Gør det ikke ondt, når forhuden bliver trukket tilbage ved sex?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en dreng.

Jeg har en kæreste på 13, og vi har talt om måske snart at have sex. Men jeg har tænkt på, om det ikke gør ondt, når penis kommer så langt ind at forhuden bliver trukket meget langt tilbage? For det gør jo ondt, hvis man selv trækker forhuden langt tilbage.

M, 13 år

SVAR:

Kære M

Tak for dit spørgsmål og for at du tør sætte ord på dine bekymringer. Du vil, som alle andre mennesker, komme til at møde mange udfordringer i løbet af et langt liv, og det er en rigtig god start at være i stand til formulere sine tanker, så man nemmere kan opsøge råd og vejledning, som du har gjort ved at skrive til os.

Smerter ved samleje

Jeg vil først og fremmest svare på det, du egentlig spørger om, og svaret er, at det godt kan være forbundet med nogen smerte at have sex, særligt i starten. Det burde dog ikke have noget at gøre med, at forhuden skulle gøre ondt at trække tilbage – det bør normalt ikke gøre ondt.

Seksuel debut

Jeg vil også gerne berøre emnet om sex i det hele taget. Du skriver, at du er 13 år gammel, og din kæreste ligeså. I den alder har de fleste en spirende tiltrækning til det andet køn, og tankerne om sex og nøgenhed fylder mere og mere. Jeg mener dog, det er alt for tidligt for jer at have sex. Der er naturligvis intet unaturligt i, at tanken melder sig; det er vigtigt for mig at sige.

Rent faktisk er den seksuelle lavalder i Danmark 15 år, og det er der naturligvis en grund til.

Prøv også sammen at læse disse svar til andre på jeres alder, som spørger til det med at tage hul på sexlivet:

13 år: Min ven vil have sex med mig, men jeg føler mig ikke klar
Hvor gammel er man, når man får lyst til sex?
Hvor gammel skal man være, for at det er lovligt at have sex?

Tal med en voksen

Vigtigt er det også for mig at sige, at man ikke skal gå med disse tanker alene, men altid, altid, altid, huske at tale med nogen om det, som er ældre end en selv, og som lever gode og sunde liv. I dette tilfælde vil det være en meget god idé, for ikke at sige helt nødvendigt, at spørge et voksent menneske, om han eller hun ikke vil snakke med dig om det, at begynde at have sex. Det kan være en lærer, en onkel, en far, en storebror eller søster, der er for eksempel er over tyve år gammel – og meget gerne endnu ældre.

Det er mit ønske for dig, at du kommer til at opleve nogle fortælle dig, at det, at du og din kæreste har tanker om at have sex, er et tegn på, at I er på vej til ikke længere kun at være børn, men også at der mindst er nogle år endnu, til I er klar til at have sex på en måde, hvor det er sundt og godt og det, det er skabt til at være.

Læs mere om hvordan I bedst passer på jer selv og jeres sexliv i fremtiden:
Sex og følelser
10 gode grunde til at vente med sex
Jo tættere jo bedre – med omtanke
Schyy … jeg er jomfru 

Held og lykke med livet – det er først lige begyndt!

Andreas Hoff

Annoncer