Forvirret! – er han mon den rette for mig?

Vis spørgsmål

For 4 år siden gik jeg på efterskole med en rigtig sød fyr, vi tilbragte rigtig meget tid sammen og blev gode venner. Han kunne godt forestille sig noget mere, det kunne jeg ikke. Forholdet har ændret sig og jeg er nu forvirret og i tvivl om mine følelser for ham. Hvordan finder man ud af, hvem der er den rette og er han? Mange ting gør, at jeg er meget forvirret og ved ikke helt, hvordan jeg skal forstå mine egne følelser? Og om jeg skal satse på et forhold med ham? (kort resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Hej AdamogEva. Jeg er utrolig forvirret og har ufatteligt mange ting, jeg går rundt og tænker over for tiden. Det er nemlig sådan, at jeg for 4 år siden gik på efterskole med en rigtig sød fyr/dreng/mand (han er 3 år ældre end mig), som jeg tilbragte meget tid sammen med og havde det rigtig godt med. Det skal lige siges, at vi kun var venner, og at jeg bestemt ikke kunne forestille mig andet - det kunne han dog, og det vidste jeg, men måtte fortælle ham, at jeg ikke havde de samme følelser for ham. Han blev selvfølgelig såret og skuffet. Men han fortsatte med at ville være sammen med mig, forsøgte flere gange at nusse mig i håret og generelt ty til lidt mere fysisk kontakt, end jeg brød mig om.

Men vi holdt kontakten efter efterskolen - har dog haft nogle svære perioder. For han forsøgte at bryde kontakten med mig, hvortil jeg overbeviste ham om, at det var en dårlig ide - jeg kunne ikke klare tanken om at miste hans venskab.

Nu har vi det rigtig fint sammen, og det er 2 år siden, der har været problemer med venskabet. Vi er kommet tættere på hinanden, fordi jeg har åbnet mig mere op. Det skal nemlig lige siges, at jeg ikke har haft en kæreste før og er ret genert, så jeg derfor var ret lukket og hurtigt lavede en mur, når han overskred en grænse. Set i bakspejlet har jeg ikke altid været helt fair overfor ham.

Nu - især siden nytår (det har dog været en glidende proces) - har jeg tænkt utroligt meget på ham. Jeg kan ikke få ham ud af mine tanker og jeg er blevet mere åben overfor ham. Mit problem er bare at jeg aldrig har været forelsket før - mine veninder påstår, at jeg er det nu, og det tror jeg egentligt også selv.

Men noget forvirrer mig, for man siger, at man ikke kan se fejl ved den anden, når man er forelsket. Hvorfor kan jeg så det? Jeg kan se adskillelige fejl og mangler ved ham, men forsøger at se bort fra dem, fordi han bare er sådan en herlig ven. Det bringer mine følelser i konflikt med hinanden, for ingen er vel perfekt? Men er han den rette for mig?

Jeg tænker tit, om det er fordi, jeg er for desperat - ville egentligt ikke sige at jeg var det, men kommer helt i tvivl, når jeg ser noget i ham, trods det, han fx har en modstand mod at gå i kirke (han er kristen), vi ikke snakker særlig meget om vores tro, han ikke kan finde ud af, hvordan han skal opføre sig sammen med andre (der kan jeg blive rigtig træt af ham) osv.

Hvordan ved man, hvem der er den rette? Og er han?

Jeg er nået dertil, hvor jeg egentligt tror, at jeg gerne ville give forholdet en chance. Så kommer endnu et problem bare: Han er en dreng med mange problemer og har derfor adskillelige gange overvejet selvmord. Min frygt/bekymring er så, at hvis vi bliver kærester og jeg finder ud af, at han egentligt ikke var den rette, hvad gør han så ved sig selv?

Vi har aldrig snakket direkte om vores følelser for hinanden (kun på efterskolen hvor jeg afviste ham), men han viser tydeligt, at han stadig er interesseret og altid har været det. Det virker næsten som om, han bare går og venter. Og jeg er også sikker på, at han har bemærket min mindre afvisende adfærd. Det mærkes tydeligt. Men har hans evige håb mon påvirket min proces henimod at blive forelsket i ham?

Jeg har ikke særlig mange drengevenner, så hvorfor bliver jeg forelsket i ham? Er det bare fordi, det er spændende, at han er af det andet køn og viser interesse for mig, eller fordi han rent faktisk er den rette?

Jeg har læst en del, om hvad det vil sige at være forelsket. Mange ting tyder på, at jeg er det. Og jeg savner ham KONSTANT, tænker på ham hele tiden, men så er der også bare det mærkelige, at jeg vekselvirker mellem at ønske at være sammen med ham HELE tiden og bare være fysisk tæt på ham og så til at ønske, at jeg bare kunne glemme ham og aldrig se ham igen...

Vi skriver meget sammen, også nogen gange nogle søde beskeder (mest fra ham). Er det forkert? Og kan det påvirke mig i en falsk retning?

Jeg er meget forvirret og ved ikke helt, hvordan jeg skal forstå mine egne følelser? Og om jeg skal satse på et forhold med ham?

Det blev langt, og jeg kunne skrive meget mere. Håber I kan hjælpe mig, og at det ikke var for forvirrende!

