Dreng 17 år: Hvad skal jeg stille op med min skoletræthed?

Vis spørgsmål

Kære Adam & Eva.

Jeg har altid haft svært ved at gå i skole. Fagligt har jeg godt kunnet følge med, men min motivation mangler simpelthen bare. Jeg er lige startet i 1.g på en HHX-uddannelse, og efter bare tre måneder er jeg ved at være godt færdig med de spændende serier på Netflix, og jeg røvkeder mig egentlig bare i skolen.

 

Jeg ved godt, at hvis jeg ikke føler for det, er det selvfølgelig dumt at blive ved med at være i skolen. Men mit problem er bare, at jeg ikke ved, hvad jeg vil gøre, hvis jeg nu skulle droppe ud.

Jeg fylder snart 18 og ved slet ikke, hvad jeg skal gøre med mit liv.

 

Jeg har altid haft en tanke om at tage en uddannelse inden for forsvaret, hvis det nu var, at skolen var helt uudholdelig. Og ja, det kan man jo godt sige, den er.

Helt ærligt, så ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre med mit liv og uddannelse og alt det halløj der. Især fordi begge mine forældre er forholdsvis succesfulde på arbejdsmarkedet. De elsker begge deres job, og regner jo selvfølgelig også med, at jeg får et fint kontorarbejde med villa og kone og det hele. Jeg føler, der er så meget pres på mig, især fordi min bror, på 20 (næsten 21), altid har klaret skolen. Han har slet ikke haft det lige så svært med skolen, som jeg har. Og jeg tror ikke, mine forældre ved, hvordan det går mig på, at jeg altid skal se op til min succesfulde bror.

Jeg har siden barnsben været glad for computerspil og spænding. Jeg har tit tænkt, at jeg måske skulle være brandmand eller politibetjent. Men de kræver jo bare lige begge to, at man gennemfører en gymnasial uddannelse, som jeg ikke selv tror på, jeg kommer til at gennemføre. Jeg vil gerne udrette noget godt med mit liv, som jeg kan være stolt af.

 

Ærligt talt, så har jeg lyst til bare at lægge mig ned og glemme alt, der hedder skole, uddannelse og ansvar. Jeg vil ikke mere. Og jeg kan ikke mere.

 

Venlig hilsen


En meget bedrøvet 17-årig


SVAR:

Hej bedrøvede 17-årige!

Tak for din lange og åbenhjertige mail, hvor du ligeud indrømmer dine problemer med at få gjort det, du “skal”. Ligeledes ved du ikke, hvad du skal gøre med dit liv. Da jeg læste din mail, kunne jeg ikke lade være med at sammenligne det, du oplever, med min egen ungdom (som godt nok er uhyggelig længe siden) og mine børns, som ikke er meget ældre end dig.

En eksistentiel krise

Jeg tænker, at det, du oplever, er det, Søren Kierkegaard vil kalde en eksistentiel krise. Du er tydeligvis rigtig velbegavet, og jeg vil tro, at du gennem tiden har oplevet, at dine kammerater har været lidt misundelige på dine gode evner. Der er sikkert mange, der ville ønske, at de havde så let ved stoffet som dig. Mens du på den anden side ikke føler dig særlig privilegeret, for du har gennemskuet tomheden i det hele. Meningen er udeblevet – og hvorfor skal man så stræbe efter noget?

Der er mange veje fra A til B

Unge i dag lever under et stort pres fra regeringens side gennem skolen, som får til opgave at presse jer igennem så hurtigt som muligt, og du beskriver desuden, at du oplever pres fra dine forældre, som forventer det samme fra dig som fra din succesfulde bror. Når jeg læser det, du skriver, kan jeg ligefrem være bekymret for, at det kan ødelægge jeres forhold.

Du skriver, at du elsker spænding og gerne vil være brandmand eller politibetjent, og at du også har overvejet forsvaret. Det kan godt være, dine forældre bliver lidt bekymrede, når du fortæller dem, at du har tænkt at søge ind som konstabel i forsvaret, men det er faktisk en mulig vej i forhold til at opnå de to stillinger. Heldigvis er det danske uddannelsessystem skruet sådan sammen, at der er mange flere veje, der fører i mål, end lige dem, der stå på uddannelsens hjemmeside. Min søn er i dag Premierløjtnant i Livgarden. Det er en spændende uddannelse, som kombinerer boglige færdigheder med store fysiske udfordringer. Han har også gået på sergentskole og været meget glad for det.

En anden af mine sønner har været volontør i Bangladesh – det kræver, at man er 18 år og har tjent nogle penge, men det kunne du jo også gøre. Nu læser han til produktionsingeniør, som er en uddannelse i tæt samarbejde med erhvervslivet og praktiske færdigheder. Begge dele har givet ham mange morsomme oplevelser. Du kan læse mere om at være volontør på fx denne hjemmeside: Impact Ung.

Jeg vil lige nævne, at de begge har en næsten historisk lav studentereksamen – de slæbte sig så at sige igennem gymnasiet.

Vær lidt stolt af dig selv

Ovenstående har jeg skrevet blot for at fortælle dig, at det er vigtigt, du er sand over for dig selv – og dig kan man ikke putte i færdigsyede programmer. Det skal du bare være stolt af. Når jeg ikke arbejder som psykolog, så underviser jeg elever i 9. klasse, og jeg plejer at sige til dem, at Gud har lagt noget i deres hjerter, som kun de kan bringe ind i verden. En fortærsket sandhed er, at vi bliver født originaler og dør som kopier. Din bror har ikke haft svært ved at finde noget, der passede til ham, og det er da vældig fint. Men det er mennesker, som dig, der skriver historie.

Ud af boksen

Du skal altså til at “tænke ud af boksen” og så tage mod til dig og gå den vej, der er rigtig for dig. Her vil jeg gerne advare dig lidt mod film og computerspil. Det bliver altså sjovere at være i skolen, hvis man er rigtigt til stede og engagerer sig – nu man alligevel er der. Stil spørgsmål – ræk hånden op – øv dig i at sige din mening og mærk efter hele tiden, hvad der er det rigtige. Sørg for at træne – løbe – cykle, medens du tænker og mærker efter. Tal med din studievejleder, forældre, kammerater osv.

Måske kan du hente lidt inspiration i at læse de her artikler og svar:
Slip dine forældre
Overfølsomme forældre – hvordan få plads til at være mig selv? 
Skal jeg vælge at studere teologi og dermed skuffe mine forældre?

Kunstig mening og spænding

Problemet med film og computerspil er, at de på en kunstig måde aktiverer de stoffer i hjernen, der er forbundet med mening, men bagefter føler du dig bare endnu mere tom indeni. Det er OK at bruge det som en pause, men det er bedre at tillade sig selv at sidde og glo lige ud i luften (nogle kalder det at meditere) eller at dyrke en masse sport og motion.

Jeg ønsker dig alt muligt godt på den spændende rejse, du skal i gang med …

Hilsen
Tove Larsen


Tove Larsen

Skrevet af:

Tove Larsen

Cand.pæd. og terapeut

adamogeva.dk

Annoncer