Er der noget galt med min penis /forhud?

Vis spørgsmål

Jeg er en dreng på 13. Jeg har i lang tid gået og tænkt over, om der er noget galt, eller om det er noget, jeg bilder mig ind.

Jeg har aldrig trukket min forhud tilbage, i hvert fald ikke hvad jeg kan huske. Jeg har aldrig set mit penishoved/"glans" og jeg har læst, at det skulle være muligt at kunne trække sin forhud tilbage allerede som seks-årig. Jeg kan huske, at min sundhedsplejerske for mange år siden fortalte mig, at jeg skulle gøre det, men jeg gjorde det ikke særlig mange gange, fordi jeg syntes, det var ubehageligt. Og nu kan jeg så ikke trække den tilbage. Er det farligt? Hvad kan jeg gøre ved det?

Håber meget på hjælp.

Mange hilsner fra mig.


SVAR:

Kære dig

Det er et meget almindeligt problem, at drenge eller mænd ikke kan trække forhuden helt tilbage. Du spørger om det er farligt, og det er det ikke! Der er nogle, som får lidt betændelse under forhuden, men det er heller ikke farligt.

Man kan gøre 3 ting, hvis du vil have gjort noget ved det:

1: man kan forsigtigt forsøge at trække forhuden tilbage og på den måde forsøge at udvide forhuden lidt, men det er mest hos helt små børn, man gør det.

2: din læge kan give dig noget salve, som måske kan hjælpe med til at udvide forhuden.

3: operation: det vil oftest være omskæring,(hvor man fjerner forhuden eller dele af den) men i nogle tilfælde kan man muligvis skære en lille hudstreng over eller andet. Men det skal en kirurg være med til at vurdere.

Mange er selvfølgelig usikre på at blive opereret "dernede", men det er et meget lille indgreb, som foregår i lokalbedøvelse.

Skriv endelig tilbage, hvis du har flere spørgsmål, eller om der er andet, jeg kan hjælpe dig med.

Du kan læse et par andre svar, som er givet om forhud:

Forhuden sidder fast, er det normalt?

3 spørgsmål ang. forhud. Ser det normalt ud?

Med venlig hilsen Roland Knudsen, læge 


Roland Knudsen

Skrevet af:

Roland Knudsen

læge

adamogeva.dk

Annoncer