Kære Malene
Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver dine tanker ned og får at vide, hvad andre mener om det, du tænker på.
Du er normal
Du spørger, om du er normal med de tanker, du har, og ja, det tror jeg, du er. Hvis du spurgte dig omkring på din efterskole, gætter jeg på, at der er mange, der har tanker, som ligner dine. Det er ikke sikkert, det hjælper dig så meget at vide det, for det er stadig smertefuldt at gå omkring og have det, som du har det. Og ja, du skal komme videre, men jeg ved godt, det ikke bare er noget, man gør. Det er rigtig svært, for ellers havde du jo bare gjort det.
Du kan ikke vide, hvad andre mener
Som jeg læser dit brev, er det gennemgående, at du mest tænker på, hvad andre mener om dig, og forsøger at navigere ud fra det. Problemet med det er, at du ikke kan vide, om det er sandt, det du tror. Men du kommer til at forvente det værste. Det virker, som om du som udgangspunkt mener, at andre tænker negative tanker om dig og derfor mest får øje på det. Jeg ved ikke, om du er blevet kritiseret meget eller ikke har fået så meget anerkendelse i dit liv, men det kan være derfor, du som udgangspunkt tænker negativt. Det er ikke noget, du gør med vilje, men det er den måde, dine tanker er blevet.
Mærk efter, hvad du selv mener
Som jeg har skrevet, er det svært at vide, hvad andre tænker, og selvom man tror, man ved det, kan man aldrig rigtig vide det. Derfor er det en usikker vej, når man skal danne sit selvbillede. Hvis man som du hele tiden har antennerne ude for, hvad andre tænker, er det svært at mærke, hvad du selv tænker og mener. Det gør det svært for dig at sortere i, om det er rigtigt, det du føler, eller om du synes, de har ret, når nogen beskylder dig for noget.
Når du skriver, at du gerne vil kunne sige noget til dig selv, så det stopper, er vejen til det, at du begynder at få fokus på, hvad du selv føler og mener. Det er ikke enkelt men en lang proces, som ikke kommer fra den ene dag til den anden. Men det er godt at komme i gang med at vende tankerne ind i dig selv og ikke ud mod de andre. Du kan fx stille dig selv de her spørgsmål: Hvad føler du selv? Bliver du bange for, at de andre ikke kan lide dig? Bliver du vred? Hvad gør dig glad? Hvem er du glad sammen med? Hvem gør dig ked af det?
Afprøv dine tanker ved at spørge andre
Når du begynder at mærke efter på den måde, kan du bedre vælge, hvem du vil være sammen med, hvem der er god for dig at være sammen med, frem for andre som mere gør dig ked af det og skaber dårlige tanker i dig. Når du fx hele tiden bliver usikker på din veninde fra efterskolen, er det måske bedre, at du ikke er så meget sammen med hende, men prøver at finde nogen, der ikke gør dig usikker.
For at blive klogere på dine tanker er det vigtigt, at du nogle gange prøver dem af: Er det noget, der sker i mig, eller er det sandt, det jeg mærker? Det kan du først og fremmest gøre ved at spørge de andre. Altså spørge din veninde, om hun er sur, eller om hun har en mening om det, du gør. Eller snakke med dem, som beskylder dig for noget, om hvad de mener, så du er fri for at tolke eller skabe dine egne billeder.
Jeg har fundet nogle artikler, der siger lidt om det samme, og som du måske kan få noget ud af at læse: Hvad er jeg værd?, Hvem er jeg? og Er der nogen, der kan li' mig?
Håber du kan bruge svaret, ellers må du gerne skrive igen.
Mvh.
Kirsten Kirk Christensen