Hilsen den forvirrede Rikke, 18 år


SVAR:

Kære Rikke

Jeg synes, det virker som om, at du er en velovervejet person, som tænker over dine valg og eventuelle konsekvenser for dine valg. Jeg vil opfordre dig til fortsat at gennemtænke dine valg og muligheder, da det er en god egenskab, som du skal passe godt på. Jeg kan læse, at du oplever, du er forvirret over dine mange tanker, men jeg synes, det er godt, du tænker, før du tager beslutninger.

Jeg kan læse, at du har en masse spørgsmål om forelskelse og om det at finde den rette mand i livet. Flere af dine spørgsmål er nogen, som jeg ikke kan svare direkte på, men jeg vil give dig mine tanker om dem.

Respekter egne grænser

Når du er i en venskabsrelation eller kæresterelation, så er det vigtigt, at du respekterer dig selv og dine egne grænser. Det er forskelligt fra person til person, hvor deres grænser går. Det er kun dig selv, der kan mærke, hvor din grænse går – samt hvornår din grænse overskrides. Derfor skal du give tydelig udtryk for dine grænser, hvis de overskrides, når du er sammen med et andet menneske, da personen ikke på forhånd har kendskab til dine grænser. Du skal ikke gå på kompromis med dine grænser, da de er gode for dig. Når du respekterer dine grænser, så respekterer du også dig selv – det skaber respekt for dig.

Udviklingen af en relation foregår i forskellig hastighed, da udviklingen bliver påvirket af de personer, som indgår i relationen. Det er godt at have tålmodighed, når du skal lære en anden person at kende, sådan at du får tid til at følge med udviklingen af relationen – især hvis din relation udvikler sig fra et venskab til et kæresteforhold.

Er han den rette?

Jeg kan desværre ikke give dig nogen brugsanvisning på, hvordan du finder ud af, om din gode ven er den rette for dig. Jeg tror, det vil være godt for dig at holde dit fokus på at bevare jeres gode venskab, frem for at tænke for meget over, om han er den rette for dig eller ej – der er ikke noget svar på, hvem der er den rette for dig. Hvis det er din gode ven, der er den rette for dig, så vil jeres venskab automatisk udvikle sig stille og roligt til at blive mere en kæreste-relation.

Måske kan du have glæde af at læse disse artikler:

Den eneste ene

Ridderen på den hvide hest

Frihed til at tale om betydningsfulde ting

Det, der er helt central i en god tryg relation, er, at du oplever frihed til at tale om de ting, som betyder noget for dig. Når f.eks. tro og kirke har en betydning i dit liv, så vil det være naturligt for dig at dele det med ham. Det vil ikke være særlig rart og trygt for dig, hvis du ikke kan dele tro og liv med mennesker, som er tæt på dig og som betyder noget for dig. Jeg vil derfor opfordre dig til at dele dine tanker og oplevelser omkring de ting, som betyder noget for dig, også selv om han ikke ved, hvordan han skal reagere på det, som du siger.

Læs også disse svar:

Min kæreste og jeg deler ikke samme tro, er det et problem?

Er det ønsketænkning eller Guds plan ?

Forelskelse eller ej

Forelskelse er en vidunderlig følelse. Hvis du er forelsket, så kan du opleve, at dine følelser kan svinge rigtig meget - især i forhold til ham, som du evt. er forelsket i. Du kan den ene dag savne og længes efter at være så tæt på ham som muligt. Andre dage når du er sammen med ham, så kan du måske opleve, at du ville ønske, du var alene og ikke skulle forholde dig til ham. Selvom du måske er forelsket i ham, så vil du sagtens kunne opleve, at du kan se fejl ved ham, men han vil sikkert samtidig have nogle ting, som du fascineres af.

Læs mere om forelskelse og kærlighed her:

Forelsket - en fantastisk følelse

Kærlighed og forelskelse

Vi påvirkes af anerkendelse

De fleste mennesker synes, det er dejligt, når andre giver udtryk for, at man er dejlig eller at de godt kan lide en. Når en anden person viser dig anerkendelse og viser dig, at du har betydning for ham, så vil det være naturligt, at du bliver påvirket følelsesmæssigt af denne anerkendelse og bekræftelse. Hvis du skal træffe et valg i forhold til en person, som har givet dig anerkendelse, så kan det være svært at træffe et valg, som ikke er påvirket af den følelsesmæssige bekræftelse.

Han er ansvarlig for sine valg

Du skriver, at du kan være bekymret for, hvad han gør med sit liv, hvis du endte med at slå op med ham. Jeg tænker, at hvis du vælger at indlede et kæresteforhold til ham, så skal I have talt om (I skal sikkert fortsætte disse samtaler), hvordan han har det med sine problemer. Samtidig så er det vigtigt, at du gør klart overfor ham, at han er ansvarlig for, hvad han gør med sit liv – dette er ikke dit ansvar. Hvis han vælger at begå selvmord, fordi du har slået op med ham, så er det hans valg og hans ansvar. Dog håber jeg aldrig, at du skal få sådan en oplevelse.

Held og lykke fremover med din relation med din gode ven. Jeg håber, at mine svar kan hjælpe dig lidt videre i dine tanker og overvejelser.

Kærlig hilsen

Linda Valbjørn


Linda Valbjørn

Skrevet af:

Linda Valbjørn

Psyko- og familieterapeut, pædagog

adamogeva.dk

Annoncer