Er alt for genert – hvordan bliver jeg mere modig?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på godt 16 år, jeg har i hele mit liv haft problemer med min generthed! Og det pisser mig rigtig meget af ...

Jeg har ingen selvtillid. Det siges, jeg er en smuk pige osv. Men stadig er jeg så genert, også i timerne i skolen. Når jeg skal sige noget, bliver jeg helt rød i bærret og begynder at ryste :( Jeg forstår virkelig ikke hvorfor. Jeg siger til mig selv, at der ikke er noget at være bange for, men alligevel bliver jeg nervøs.

Selv når jeg snakker med mine venner, kan jeg komme til at ryste. Og når jeg er sammen med min kæreste, tør jeg knap nok noget, fordi jeg er så genert. Det er seriøst det værste for mig ... Ved virkelig ikke, hvad jeg kan gøre for ikke at være SÅ genert. Det ville gøre mig så glad, hvis jeg var mere modig ...

Den generte, 16 år


SVAR:

Kære generte

Du spørger, hvad du skal gøre for ikke at være så genert. Jeg hører det sådan, at du tænker, hvis du ikke var genert, ville du have selvtillid og alt det, du tænker, at det vil indebære. Jeg tror bare ikke, det hænger sådan sammen.

Mange har det ligesom dig

Det lyder også til, at du har temperament, sådan at du bliver rigtig gal på dig selv, når du ikke er sådan, som du synes, du skal være. Det kan være, du kan finde en bedre måde at bruge den energi på end at skælde ud over din generthed.
Men allerførst vil jeg fortælle, at dit brev på flere måder svarer til det, jeg hører fra mange unge. Unge, der tvivler på, om de overhovedet er noget værd. De ser på de andre og føler sig mindreværdige – og de ser rigtig meget på sig selv og ærgrer sig over deres hæmninger, at de rødmer eller lignende.
Du beskriver, at du altid er usikker og derfor kommer til at ryste i timerne samt bliver rød i hovedet. Og jeg tænker, at jo mere du er opmærksom på, du ikke vil vise, du er usikker, jo mere usikker bliver du. Når du så snakker med dine venner eller familie om det, kan de fortælle dig, at du ikke har grund til at være usikker og genert, for du er smuk osv. Men det hjælper dig bare ikke. For selvtillid har ikke så meget at gøre med, om man er smuk eller ej. Men jeg tror, jeg er nødt til at fortælle dig lidt mere om, hvad selvtillid er for en størrelse.

Vi bruger flere forskellige begreber: selvværd, selvtillid, selvbevidsthed og selvsikkerhed. De hænger sammen på en måde – men betyder alligevel lidt forskelligt.

Bag en selvsikker facade kan der godt være et lavt selvværd

En person, der optræder sikkert og ikke lader sig gøre usikker af noget, kan være en meget selvbevidst person. Han eller hun kan måske også prale med at være selvsikker. Men nogle gange kan der bag ved sådan et ydre være en person med et lavt selvværd. En person, der har det sådan, prøver fx at føle sig som bedre ved at se ned på andre.
Den, der er meget selvbevidst, tillader ikke sig selv nogen svaghed. Men den, der har et sundt selvværd og en sund selvtillid, kan tillade sig selv også at være svag – eller genert.

Selvværd er, at man kender sin egen værdi som unik person

Selvværdet fortæller, at jeg har lov til at acceptere mig selv, sådan som jeg er, og giver mig mod til at optræde som den, jeg er.
Selvværd er ikke noget, vi er født med. Det er noget, vi lærer. I første omgang lærte vi det gennem det, vores forældre viste og fortalte os om os. Det betyder rigtig meget, om vi dér følte os accepteret og værdifulde som dem, vi er. På den måde vil nogle have lettere ved at føle sig værdifulde end andre. Men det er aldrig for sent at rette op på sit selvværd. Og her er det vigtigt at vide, at et sundt selvværd ikke behøver bestå i selvsikker optræden.

Det afgørende er, at man kan sige ja til sig selv

Og det kan man kun, hvis man også forsoner sig med sine egne svagheder eller mindre tiltalende sider (det kunne fx være at være meget genert). Det er at kunne sige til sig selv, at måske virker jeg usikker i bestemte situationer, men det indrømmer jeg over for mig selv. Og jeg er værdifuld også i min usikkerhed og i mine hæmninger.

