Er der en fysisk grund til at vi ikke kan få samleje til at lykkes?

Vis spørgsmål

Kære Adam og Eva 

Vi er et par, der har været gift i 1½ år. Vi har det rigtig godt sammen, også fysisk, dog har vi problemer med at få et rigtigt samleje til at lykkes. Det er ikke pga. smerter, i hvert fald ikke endnu, men penis kan slet ikke komme ind i skedeåbningen. Det gør ikke ondt, men det er som om, at penis er for stor eller skedeåbningen er for lille.

Er det fysiologisk muligt? Hvad kan vi gøre ved problemet?

Ægtepar gift i 1½ år

SVAR:

Kære ægtepar

I skriver, at I har været gift i 1½år, og at I har det godt sammen, også fysisk. Alligevel svarer ægteskabet ikke helt til jeres forventninger på det seksuelle område. ”Det er, som om skedeåbningen er for lille, eller at penis er for stor.” Du skriver, at det ikke gør ondt, når sex forsøges, og det er gode tegn. Jeg kan ikke vide, hvordan I er skabt fysisk, men går ud fra, at I er skabt normalt. En undersøgelse hos lægen vil kunne afkræfte andet. Som kvinde er du skabt på en måde, så at der i bækkenet er plads til, at du kan føde et barn. Så der er også plads nok til en stor penis. Det, der holder sammen på bækkenbunden, er muskler, og de kaldes bækkenbundsmuskler. Men inden jeg beskriver de fysiologiske mulige årsager og hjælp, vil jeg skrive noget generelt om parforhold.

Hvor er knappen, der tænder for sex?

Parforholdets sexliv er nogle gange kompliceret og man kunne til tider ønske, at der fandtes en knap, man kunne trykke på og så fungerede det bare. Men sådan er det ikke. Sex handler ikke kun lidt om teknik, men meget mere om lystfølelsen og længsel efter at hengive sig til hinanden. Så det er langt mere kompliceret. Det seksuelle samliv handler blandt andet om tryghed, jeg har lyst til dig og om at kommunikere, jeg elsker dig. Denne kommunikation foregår med ord, men også med kropssprog, et nonverbalt sprog. Nonverbal kommunikation er den måde, vi ser hinanden og lytter til hinanden, den måde jeg reagerer på den andens berøring. Det handler om samspil imellem jer som par, og den udvikles gennem hele livet. Intimitet

I samlivet er intimiteten vigtig. Med intimitet mener jeg ønsket om, at jeg vil lade min ægtefælle kende mig helt, det både fysisk, følelsesmæssigt og psykologisk. Det er også, at jeg ønsker at kende min ægtefælle på de samme tre områder. Det er at tillade, at den anden kommer tæt på. Forelskelsen gør, at vi lader alle vores forbehold falde og tillader den anden at komme tæt på og glemmer gode grunde til, at vi skal passe godt på os selv.

Det er også vigtigt, at I har viljen til hinanden og jeres seksuelle samliv. Sex er vigtigt i samlivet, da det er med til at binde jer sammen som par. Så godt at I spørger og ikke giver op.

Bækkenbundsmusklerne

Når du beskriver jeres problem, tænker jeg, det handler om en let form for vaginisme også kaldet ”skedekrampe”. Det danske ord er ikke særligt godt dækkende, da det ikke handler om kramper, men en manglende evne til at slappe nok af i bækkenbundsmusklerne. Der er ca. ½ - 4 procent af kvinder, som har problemer med dette. Men inden du som kvinde tænker, at det er dit problem, vil jeg sige, at det er et fælles problem og løsningen ikke kun findes hos den ene part. Det handler om samspil.

Der kan være forskellige årsager til problemet og forskellige grader. I svære tilfælde er samleje umuliggjort og forsøges der alligevel, er det smertefuld.

Vaginisme opstår, fordi kroppen reagerer reflektorisk. Det er, når kroppen reagerer helt automatisk på noget. Det kan være en berøring på et sted, hvor man ikke er vant til det, fx når man bliver berørt første gang i skeden. Det er altså ikke noget en kvinde gør med vilje - det er vigtigt at vide, fordi det kan være frustrerende som partner at opleve ikke at kunne have samleje. At blive berørt et så intimt sted er for nogle rigtig svært de første gange, især hvis man har lært, at sex er et tabu og forbundet med noget forkert og syndigt.

Vaginisme kan også komme, hvis kvinden føler sig utryg eller er bange for smerte. Det er helt almindeligt, at det fx kan være svært for en kvinde at få noget op i skeden – især, hvis hun ikke har prøvet at have sex i skeden før. Det betyder ikke, at hun lider af vaginisme. Det er dog stadig vigtigt, at hun lærer at slappe af i skedens muskler.

Så for at undgå denne anspændthed i bækkenbundsmusklen, er der noget, du som kvinde selv kan gøre og noget I kan gøre som par. Det er både en snak om de fysiske reaktioner, men også en snak om, hvad der gør, at du som kvinde er tryg og afslappet. Årsagen behøver ikke at ligge hos din partner, men at din krop reagerer på tidligere oplevelser.

Hvad kan du selv gøre?

Som kvinde kan du lære dig selv bedre at kende ved selvundersøgelse af dine kønsorganer ved at se på dig selv og røre ved dig selv.

Knibeøvelser af bækkenbundsmusklerne vil være godt. En træning af disse vil gøre, at du slapper bedre af i bækkenbunden. Knibeøvelser giver dig en større bevidsthed omkring musklerne i bækkenbunden, så du efterhånden bliver bedre til at mærke, hvornår du spænder.

Selvundersøgelserne kan suppleres med, at du udvider skeden. Mange kvinder bruger fingrene, og starter med en enkelt finger for derefter at øge antallet af fingre, som hun kan have oppe i skeden. Det er nødvendigt at bruge glidecreme, hvis du ikke er tilstrækkeligt våd, hvilket ofte vil være tilfældet. Den angst kvinder med vaginisme har, for at få noget op i skeden, hæmmer fugtigheden i skeden. Denne udvidelse af skeden suppleres efterhånden med, at ægtefællen får lov at røre og udvide med sine fingre. Man forsøger først med penis i skeden, når du er tilstrækkeligt udvidet og afslappet.

Sanseøvelse

En anden god øvelse er sensualitetstræning, hvor I aftaler kun at kæle og berøre hinanden, så den anden nyder det. Sensualitetstræning er at skærpe kroppens sanser (se, høre, lugte, mærke og føle). Aftal, at det ikke skal ende med sex, for at oplevelsen og trygheden bliver endnu større. En god træning i at flytte fokus fra klimakset og orgasmen til at nyde at jeres kroppe rører ved hinanden og ligger tæt sammen, og hvad deraf kommer. Opgiv ikke jeres seksuelle samliv, men arbejd med det. Snak om, hvad der er godt for dig, og hvad du godt kan lide, og hvad der er godt for din ægtefælle. Der er hjælp at hente, og er disse råd ikke nok, så snak med jeres læge om det. Han er vant til disse snakke, og kan evt. henvise jer til en fysioterapeut, afspændingspædagog eller anden.

Læs også artiklerne
Vejen til god sex
Sex den første tid - i praksis

Med kærlig hilsen
Erna 

Annoncer