Far homoseksuel - hvad med min seksuelle forvirring?

Vis spørgsmål

Hej adamogeva. Jeg er 17 år (snart 18) og bor i København. Jeg har skrevet ind før omkring min seksuelle forvirring, og jeg er stadig meget forvirret. Det har stået på i godt et halvt år nu og er blot blevet værre.

 

Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at mænd ikke er noget, der tiltaler mig seksuelt, hvorfor den her forvirring frustrerer mig utrolig meget. Jeg har i mellemtiden haft fire psykologmøder. To handlede om forvirringen og to var omkring selvværd.

Min far er homoseksuel, han har rørt nogle af min brors venner, da vi var børn og det hele var et rod. De fleste ser vel op til deres far/mor og identificerer sig med dem, hvilket min psykolog også lagde vægt på. Anyway, selvom jeg ser ham i ny og næ, tager jeg på sin vis afstand fra ham, og det har egentlig mest af alt været siden min forvirring; pga af hans homoseksualitet. Og det er slet ikke noget, vi snakker om.

Det skal også lige nævnes, at efter min far sprang ud for mig og min bror (var nok 8-9 år), havde jeg 2-3 homoseksuelle oplevelser med en ven (ved det godt, vold nasty).

I min teenagetid har det udelukkende været piger, jeg har været efter, og for ca 8 måneder siden havde jeg aldrig kunne forestille mig at være bøsse. Jeg væmmes stadig ved at tænke på det i praksis (ikke bare det seksuelle, men alt homoseksuelle forhold indebærer).

Forvirringen startede midt i en seksuel tørke; Jeg var sammen med en pige første gang som 16-årig, og der måtte gå et halvandet år inden jeg var sammen med en pige igen (var forvirret på daværende tidspunkt). Jeg har også været sammen med en pige for et par uger siden. Jeg elsker piger, sex er lækkert og det hele.

 

I starten af forvirringen var det slet ikke fordi jeg tændte på fyre, det var mere bare en form for sorg, følte mig nede og sådan. Men nu bliver forvirringen bare værre; dvs at jeg er begyndt at lægge mærke til fyre; jeg kan tænke en fyr er lækker, tænke på at give et blowjob osv. Jeg har derfor prøvet at fantasere om mænd, men det er uden resultat. Men er det virkelig noget en seksuel forvirring alene kan tilføre? Det skal siges, at jeg ikke bliver tændt som på piger, og jeg synes også, det er der mine lyster ligger. Jeg har også været forelsket i en pige eller to.

Jeg ved godt, at hjernen arbejder med, jo mere du tænker på en bestemt ting, jo mere kan du overbevise dig om det. Lad os sige, at hver gang man tænker tanken, graver man hullet dybere. (forkortet af redaktionen)

Spørgsmålene lyder:


- Kan en forvirring godt medføre seksuelle "tændinger" på andre af eget køn (aldrig rigtigt sket før, vil heller ikke sige, jeg har været decideret tændt)?


- Varer en forvirring normalt så lang tid?


- Gode råd til at finde frem til sin seksualitet?

 

Jesper, 17 år


SVAR:

Kære Jesper

Tak for din henvendelse til Adam og Eva. Det er godt, at du skriver igen, da jeg kan høre, at du virkelig bakser med din seksuelle forvirring.

Da du allerede har skrevet med en rådgiver om problemstillingen, vil jeg prøve at tilbyde dig en lidt anden vinkel. Det kan godt være, at jeg rammer ved siden af, og hvis det er tilfældet, så skal du være meget velkommen til at skrive til mig igen. Jeg har nemlig valgt at følge min intuition i forhold til, hvad det egentlig er, der er på spil i din problematik.

Forvirret over forvirringen

Grunden til, at jeg har valgt denne tilgang er, at jeg bliver i tvivl om den egentlige problemstilling, når jeg læser dit brev. Du skriver nemlig, at du på den ene side er i tvivl om, om du er homoseksuel, men at du på den anden side væmmes ved tanken om et homoseksuelt forhold, og at du synes, at det er ”vold nasty”. Du skriver også, til at begynde med, at mænd ikke tiltaler dig seksuelt, og med de stærke udtalelser kunne man synes, at det var relativt ’enkelt’ at svare på spørgsmålet om, om du er homoseksuel.

Det lyder mere som om, at du er forvirret over den forvirring, du oplever. Det er overhovedet ikke en ’enkel’ problemstilling, du skriver om. Hvis det var det, så havde det ikke fyldt i dit hoved i over et halvt år, og du ville ikke have søgt professionel hjælp. Du skal vide, at jeg til fulde anerkender, at det er en svær problemstilling.

Hvordan påvirker din fars livsstil dig?

I dit brev skriver du om din fars homoseksualitet, og du skriver, at din far har rørt nogle af din storebrors venner, da I var børn. Desuden skriver du om, at du har haft nogle homoseksuelle oplevelser, mens du stadig var barn. Tak for at du deler de ting med os. Det er flot, at du har mod på det. Det er store ting, som jeg kunne forestille mig, fylder meget i din bevidsthed omkring din egen seksualitet. Derfor kunne jeg også godt tænke mig at gøre mig et par tanker om disse oplevelser.

Du skriver, at du har taget lidt afstand fra din far, efter du er blevet i tvivl om din egen seksualitet, og det synes jeg, er meget interessant. Det får mig til at overveje, om du i bund og grund er bange for at blive som din far og er bange for at kunne finde på at gøre noget tilsvarende det, han har gjort? Du har allerede oplevet, at det kan have konsekvenser for andre (din storebrors venner) og for dig selv (dine homoseksuelle oplevelser i en meget, meget ung alder), og hvis det er det billede, du har af homoseksuelle, så vil det være helt naturligt at frygte det. At røre ved børn har dog ikke noget med homoseksualitet at gøre – det er pædofili.

Øget fokus på andre mænd

Det kan godt være, at det er et longshot, at du skulle være bange for at blive som din far og påføre dig selv og andre smerte, men hvis der er noget om det, så vil det også forklare dit øgede fokus på andre mænd. Af og til kan det nemlig være meget svært at lade være med at tænke på lige netop dét, man ikke ønsker at tænke på, og hvis du har et ønske om ikke at være tiltrukket af mænd, så kommer du måske til at forestille dig ting (som f.eks. at give et blowjob), som du ikke ønsker at forestille dig.

Derfor vil jeg besvare dine spørgsmål på følgende måde:

Kan en forvirring godt medføre seksuelle "tændinger" på andre af eget køn? Jeg tror ikke, at det er det, du oplever. Jeg tror, du har øget fokus på andre mænd og oplever tanker af seksuel karakter, fordi du frygter at finde ud af, at du er homoseksuel.

Varer en forvirring normalt så lang tid? Der er ikke noget unormalt i, at en forvirring (uanset indhold), kan tage lang tid. En forvirring varer, til du finder balancen igen.

Gode råd til at finde frem til sin seksualitet? For at være helt ærlig, så tror jeg, at du allerede har fundet frem til din seksualitet. Du er meget tydelig omkring, at du ikke ønsker et homoseksuelt forhold, og jeg vil gerne understrege, at du selv er herre over, om du er i et sådant.

Som jeg begyndte med at skrive, så kan det godt være, at det her svar rammer helt ved siden af. Hvis det er tilfældet, så skal du være meget velkommen til at skrive til mig igen.

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke!

Kærlig hilsen, Niels Peter Nielsen


Niels Peter Nielsen

Skrevet af:

Niels Peter Nielsen

psykolog

adamogeva.dk

Annoncer