Svært at tage imod andres accept, hvis man ikke accepterer sig selv

Jeg læser dit brev lidt som, at du gerne vil være lige som de andre. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men i hvert fald at du prøver at modtage dit selvværd gennem det, de andre siger. Hvis man ikke accepterer sig selv, vil man hele tiden kredse om at blive accepteret af andre. Men ofte vil det være sådan, at fordi man ikke accepterer sig selv, tror man heller ikke, at andre accepterer en.
Kan du se, det bliver ligesom en ond cirkel, hvor du aldrig vil få det, du længes efter, nemlig mere selvtillid? Og derfor må du blive mere og mere gal på dig selv.

Muligt at udvikle et mere sundt selvværd

Jeg hører mange forklare deres problemer med, at de mangler selvværd eller selvtillid. Sådan forstået, at så har de fundet ud af, hvad deres problem er. Men vigtigere er spørgsmålet om, hvordan man opnår et bedre selvværd, og hvordan man arbejder med sig selv for at blive mere sikker.Der findes flere veje til at udvikle et mere sundt selvværd. Og her kommer det ikke an på, om vi kan optræde selvsikkert, men om at vi får sans for vores værdi og accepterer os selv som et unikt menneske. 1000 kr. spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan kan vi komme til at acceptere os selv, som vi er, når vi nu hellere ville være anderledes.

Sig farvel til drømmen om at være bedst

Først er det nødvendigt at frigøre sig fra de illusioner, vi kan have om os selv. Det kan være, vi skal sige farvel til det, nogle drømmer om: At være blandt de smukkeste og bedste.
Ofte har jeg hørt det sagt, at for at få selvværd, skal man fokusere på ens stærke sider. Det er der også noget rigtigt i, men det må bare ikke forstås på den måde, at det kun er ens stærke sider, der er værdifulde, for så fører det ingen vegne.Jeg er nemlig nødt til at acceptere både mine stærke og svage sider.

En vej ud af sammenligningsfælden

Og for at acceptere sig selv, må man holde op med at sammenligne sig med andre hele tiden. Der vil altid være nogle evner, som andre har, men jeg ikke har. Men her har vi et problem: For netop når man ikke har selvværd, kan man ikke lade være med at sammenligne. Og så kører cirklen igen.
Men hvad så?
I begyndelsen er det ikke spor let, men det er vigtigt at finde en vej ud af sammenligningen. Lad os tage det eksempel, hvor du sidder i klassen. Der hvor du plejer at tænke på, at nu bliver du snart usikker og rød i hovedet, kunne du i stedet prøve at fokusere på din krop: At du sætter dig tilbage på stolen, med fødderne på gulvet, du skal mærke, at du sidder solidt, og så mærk din vejrtrækning – eller hvis du står, at du så står fast ligesom et træ, med rødder ned i jorden – sådan kan du prøve at “hvile i dig selv”, hvilket er lidt det samme som at have selvtillid.

Bliv bare ved med at øve dig

Du vil opdage, at når du mærker dig selv, bliver du også bedre til at se og høre de andre. Hvis du bliver spurgt, svarer du ud fra det spørgsmål, du har hørt – og det gør ikke noget, at du rødmer, det vigtige er det svar, du har.
Jeg ved fra mig selv, at man nok aldrig kan komme til helt at acceptere sig selv altid. Gang på gang opdager jeg i hvert fald sider, som irriterer eller skuffer mig. Så øver jeg mig i at sige, at sådan er jeg altså stadig. Selvfølgelig er der også noget, man kan og skal prøve at ændre på. Men det hører ikke ind under dette svar.

Du kan finde mere om emnet her på AdamogEva.dk. Prøv fx at søge på ordet Selvværd i Leksikon. Der er helt sikkert flere artikler og svar, du kan have glæde af at læse. Begynd fx med den artikel, der hedder: Hvad er jeg værd?

Jeg ønsker for dig, at du lærer at acceptere de træk, der er unikke for dig som person, og at du bruger din energi på at ændre de vaner, som spænder ben for, at du kan acceptere dit værd.

Kærlig hilsen
Birgithe


Birgithe Bennetzen

Skrevet af:

Birgithe Bennetzen

Psykolog

adamogeva.dk

Annoncer