Kære Tiffi
Tak for dit brev til AdamogEva.
Det lyder som om, I har haft en svær tid siden jul. Din kæreste har fået en depression, og du oplever at have stået meget alene med søn og husholdning derhjemme. Jeg finder det ikke mærkeligt, hvis du føler dig alene og usikker ift. jeres forhold lige nu, og jeg er glad for, at du skriver åbent til AdamogEva, selvom jeg ved, at svaret her nok kun kan hjælpe lidt på vej.
Dit brev indeholder rigtig mange informationer, og jeg kan desværre ikke tage fat i det hele. Jeg vil forsøge at tage udgangspunkt i de konkrete spørgsmål, du stiller, hvilke omhandler, at du oplever at komme til at styre det hele derhjemme og har svært ved at give slip og lade din kæreste tage ansvar.
Ud fra det du skriver i dit brev, fornemmer jeg, at det ikke er første gang, du tager fat i de udfordringer, du beskriver i jeres forhold lige nu. Du fortæller, at du har arbejdet med dig selv igennem psykolog og gruppeterapi, og jeg forestiller mig, at du allerede har arbejdet med nogle af problematikkerne før.
Tillid
At du ønsker kontrol i jeres forhold kan for mig at se handle om, at du oplever usikkerhed i forholdet eller har en manglende tillid til din kæreste. Et ønske om at kontrollere kan have noget at gøre med frygten for, at den anden skal skuffe én. Du kan opleve, at det er lettere at gøre det hele selv – tage ansvaret -, så du ved, det er gjort godt og derved undgår, at din kæreste ikke lever op til dine forventninger om, hvordan det skal gøres. Dette kan dog både dræne for energi og udmunde i udbrændthed, hvilket hverken er godt for sønnen, kæresten eller dig. Jeg synes, du skal spørge dig selv, hvordan din tillid til din kæreste er, og hvad I sammen kan gøre, for at tilliden styrkes og usikkerheden mindskes, så du tør afgive mere ansvar.
Mit indtryk er, at du ønsker, at I skal være to til at dele ansvaret, og tillid er en vigtig faktor. Det kan være ift. små ting som tillid til, at din kæreste tager opvasken, hvis du beder ham om det. En god ide er at tale sammen om forventninger i forholdet, og turde tålmodigt at give tid til, at den anden tager del i ansvaret. Dette ser jeg som en svær men vigtig øvelse.
Skyld
Du giver indtryk af, at du kæmper med skyldfølelse over ikke at kunne ændre dig, så jeres forhold kan blive bedre. Jeg kunne tænke mig at dele nogle tanker med dig om skyld, da min erfaring er, at skyld er en af de mest centrale følelser i menneskers liv. Skyld opstår f.eks., når du oplever ikke at leve op til dine egne forventninger. Skyld kan være gennemgribende i menneskers liv og kan føre til selvstraffende tanker og adfærd. Skyld har stor betydning for, hvordan mennesker er sammen med hinanden, og hænger i høj grad sammen med ansvarsfølelse.
For mig at se, er en mulighed, at du oplever skyld over ikke at kunne leve op til dine egne forventninger ift. det at være en god kæreste og det at være i et parforhold. Dette gør, at du i tanker og handling straffer dig selv for ikke at være en god nok kæreste (Tanker: bebrejder dig selv for at styre hjemmet, undskylder din kærestes trælse handlinger overfor dig). Dette kan videre medføre, at du anstrenger dig endnu mere for at gøre det godt – du forsøger ikke at styre og kontrollere. Hvis forventningerne til dig selv er for høje, vil du opleve fiasko (du kan ikke lade være med at kontrollere), hvilket vil forstærke oplevelsen af ikke at være god nok, oplevelsen af skyld, vrede og kedafdethed.
At dele ansvaret
Mit indtryk er, at du giver dig selv meget af skylden for, at jeres forhold går skævt. Du fortæller, at det er dig, der skal ændre handlemønstre, så du bliver en bedre kæreste, at det er dig, der skal stoppe med at styre din kæreste og at det er dig, der skal få det til at fungere igen. Det er et stort ansvar at give dig selv, og jeg kunne tænke mig at sige til dig, at man er to mennesker i et forhold. Der er to, der sammen skal få det til at fungere, og man har begge andel i det ansvar, det er at opbygge, vedligeholde og pleje et forhold – I jeres tilfælde en familie.
Du er ikke alene, men det kan være rigtig svært at finde ud af, hvordan I sammen kan tage del i både den følelsesmæssige opbygning (f.eks. vise kærlighed til hinanden igennem ord og handling), samt de mere praktiske ting, der hører til i et forhold (tøjvask, oprydning, støvsugning mm.).
Aktiv lytning
En overvejelse er her, om du kan sætte ord på, hvad det gør ved dig, når din kæreste afviser dig eller skælder dig ud. Om du kan fortælle ham, hvordan du oplever det, når han ikke hører, hvad du siger, eller ikke har tid eller lyst til at gøre det, du beder om. Om du kan fortælle ham, hvad du ønsker, hvordan I sammen kan tage ansvar i forholdet. Samtidig er det vigtigt, at det også fungerer den anden vej. At du aktivt lytter til de ting, han siger og spørger om. Et forhold er som sagt to mennesker, der hver dag forhandler og indgår kompromiser med hinanden.
Du fortæller, at din kæreste og dig som udgangspunkt har et godt forhold, hvor I snakker godt sammen. Det, synes jeg, er et godt afsæt for at tage fat i ting, I finder svære. Min erfaring er nemlig, at det ofte er i kommunikationen tingene kan gå skævt. Snakker i til hinanden med respekt, kærlighed og ydmyghed og lytter i faktisk til, hvad den anden har at sige. Små ændringer i kommunikationen kan ofte være med til at ændre forholdet imellem to mennesker.
Du kan evt. læse artiklen:
Venlige hilsner
Stine