Er sex udenfor ægteskabet ok, hvis det ikke bliver misbrugt!

Vis spørgsmål

I mit forhold til min kæreste - som ikke er kristen - vil vi rigtig gerne ha sex. Men jeg er meget i tvivl, om det er okay til et punkt, hvis man ikke misbruger det - forstået på den måde, at man ikke gør det bare for at gøre det, men i stedet når vi virkelig har lyst...

Anette, 16 år


SVAR:

Kære Anette

Tak for dit spørgsmål. Det er rigtig fint, at du skriver ind med de tanker, du gør dig omkring dette emne. Og fint at du søger vejledning i stedet for bare at kaste jer ud i det.

Lidt eller meget lyst

Hvis jeg forstår dit spørgsmål rigtig, så spørger du, om det vil være ok, at I har sex, hvis I kun gør det, når I virkelig har lyst i stedet for også at gøre det, når I bare har lidt mindre lyst eller kun en lille smule lyst – håber det er rigtig forstået.

Når vores seksualitet vågner, er det en meget stærk følelse, som det helt sikkert kræver vilje at kontrollere. Det er sikkert også det, I har mærket og måske det, der danner baggrund for dit spørgsmål.

Når I stimulerer seksualiteten, f.eks. ved at ligge sammen, kysse, kæle osv. så stiger lysten, så det til sidst er svært at styre den. Derfor kan man ikke sige, at I kun har sex, når I virkelig har lyst. For I får virkelig lyst, hvis først I går i gang med at kysse og kæle for hinanden – det kommer helt af sig selv.

Altså vil I få virkelig lyst hver gang, I er sammen, så man kan ikke dele det op på den måde, du spørger efter.

Beslutningen om hvor langt I vil gå, skal I tage med jeres forstand, allerede inden I går i gang, for som nævnt så kommer lysten af sig selv, og det kan være meget svært at stoppe, når først I er i gang.

Så mit korte svar til dig vil være, at jeg ikke vil sige, at det er ok, at gøre det de gange, hvor I har virkelig lyst, for det vil I få hver gang.

Jeg har valgt at finde en række artikler til dig, som handler om det dilemma du oplever. Jeg vil opfordre dig til overveje grundigt, hvad din egen holdning er til det. Hvad ønsker du for dit eget liv og dit sexliv? Det er din holdning og de værdier du har, der skal styre dine valg, og ikke de følelser, der kan være rigtig svingende og voldsomme. Jeg siger ikke, det er let, men giv dig ro og tid, til at finde ud af, hvad du vil vælge for dit liv. Det må I så snakke om, og finde en fælles vej ud fra. Du kan også lade din kæreste læse med her, så har I det at snakke ud fra.

Værd at vente på

Pas godt på dit sexliv

Sex og følelser

Er det forkert af os, at kæle så vi bliver ophidset

Hvor meget må vi kæle

Den eneste ene

Som jeg læser dit spørgsmål, er du selv kristen, men din kæreste er ikke. Her på hjemmesiden opfordrer vi til at vente med sex, til man har fundet den eneste ene og er blevet gift. Det vil jeg også opfordre dig til.

 

Her kan du se et par artikler om dette og hvad der er svaret til andre, som har spurgt om noget lignende:

Sex i bibelen – på den gode måde

Hvis kærligheden er ægte, hvorfor så ikke have sex før ægteskabet?

Vi har haft sex, kan vi så ikke lige så godt fortsætte

Grænser

Pas godt på dig selv og dit sexliv. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvor du har dine grænser. Mærk også efter om du har lyst til sex med din kæreste, fordi han presser på og ønsker det skal være nu.

Se her hvad en anden har svaret:

Kan jeg være bekendt at lade ham vente med sex?

Hvor går grænsen mellem kærtegn og sex?

 

Jeg håber, du har fået noget ud af mit svar. Er der noget, du vil have uddybet, er du velkommen til at skrive ind igen.

Alt godt til dig, hilsen Steen


Steen Møller Laursen

Skrevet af:

Steen Møller Laursen

landsleder for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

adamogeva.dk

Annoncer