Kære Kasper
Tak for din henvendelse. Det er nogle alvorlige spørgsmål, du stiller op, som jeg vil forsøge at give dig et svar på.
Kærlighed
Først spøger du om, du nogensinde kan blive så forelsket i en pige igen. Det kan jeg beklageligvis ikke give dig et troværdigt svar på, for det kan jeg jo ikke vide. Men sandsynligheden, for at du vil blive forelsket igen med tiden, er faktisk ret stor. Om det så falder sammen med, at hende du forelsker dig i, også bliver forelsket i dig, det kan vi heller ikke vide.
Du skriver at kærligheden gør blind. Det er en meget brugt talemåde, men jeg vil hellere omskrive den til, at forelskelsen gør blind. Forelskelsen gør, at vi ser på den anden som helt perfekt, og ser måske ikke de ting, som vi så senere kan blive irriteret over, når forelskelsen er overgået til mere reel kærlighed, der udspringer af viljen til at elske.
For kærlighed handler først og fremmest om vilje. Det handler om, at jeg beslutter mig for, at ville elske på trods af, at den anden ikke er perfekt. At jeg vil elske både på de gode dage og de dumme dage med jalousi, skænderier osv.
Du skriver, at jalousi har været med til at ødelægge jeres forhold. Hvis du søger på hjemmesiden, kan du se, at det slet ikke er ualmindeligt. Jeg synes, du skal læse nogle af artiklerne og svarene. Jeg har fundet nogen frem til dig her:
Jalousi har overtaget mit liv – hvordan komme videre?
Min jalousi ødelægger forholdet – hvad gør jeg?
Og der findes mange flere svar på andres spørgsmål, hvor jalousi er indblandet.
Utroskab
I det andet spørgsmål skriver du, om du skal konfrontere din tidligere kæreste med den viden, du senere har fået om, at hun har været dig utro på sin rejse, da I endnu var kærester.
Det vil jeg gerne lægge tilbage til dig selv. Hvad synes du selv er det rigtigste for dig at gøre? Hvad har du det bedst med?
I de overvejelser kan du tænke på, at en konfrontation måske vil få det ud af dine tanker, men vil samtidig rive op i det sår, du bærer rundt på, efter jeres brud. Godt nok skriver du, at du er kommet godt videre, og det er dejligt, men der er sikkert en rest tilbage endnu, som vil blive kradset op, og komme til at bløde. Det er den ene ting.
Det andet du skal overveje er, om det vil give dig mere ro, ved at tilgive hende for det som er sket. At tilgive er ikke det samme som at glemme, men mere at give afkald på rettigheden på hævn over det skete.
Det mest grundlæggende ved alle mennesker, er behovet for at føle sig elsket af et andet menneske, at der findes et andet menneske, for hvem jeg er den vigtigste i hele verden. Når det sker, kan jeg åbne mig op for dette menneske og vi skaber sammen en fælles samhørighed af tryghed, tillid og troskab. Når utroskab så kommer ind i forholdet smuldrer alt dette. Der findes ikke længere tryghed i forholdet og tilliden er brudt sammen.
Når du føler vrede, som jeg fornemmer i dit brev, er det en ganske naturlig og sund reaktion på det, som du har oplevet. Vreden er god måde at bearbejde det på, men den skal håndteres rigtig for ikke at sættes til nag og bitterhed i dig.
Jeg har fundet en artikel om utroskab, jeg synes du skal læse:
Og der finder mange svar omkring emnet, som du kan finde på hjemmesiden
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Hvis der er noget, du synes, jeg er kommet for let om ved eller du vil have uddybet, så skriv endelig ind igen.
De bedste hilsner
Steen
