Hej Adamogeva.dk
Længe har jeg læst adskillelige artikler her på siden, men har ikke kunnet finde et præcis svar på det spørgsmål, jeg til daglig stiller mig selv, hvorfor jeg nu tager initiativ til selv at skrive ind til jer i håb om at få svar på mit spørgsmål.
Jeg er en pige på 19 år og har været sammen med min dejlige kæreste i 3,5 år nu. Længe har vi talt om at blive gift, idet vi føler, at vi er de absolut rette for hinanden. Vi venter dog nogle år endnu, da vi begge ønsker at færddiggøre vores uddannelser først.
Jeg ønsker inderligt at leve efter Guds ord og vejledning, da Gud kun ønsker at lede os på rette vej i livet og dermed kun ønsker os alt godt. Jeg har i mange år haft et afhængighedsforhold til onani - både til pornografi osv. Dette er jeg begyndt at vænne mig af med, da disse tanker, som leder mig hen til onanien, absolut ikke er efter Guds vejledning. Det er lykkedes mig ret godt og jeg føler ikke længere nogen trang til onani til pornografi eller pornografi på nogen som helst mulig måde.
Jeg har fortalt min kæreste, at jeg ønsker at vente med sex til ægteskabet, og han respekterer mig fuldt ud på dette punkt. Jeg elsker min kæreste rigtig højt og ønsker kun at komme tættere og tættere på ham, men jeg ved dog godt, at der er en grænse - nemlig at vi skal vente med sex til ægteskabet, hvilket vi også er blevet enige om.
Mit spørgsmål handler i bund og grund om onani, mens man tænker på sin kæreste, som man gerne vil giftes med og regner med at blive det. Sådan som jeg har forstået det, er onani i sig selv ikke en synd, men derimod er det de "forbudte" tanker bag onani en synd. Med "forbudte tanker" mener jeg lysten til sex og onani, som ikke har noget med kærlighed til et andet menneske at gøre, men derimod kun for lystens skyld. Det, at Gud har skabt os som seksuelle væsner, der har evnen til at elske og blive tiltrukket af et andet menneske, som man senere binder sig til, er Guds gave til mennesket og dette er, som jeg selv har forstået det, kun godt.
Mit spørgsmål er nu, om det egentlig er forkert at have seksuelle tanker om sin kæreste og dermed onanere til dette? Selv ville jeg mene, at tankerne bag onanien ikke længere er "forbudte", da Gud har skabt os som seksuelle væsner, der har evnen til at elske og blive tiltrukket af andre mennesker.
Jeg er dog godt klar over, at onanien ikke skal tage overhånd og føre til et afhængighedsforhold, således jeg ikke længere kan se min kæreste som menneske og som person. Det er dog heller ikke dét, det er på vej til, og det ønsker jeg bestemt heller ikke. En sjælden gang er der bare disse dejlige tanker om ens kæreste, der leder én hen på onanien. Er det forkert?
Hilsen Mig, 19 år
