Fik jeg mon mestruation, da jeg havde sex-debut?

Vis spørgsmål

Jeg mistede min mødom, da jeg var 12, og første gang jeg var i seng med en dreng, fik jeg menstruation for første gang, altså lige efter - eller under, det er svært at sige.

Men mit spørgsmål er: Hænger det sammen på nogen måde? Eller var det bare et tilfælde, at jeg fik menstruation på akkurat samme tidspunkt, som jeg gik i seng med en første gang?

vh i tvivl, 12 år


SVAR:

Kære Pige

Ingen sammenhæng

Svaret på dit konkrete spørgsmål er nej, der er ingen sammenhæng mellem 1. menstruation og samleje. Menstruation er hormonelt betinget og kan derfor ikke fremprovokeres på den måde. Man bløder ofte, når man mister sin mødom, så det er ikke sikkert, at det er en rigtig menstruation, du har havde på det tidspunkt.

Kontakt voksne

Når det er sagt, er jeg nødt til at sige, at 12 år er meget tidligt at have seksuel debut.

Jeg vil derfor opfordre dig til at kontakte voksne, du har tillid til og tage en snak omkring det. Du skriver ikke rigtig noget om omstændighederne bag, og om du ofte har samleje og med hvem. Jeg håber ikke, du på nogen måde er blevet presset ud i det.

Du kan kontakte SISO tlf. 20 77 11 20, hvor der er voksne du kan snakke med, de har tavshedspligt.

Du er også velkommen til at skrive til os igen

Jeg ønsker dig alt godt fremover.

Mvh Mette


Mette Morre Aabenhus

Skrevet af:

Mette Morre Aabenhus

Læge

adamogeva.dk

Annoncer