For 3 ½ år siden lærte jeg X at kende. Først støttede vi hinanden igennem svære ting og siden blev vi kærester. I juni 2011 fortalte jeg X, at jeg følte noget var galt i vores forhold. Han fortalte mig ærligt, at han ikke vidste, om hans følelser var de samme længere. Jeg blev utrolig ked af det, da jeg virkelig var/er vild med ham. I starten var jeg overbevidst om, at jeg nok skulle få det bedre, hvis jeg havde noget at tage mig til. Men jeg savnede ham så inderligt meget, at det gjorde ondt hele tiden, selv når jeg var på arbejde. Jeg tog den beslutning, at jeg ville væk fra min by og tog til Irland. I dag et halvt år efter, gør det ligeså ondt på mig. Jeg er stadig i et sort hul med dumme tanker. Jeg savner ham så inderligt. Jeg har haft 2 kærester før ham, som har varet 4 år i alt, men aldrig før har jeg haft det sådan her efter et brud. Hvorfor? Hvordan kommer jeg videre? ( forkortet af redaktionen)
Læs hele spørgsmålet her:
Kære brevkasse. Jeg har læst rigtig mange spørgsmål og svar på denne side, men føler ikke helt, der er noget, der passer på mig helt.
Jeg er 21 år og blev student i sommeren 2011. For 3½ år siden startede jeg i en klasse på en helt ny skole helt uden af kende en eneste. Jeg blev første dag placeret ved siden af en dreng, som jeg tænkte virkede lidt speciel. Jeg havde en kæreste på dette tidspunkt gennem 1 år. Drengen, som jeg gerne vil kalde X, havde også en kæreste. Som jeg faldt ind i klassen og lærte folk at kende, lærte jeg selvfølgelig også X at kende. Han var en klassekammerat som alle andre.
November måned på 2. år blev jeg single. Jeg var ked af det, og begyndte at snakke med X omkring det. Fra vi startede og til nov. på 2. år, havde han skiftet kæreste. Hans forhold gik ikke særlig godt til hans kæreste, så vi støttede os lidt til hinanden. Mens vi havde gået i klasse sammen, har jeg altid haft en godt øje til ham. Og jeg fandt ud af, at det var gengældt. Han havde sagt første dag til nogle af drengene, at jeg var kæreste potentiale. Vi skrev lidt sammen og flirtede.
I december blev han også single. Vores klasse afholdte julefrokost op til jul og vi endte med at tage hjem sammen. Fra jul og så indtil august måned, hvor vi startede på 3. år, var vi lidt sammen on/off. X har altid været en af de populære drenge, mens jeg bare var den søde pige i klassen. Han har i sin fortid været sammen med mange, hvor jeg kun havde haft 2 faste kærester i 4 år. Derudover har han i den tid, vi var on/off, gjort nogle dumme ting engang imellem. I august måned på 3. år blev vi så endelig kærester.
I midten af juni 2011 fortalte jeg X, at jeg følte noget var galt i vores forhold. Jeg følte, der var noget galt med ham. Han fortalte mig ærligt, at han ikke vidste, om hans følelser var de samme længere. Jeg blev utrolig ked af det, da jeg virkelig var/er vild med ham. Vi stod og havde vores afsluttende eksamener 15 uger efter og efterfølgende studenteruge. Vi besluttede os for at blive sammen indtil studenterugen var ovre, både for ikke at ødelægge hinandens uge og vores klassekammeraters uge, da vi jo gik i klasse sammen og skulle tilbringe hele den uge sammen.
Jeg var ked af det og rigtig træt og udmattet pga. jeg brugte så meget energi på at holde humøret oppe, op til eksamenerne. Efter det var overstået, tog han til Roskilde. Vi havde sagt pænt farvel til hinanden og fået en god afsked med en nat, hvor vi bare lå og holdte om hinanden.
Hele min sommerferie brugte jeg på at arbejde. Jeg arbejdede hver dag, og var overbevidst om, at jeg nok skulle få det bedre, hvis jeg havde noget at tage mig til. Men jeg savnede ham så inderligt meget, at det gjorde ondt hele tiden, selv når jeg var på arbejde. Jeg tog den beslutning, at jeg ville væk fra min by. Jeg besluttede mig for at blive au pair og fandt en familie i Irland. Jeg tog af sted i august måned. Fra vi sagde farvel til hinanden i juni måned og til jeg tog af sted, havde vi set hinanden 3 gange. I dag et halvt år efter, gør det ligeså ondt på mig. Jeg er stadig i et sort hul med dumme tanker. Jeg savner ham så inderligt endnu. Vi har haft en lille smule kontakt til hinanden gennem Facebook og skype, som 'venner'.
Jeg har haft 2 kærester før ham, som har varet 4 år i alt, men aldrig før har jeg haft det sådan her efter et brud. Hvorfor?
Hvordan kommer jeg videre? Det virker helt uoverskueligt for mig, at jeg nu et halvt år efter stadig er samme sted og endda ikke engang befinder mig i Danmark længere. Jeg skal hjem på juleferie og ved, jeg møder X i byen. Jeg ved det hele tager tid, men jeg syntes godt nok at 6 mdr. er lang tid og så stadig være samme sted?
Jeg beklager meget mit lange indlæg, men var simpelthen nød til at få det hele med, og jeg har ikke engang fået det hele med!
Mange hilsner og god jul!
