Er jeg på vej ind i en depression?

Vis spørgsmål

Hej!

 

Jeg føler mig noget ustabil og styret af mine følelser.

 

Har igennem et års tid haft en rigtig dejlig fyr.

 

Vi er nok ret meget modsætninger; jeg kan blandt andet godt være ret egoistisk, hvor han er “kærligheden selv”, som bare vil gøre mig glad.

 

Jeg er også ret ustabil, hvor han er meget stabil.

 

Når vi er fra hinanden, savner jeg ham nogle gange ekstremt, også selvom vi lige har set hinanden, og vi bor rigtig tæt på hinanden. Men i stedet for at skrive til ham, at jeg savner ham, holder jeg det inde og prøver på at tænke på noget andet. Jeg har nemlig lært fra tidligere forhold, at man ikke skal give sig alt for meget – altså være overstrømmende. Det er de færreste, der bryder sig om det. Ikke engang jeg selv kan lide det, hvis det er for voldsomt.

Ofte, når han skriver til mig, om vi skal ses, kan jeg finde på at afvise det, fordi jeg enten har nogle lektier, der skal laves, eller fordi jeg vil se, om jeg kan. Altså jeg vil se, om jeg er afhængig af ham. Om jeg kan holde ud at være alene. Jeg har nemlig også lært gennem livet, at det ikke er klogt at blive afhængig af nogen.

Men nogle gange bliver jeg bare så trist. Jeg ved ikke, om det er pga. “mit spil”, jeg skrev om ovenfor, eller hvad det er. Men så savner jeg ham bare ekstremt, og ville ønske at han bare altid var hos mig.

Når vi så ses, kan jeg faktisk nogle gange få det omvendt. Jeg kan få lyst til at tage hjem, fordi jeg bare kun har lyst til at være mig selv.

Det har ikke altid været sådan. I starten havde jeg det iskoldt med vores forhold, men eftersom jeg mere og mere er blevet bundet til ham, er det blevet sådan her. Jeg føler mig ked af ikke at have ham tæt på mig, men også ked af at være for tæt på ham. Vi havde også et godt intimt liv før, men nu føler jeg mere lyst til at græde end at have sex. Føler mig egentlig ikke rigtig begæret af ham længere.

Jeg fortæller ham helst ikke om det, for jeg vil ikke igangsætte en diskussion eller gøre ham ked af det.

Plejer at holde dårlige ting for mig selv. De skal ikke gå ud over ham.

Så jeg prøver bare at smile og være glad, som jeg plejer, selvom det inderst inde svier, og tårerne presser på.

Jeg er bange for, at det kommer til at ødelægge noget, hvis jeg ikke får snakket med nogen om det snart. Er bange for, at det måske kan være en depression, jeg er på vej ind i, men jeg er ikke sikker på, hvad der skulle have ført til det? 

“Den ustabile pige” på 17 år


SVAR:

Kære “ustabile”

Tak for din ærlige fortælling om, hvordan dine tanker, følelser og “spil” nogle gange driver rundt med dig – så du ikke forstår, hvad der sker med dig og bliver bange for det, du mærker og bekymret for, om du er ved at havne i en depression.

Dårlige erfaringer med livet

Jeg forstår på det, du fortæller, at livet allerede har været en hård læremester for dig. Du har oplevet, at det ikke er klogt at blive afhængig af nogen. Frygten for at miste (igen) kan godt sætte sig sådanne spor, at du tror det er bedre at være iskold og holde svære og dårlige ting for dig selv, da det kan være risikabelt at være åben og ærlig. Fordi du er tidligt såret! Og du tror måske – uden helt at være klar over det – at du er i fare for at blive afvist/miste igen. Desværre kan den dårlige erfaring med sig selv og andre også lægge en kraftig dæmper på al glæde, frihed og sprudlende liv (at føle sig begæret).

Du kan læse mere om, hvad fortiden kan gøre ved os i artiklen Når fortiden gør ondt.

Svært at “være dig selv”

Jeg synes, det er rigtig godt, at du mærker dig selv så tydeligt, og at du kan beskrive, hvad du tænker og føler. Måske er det svært for dig at “være dig selv”? Det virker, som om du ikke tillader dig selv at mærke det, du faktisk mærker, eller at du ikke er villig til at tage konsekvensen og handle i overensstemmelse med det, du mærker. Det kalder jeg “frygt”. Er det sådan, at du i stedet afleder dig selv eller lader det, du tror, andre tænker, være bestemmende for det du gør/ikke gør? Og måske piner du dig selv for at se, om du kan holde stand mod det, du faktisk mærker, kunne være godt for dig?

Du og din kæreste

Du fortæller, du har en rigtig dejlig fyr, som du har været kæreste med et års tid – og om jeres forskellighed – det lyder helt ok. Jeg forstår, jeres forhold har ændret sig: Du er ikke længere iskold, og måske er det frygten for afhængighed, der plager dig igen. Jeg tror, afhængighed er den pris, kærligheden koster. Jeg lægger især mærke til, at du skriver: “Plejer at holde dårlige ting for mig selv. De skal ikke gå ud over ham. Så jeg prøver bare at smile og være glad, som jeg plejer, selvom det inderst inde svier, og tårerne presser på.”

Hvor er du henne? Langt inde i dig selv. Hvad sker der, hvis du har mest lyst til at tage hjem, når du er sammen med ham – og du så tager hjem? Hvis du savner ham helt vildt – hvad sker der, hvis du siger det til ham? Hvis du skal lave lektier men helst vil være sammen med ham, så fortæl ham det (og tag fornuften med, inden du beslutter, hvad du/I skal gøre ved det).

Stå ved dig selv – sådan som du er

Hvis du mærker tårerne presse på – fortæl om det. Giv ikke noget, du ikke gerne vil give. Det intime dør, hvis der ikke er plads til ærlighed i kærligheden. Vov at være den, du er og få nye erfaringer med din gode kæreste, som helt sikkert ikke løber skrigende bort, fordi du står ved dig selv. Måske holder han også noget tilbage for at beskytte dig? Tal om det!
Hvorfor er du mon mere villig til at gøre dig selv ondt end til at komme til at gøre andre kede af det? Jeg tror, du og din kæreste vil få det meget bedre ved at dele tanker og inderste følelser.

Tal med nogen om dit liv

Jeg ønsker for dig, at du får talt med nogen om det, vov det, gør nye erfaringer – det kan kærligheden nemlig holde til. Og det hjælper mod depression at tale om det, der er svært i ens liv.
Hvis du ikke vover at tage hul på at tale om din ambivalens med din kæreste, er jeg helt enig med dig i, at det vil ødelægge noget for dig. Derfor ønsker jeg for dig, at du må finde en fortrolig, voksen samtalepartner, som vil møde dig, som den dejlige person, du er.

På fanen Ressourcer kan du finde en hel række personer, som er gode at tale med. Måske er der også en i nærheden af, hvor du bor?

Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål, eller svaret ikke gav dig den hjælp, du har brug for.

Mange hilsner
Else Ø. Andersen


Else Ø. Andersen

Skrevet af:

Else Ø. Andersen

familie- og psykoterapeut

adamogeva.dk

Annoncer