Far ser porno - hvad gør jeg med min viden?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva. Jeg har igennem længere tid vidst, at min far ser porno, når min mor ikke er hjemme. Jeg er blevet mere og mere ked af det på det sidste og føler, at jeg bærer på hele familiens eksistens, for jeg ved, at det hele ændrer sig, når jeg siger det til enten min mor eller far.

Hvis jeg fortæller det til min mor, vil hun blive så ked af det. Hun vil aldrig blive den samme igen, for hun elsker min far overalt på jorden. Men samtidig, hvis ikke jeg fortæller hende det, så bliver hun holdt for nar, og det fortjener hun ikke.

Hvis jeg fortæller det til min far, vil han enten benægte det eller tage det til sig. Jeg synes, det er svært, for fra det tidspunkt jeg siger det til ham, vil vores forhold ændres for altid.

Jeg har den seneste måned været utroligt deprimeret og ofte fældet en tåre, før jeg er faldet i søvn. Jeg føler, at jeg har familiens ansvar på mine skuldre og det sidste i verden, jeg ønsker, er, at mine mindre søskende får det at vide eller kan mærke på mine forældre, at de ikke længere er glade.

Så jeg ved ganske enkelt bare ikke, hvad jeg skal gøre. Jg synes, jeg er låst fast, og jeg står i den situation, at jeg ikke synes, at det skal forties, men jeg ved heller ikke, hvordan det skal siges...

Mvh Den fortvivlede, 20 år


SVAR:

Kære ’den fortvivlede’

Tak for din åbenhjertige mail til AdamogEva om et vanskeligt dilemma.

Min far ser porno, når min mor ikke er hjemme

Du fortæller, at du er vidende om, at din far ser porno på nettet. Det, synes du, egentlig ikke er fair overfor din mor og føler, at du bør gøre noget ved det. Samtidig er du bekymret for, som jeg forstår dig, hvilken bølge af hændelser der kunne startes, hvis dette kommer frem. Du befinder dig med andre ord i det vanskelig valg:

  • Skal jeg lade min far bedrage min mor, ved ikke at fortælle, at han ser porno på nettet?
  • Skal jeg fortælle det og risikere, at far og mor bliver sårede og måske bliver uvenner?

Det er et meget vanskeligt valg, som jeg godt kan forstå, at du er i vildrede med.

Porno er udbredt overalt, også i familier hvor man mindst venter det

Lad mig starte med at sige lidt generelt omkring det med porno. Det er næppe nogen hemmelighed, at porno, især efter internettets udbredelse, er blevet et meget almindeligt fænomen. Nogen har sagt, at 90 % af alle mænd ser porno og resten lyver. Det er dog nok ikke helt sandt, men jeg tror alligevel, det siger noget rigtigt om fænomenets omfang.

Der er forskellige syn på porno og jeg kan forstå på dig, at du ikke synes, det er ok, at din far hemmeligt ser på porno. Det kan jeg godt følge dig i. Du føler, at du er nødt til at gøre noget, fordi det ikke er i orden, at din far holder din mor for nar. Det kan jeg også godt følge dig i. Jeg tror, at man kan sammenligne det lidt med alkoholmisbrug. I hvert fald hvis han ser meget porno. Hvis du vidste, at din far drak, når din mor ikke var der, ville det sikkert stille dig i et dilemma af samme slags. Derfor føler du, at du bør gøre et eller andet. Spørgsmålet er så ’hvad’ og ’hvordan’ og måske i virkeligheden også ’hvorfor’?

Hvis du vælger at handle på det, skal du gøre det for din egen skyld og ikke for din fars og mors

Det kan måske lyde lidt mærkeligt, at jeg spørger ’hvorfor’, for jeg har jo lige sagt, at jeg godt kan forstå, at du føler, at du er nødt til at gøre noget. Jeg spørger ’hvorfor’, fordi jeg synes, du skal spørge dig selv, om du vil handle af hensyn til din mor, din far eller dig selv. Måske er dit svar, at det er lidt jer alle sammen. Din mor, fordi hun ikke skal holdes for nar, din far, fordi du synes, det er noget skidt, han har gang i og dig selv, fordi du ikke har det godt med det, der sker. Min mening er, at du skal fokusere på dig selv. Altså at du skal tage dit valg ud fra, hvad du selv har brug for.

Jeg mener ikke, at det er dit ansvar, at redde din fars og mors forhold. De er voksne mennesker og skal selv leve deres liv og tage ansvar for deres handlinger. Derfor mener jeg ikke, at det er din pligt, at gøre noget.

Efter min mening har du lov til at sige til dig selv: Ansvaret for familiens eksistens ligger ikke på mine skuldre. Den ligger hos min mor og far. Lige nu gør far noget, som er dumt og det er hans ansvar. Det er ikke mit og jeg skal ikke overtage dette ansvar, selv om jeg ved noget, som min mor måske ikke ved.

Din begrundelse for at gøre noget, bør altså snarere være, at du vil tage ansvar for dit eget liv og dine egne følelser, mere end at du skal tage ansvar for dine forældres.

Du har brug for at komme af med det, du må fortælle det til nogen

Hvordan du skal gribe det an, synes jeg, er svært at kommet med et helt entydigt svar på. Jeg mener helt klart, at du bør fortælle, det du ved, til nogen. Det kunne være til dine forældre, men jeg mener også, at det kunne være til en anden. Dit fokuspunkt skulle være, at du får ansvaret løftet væk fra dine skuldre. Hvis du kan få det, ved at fortælle det til en god ven, så mener jeg, du kunne gøre det. Hvis du ikke føler, at det vil sætte dig fri, men at du er forpligtet til at sige det til dine forældre, må du gå den vej. Jeg forestiller mig, at du hælder mest til det. Derfor kommer her to forslag til, hvordan du kunne gribe det an:

Sig direkte til din far, hvad du ved

Den mest direkte måde, du kan gøre det på, synes jeg, er følgende:

  • Gå til din far på et tidspunkt, hvor du finder det belejligt
  • Sig til ham, at der er noget vigtigt, som du gerne vil tale med ham om, om I lige kan snakke lidt
  • Når I har fået jer sat et sted, hvor I har ro (det kunne også være på en gåtur) taler du direkte ud af posen og siger noget i stil med:
    • Jeg ved, at du ind imellem ser porno (vær helt sikker på ikke at overdrive, hellere underdrive), når mor ikke er hjemme
    • Det ved jeg, fordi jeg har set at …
    • Jeg synes ikke, det er ok, at du ser porno og slet ikke, hvis du gør det uden mor ved det
    • Ved hun det?
    • Hvis han nu svarer ”ja, det ved hun godt”, kan du spørge, om det er ok, at du taler med din mor om det
  • Hvis han svarer nej, så kan du sige til ham, at det skal din mor vide.
  • Hvis ikke han fortæller hende det, så gør du det.

Det var én måde at gribe det an. Det kræver et vist mod, men er samtidig også den, som er mest direkte og uden omsvøb.

Eller skriv et brev til begge dine forældre

En anden model kunne være, at du skriver et brev til dine forældre. Brevet skulle være stilet til dem begge (altså kun ét brev). Du skriver uden på kuverten, at de skal læse det sammen og ikke må åbne det, uden at de er sammen om det.

I brevet skriver du noget i samme stil som ovenfor. Igen, hellere underdrive end overdrive. Beskriv, hvor du har din viden fra og beskriv grundigt, hvorfor du har valgt at fortælle dem dette. Det er det vigtige punkt!

Igen vil jeg understrege, at jeg synes, du skal tage udgangspunkt i dig selv, lige som jeg skrev først. Altså at du beskriver, hvordan din viden har tynget dig og hvordan du har været bekymret for, hvad der ville ske, hvis det kom frem og at du var nødt til at få denne byrde løftet af dig og over på dem, så de selv kunne tage affære på det.

Afslut brevet med at skrive, at du gerne vil have besked (f.eks. pr. sms), når de har læst det sammen. Det betyder ikke, at du så bare skal have denne sms. Du skal i brevet bede om, at I alle 3 får en snak om brevet på et tidspunkt, hvor I alle er klar til det.

Aflever brevet til dem, så de finder det på et tidspunkt, hvor du ikke er hjemme. På den måde slipper du for at blive involveret i deres umiddelbare reaktion.

Der findes ikke ét rigtigt svar på dit dilemma. Du må vælge det rigtige for dig.

Jeg har tænkt meget over mit svar til dig og som jeg skrev i starten, er det et svært dilemma. Det, jeg har skrevet her, er ikke det rigtige svar. Jeg mener ikke, at der findes et rigtigt svar. Du må selv finde det svar, som er rigtigt for dig og handle ud fra det. Jeg har forsøgt at hjælpe dig på vej i det og måske kan du bruge noget af det og måske ikke. Under alle omstændigheder vil det kræve mod af dig, at gøre det, som du føler må gøres. Jeg ønsker for dig, at du må få dette mod, så du kan få denne byrde lagt fra dig.

Jeg vil igen nævne, at du måske kunne få hjælp af at tale med en præst eller en anden voksen, som du kender godt. Måske det kunne være godt at drøfte din fremgangsmåde med nogen, inden du fører det ud i livet. Det vil jeg opfordre dig til.

Jeg ønsker det bedste for dig og din familie.

Med venlig hilsen Benny


Benny Dein

Skrevet af:

Benny Dein

psyko- og familieterapeut

adamogeva.dk

Annoncer