Kære ”forvirrede”
Tak for din henvendelse. Du spørger om nogle råd for, hvad du skal gøre, så det vil jeg forsøge at give dig.
Men først vil jeg skrive lidt om det, du slutter dit brev af med.
Du er ikke mentalt syg
Du skriver, at du føler dig dum og mental syg, og at du skammer dig over, at du kan have følelser for en lille pige på 9 år.
Ud fra det, du skriver, er der ikke grund til, at du føler dig mental syg.
Følelser er naturlige
At føle, og at have følelser
– også stærke følelser – hører med til det at være menneske – uanset om vi er 9, 20 eller 50 år. Nogle gange oplever vi følelser som berigende for vore liv. Andre gange oplever vi dem først og fremmest som besværlige. Og nu og da kan de være begge dele på samme tid.
- og du har ansvaret for, hvordan du handler på følelserne
Lidt om din beskrivelse af dine følelser for pigen.
Hun betyder noget for dig, skriver du. Det er fint nok.
Du glæder dig til at se hende hver dag, du møder på arbejdet. Det er for så vidt også helt ok. Samtidig vil jeg føje til, at det ikke er godt – hverken for pigen, de andre børn i sfo´en eller for dig – hvis du tillader, at I knytter jer følelsesmæssigt tæt til hinanden. Du er den voksne og derfor den, der er den ansvarlige for jeres forhold til hinanden.
Du skriver, at du ikke har seksuelle tanker i forhold til pigen, og at du ikke kunne finde på, at røre hende på ”nogle seksuelle måder”. Som jeg læser det, du skriver, er det mit indtryk, at du er helt klar over, at det ville være til skade for pigen – og desuden strafbart, hvis berøringer med seksuelle undertoner, havde været en del af dit forhold til hende.
Du spørger om råd til, hvad du skal gøre.
Jeg vil give dig tre råd:
- Sørg for at dyrke dine relationer og venskaber med dine jævnaldrende venner og bekendte. Det gør du givetvis allerede. Sagen er jo, at du som et ungt voksent menneske først og fremmest har brug for det samspil og modspil, som nære relationer med jævnaldrende kan give dig. Samtidig er det bedst for pigen, at hun ikke bruger meget tid sammen med dig, på bekostning af hendes tid sammen med hendes jævnaldrende. Hun kan ikke bruge det til noget, hvis nogle af de andre børn begynder at undre sig over, at du og hun bruger så meget tid sammen.
- Vær bevidst om at prioritere din tid, sammen med de andre børn i sfo´en. Som medarbejder (praktikant) i en sfo, er en af dine opgaver, at du prioriterer din tid, så mange børn får gavn af dig, får voksenkontakt og får din opmærksomhed. Tal eventuelt med lederen eller en af de andre medarbejdere i sfo´en om, hvordan du bedst prioriterer din tid og opmærksomhed, så så mange som muligt får gavn af dig. Det vil indebære, at du ofte skal prioritere din tid anderledes end dine følelser umiddelbart tilsiger dig og som du har lyst til. Det hører med til at være et ansvarligt voksent menneske, at vi både er vore følelser og lyster bevidste, men at vi samtidig er i stand til at vælge noget andet, end det vore følelser siger os og som vi umiddelbart har lyst til.
- Drop tanken om at vente på, at hun bliver voksen, så du kan få hende som kæreste. Det ville på ingen måde være gavnligt for dig, at hun i de næste ti år er en potentiel kæreste i dine tanker. Og det ville absolut heller ikke være godt for hendes barndom og teenage-år, hvis hun blev klar over, at du så hende som en senere mulig kæreste. – Og desuden er det mest sandsynlige, at hun om 10 år ville vælge en hel anden at dele sit liv sammen med. Så drop tanken, - både for din egen skyld, og ikke mindst for pigens skyld.
Venlig hilsen
Flemming H. Møller, præst og psykoterapeut
