Er så forvirret - kæreste har skizofreni og slog op - er der håb?

Vis spørgsmål

Hej, er virkelig meget splittet nu. Har en eks-kæreste, som lige er gået fra mig og det var hendes beslutning. Hun lider at skizofreni, en slem sygdom. Vi var sammen 2½ år.

Det har været et svært forhold, har set hende venner meget og ikke så meget mine. Der har været stor omsorg fra min side. Vores forhold har været svært, det har været jalousi, had, bange forhold til andre. Selvom vi har kæmpet/skændes meget, har vi altid fundet kærligheden. Da vi forlod hinanden var det alt, der kom op i hende, tror jeg, hun kunne næsten ikke magte mere og jeg lyttede aldrig, sagde hun.

Vi sås nogle dage efter, da jeg ville se hende, hvor jeg så var ked af det og spurgte, om vi kunne begynde forholdet igen. Men hun var lidt sur og sagde, vi aldrig skulle være sammen igen. Hvor jeg så (af frustration?) sagde, ja det skal vi ikke. Da vi var gået fra hinanden, fik jeg ondt og kunne ikke spise. Fik stress, tror jeg, for var alene og det er svært for mig. Blev indlagt efter min mor kom hjem, hvor lægerne og min mor troede, det var en blodprop, ringede og talte med min eks-kæreste og spurgte, om hun ville komme op. Jeg vidste, hun var sammen med nogle fællesvenner, men da jeg ringede og spurgte hende, var de fulde og i byen, og hun sagde, vi ikke var sammen. Hvorefter jeg blev rigtig ked af det. Jeg kom hjem, hvor det blev lidt bedre, men har stadig ingen appetit og jeg lå søvnløs og da jeg endelig sov, vågnede jeg og havde tænkt på hende, og vi var sammen.

Vi talte stadig lidt sammen og det var en svær tid, men heldigvis har jeg det meget bedre nu, træner og spiser og sammen med de venner, som også havde hjulpet mig, før mit brud.

Jeg er meget forvirret, for jeg elsker hende og har store følelser. Men hun har en anden nu. De mødtes på psykiatrisk afd. mens hun havde mig, men han fortalte, han havde lyst til hende, hvis hun var single.

Vi havde stadig nogle ting, som skal ordnes og derfor ringede jeg til hende i går, og hun sagde, hun var indlagt på en lukket afd. Hun ringede, om jeg kan komme op og være sammen som venner, hvor jeg siger ja.

Vi havde det rigtig sjovt og talte om os, hvorefter hun også igen sagde, det bliver ikke os mere. Hendes kæreste er indlagt og skal være væk i et halvt år.

Vi har snakket om, at forholdet ikke var sundt, for hun blev sur og jeg fik det dårligt og blev lidt ked af. Hun forklarede, at hun og den nye kæreste fandt sammen naturligt efter nogle dage. Så tror måske der var lidt for store følelser. Sidst var vi lidt tavse sammen, for hun skulle flyttes et andet sted hen. Jeg har sagt, at jeg vil elske hende stadig som ven, kan ikke mistet hende, føler jeg.

Problemet er også, jeg glemmer aldrig den tid, jeg mødte hende og vi var sammen, for der var hun ikke så syg. Vi havde det så skønt og dejligt, og vi var så glade for hinanden.

Har læst om en, hvor kæresten gik frem og tilbage, fordi hun var angst eller noget

Skal jeg have håb? For føler der er håb, men ved ikke, om det skal være nu, hvis det er os.

Anonym, 22 år (forkortet af redaktionen)


SVAR:

Hej

Det er en meget svær situation, du er i og derfor er det også svært at give dig et klart svar, men jeg vil prøve at give nogle perspektiver.

Du skriver, at du har svært ved at glemme de gode tider, I havde sammen og har svært ved hendes beslutning om, at I bare skal være venner. På det, du skriver, lyder det som om, at jeres forhold har været præget af op- og nedture, hvilket tyder på, at I har været gode til forsoning. At I ikke forsones denne gang kan tyde på, at I måske er kommet for langt væk fra hinanden. Tildels er I blevet ældre og tildels har hun en psykisk sygdom, som har forandret hende. Jeg tror aldrig, hun vil blive den samme igen. Jeg mener ikke, at man kan diagnosticeres med skizofreni, uden at det forandrer én.

Jeg tror nu tiden er inde til, at du skal stille dig selv et spørgsmål: "Kan jeg fortsat være venner?". Hvis du gerne vil forsætte og kan gøre det for dine følelser, så tror jeg, I har muligheden for et fantastisk venskab og hun ikke mindst får en støtte midt i en turbulent tid. Hvis du ikke kan fortsætte med at være venner, så må du tage den tunge snak med hende, om at I ikke skal have kontakt fremover og få ordnet de sidste ting fra jeres fælles bolig.

Om der er håb eller ej, kan jeg ikke vide, men ud fra den situation, du beskriver, så tror jeg ikke, du skal bevare håbet, men i stedet bruge energien på at få et godt og solidt venskab.

Jeg håber, at I finder ud af hele situationen og ønsker dig alt godt fremover.

Venlig hilsen Anne Højgaard Kjær


Anne Højgaard Kjær

Skrevet af:

Anne Højgaard Kjær

Psykolog

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK