryster, baller osv og få lov at røre, nusse og kæle.

Samtidig tænker jeg, at der forhåbentlig er mange år til, du skal være sammen med en mand, der skal se dig nøgen, og at det derfor er vigtigst, hvad DU synes.

Barberer du dig, fordi du tror, en eventuel kæreste vil synes, det er flot?

Gør du det, fordi de andre piger gør det, og du føler du også skal?

Prøv at finde ud af hvad DU synes er rart i hverdagen. Hvis du har nogle rigtig gode veninder, tror jeg også, I kunne snakke om det sammen. Barberer de sig måske også kun, fordi andre synes, de skal? Jeg tænker, det er vigtigt, at I kan være sammen som veninder, uden at behøve at være ens.

Håber du får glæde af de to andre spørgsmål og de tanker jeg har delt med dig.

Du er altid velkommen til at skrive til os igen

vh Ida


Ida Secher Rom

Skrevet af:

Ida Secher Rom

Jordemoder

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK