Dårlig til nye forhold - skyldes det min opvækst?

Vis spørgsmål

Vil starte med at fortælle min baggrund: Mine forældre blev skilt, da jeg var 4 år og det var en god oplevelse, da mine forældre forsatte som venner. Min far drak, så jeg havde ikke lyst til at være hos ham, da jeg som 5 årig måtte hjælpe ham, pga at han var fuld og kastede op. Og han så porno foran mig og min søster, hvilket jeg mener er dybt forkert. Har aldrig følt mig så utryg. Min fars familie drak også meget og jeg frygtede enhver familiefest. Min kusine har misbrugt mig, da jeg var omkring 5-6 år gammel, og jeg husker alt i min barndom meget tydeligt. Men på trods af det, havde vi et super forhold, efter jeg blev mere voksen og ikke blev nød til at blive, hvis han var fuld. Jeg har i dag tilgivet min far, da jeg fandt ud af, at han led af social fobi og gjorde det bedste, han kunne med det, han havde med hjemme fra.

Da jeg blev 13 år, begyndte min mor at drikke, og led af depression og angst. Hun var altid stærk og var der for mig og pludselig, så var hun bare væk mentalt (lykkepiller, angstpiller). Jeg fandt hende flere gange besvimet pga af pillerne. Alt dette gjorde meget ondt og jeg fik lov af kommunen at flytte for mig selv, men nær min mor, så jeg kunne tjekke, om hun var okay. Men i dag har jeg også tilgivet hende, da hendes barndom var et helvede, og er egentlig imponeret over, at hun ikke gik ned før.


Jeg mistede begge forældre alt for tidligt, far 2004 til druk, og 2009 mor af sygdom.

Jeg har været i et voldeligt forhold i 3 år, som jeg allerede vidste, jeg skulle ud af efter 3 måneder, men han truede mine venner og familie på livet, hvis jeg forlod ham, så jeg turde ikke gå. Da jeg gik fra ham, besluttede jeg, at jeg ikke længere var bange for at dø, for det var bedre end at være sammen med ham.

I dag er jeg 31 år og har fundet en super kæreste, som har selvværdet i orden. Mit problem er, at jeg bliver usikker, så snart jeg er i et forhold, jeg er bange konstant. Da vi startede vores forhold, sagde han, at hans bedste veninde ikke var vild med mig (vi har aldrig mødt hinanden). Jeg finder så selv ud af, at de er ex kærester og konfronterer ham med det, og han siger, at det var rigtigt, men han havde ikke tænkt på, at det var noget, jeg ville vide. Jeg siger så, at jeg er sikker på, at hun stadig er interesseret i ham, og han benægter, men han spørger hende så, og jeg havde ret. Men jeg har ikke tænkt mig at forbyde ham at være venner med hende, men skal de mødes, vil jeg med og hun skal komme og besøge os i vores hjem, da jeg ved, hendes intentioner ikke er rene. Han vil med død og pine beholde dette "venskab", selv om jeg har sagt til ham, at det er hende, han gør mest ondt.

Han har nu fået en veninde, som han studerer med og jeg har ikke mødt hende. Det gør mig usikker. Og holder de fester sammen, føler jeg, at hvis jeg vil med, så skal jeg selv spørge og det gør, at jeg ikke ønsker at komme med, fordi jeg føler mig som et problem. Han har fået sig en vennegruppe nu og lige så snart jeg ser en pige på billederne fra festen, bliver jeg ondskabsfuld inden i og forstiller mig de grimmeste ting om pigerne. Når han er ude, kan jeg ikke finde energi til selv at gøre noget, fordi mine tanker kører rundt.

Ser vi tv og der er sex, bliver jeg nød til at zappe væk pga ondt i maven. Jeg ønsker ikke at være sådan her og jeg ville ønske, jeg kunne slappe mere af. Er træt af at have ondt i livet. Skal siges at jeg havde et forhold før ham på 6 år, og de første 2 år havde jeg det sådan her også, men så gik det over, hvorfor ved jeg ikke. Jeg er meget introvert person og har som min far svært ved at komme ud, hvis jeg ikke drikker. Hvilke gør, at jeg ikke gider fester og bliver nervøs, når jeg skal ud, og jeg kan være nervøs op til en uge inden.

Hvordan ændrer jeg min adfærd, så jeg ikke føler mig som verdens dårligste menneske hele tiden? Og hvor kan jeg tillade mig at stille krav til ham i forhold til veninder? Jeg ved, jeg var urimelig med den første veninde, og har ikke tænkt mig at ødelægge noget i hans nye venskab. Men hvad hvis han er flirtende med hende og gør ting, jeg bliver ked af, hvordan skal jeg reagere i situationen? Arrgggggg jeg er så sej som single, hvordan kan jeg pludselig blive sådan her pga et forhold? Jeg vil også være sej i et forhold hjælllpppppppp (forkortet af redaktionen)

Grubler, 31 år


SVAR:

Kære Grubler

Når man er vokset op med forældre, der på forskellig vis ikke har kunnet drage den nødvendige omsorg for én, så er det meget normalt, at man oplever de problemer, som du oplever i dine forhold.

Tryghed

Når man er tæt på et andet menneske, som man er i et kæresteforhold, så bliver alle mennesker optaget af, om man kan regne med det menneske, man er kæreste med. Regne med at de bryder sig om én, regne med at de vil blive hos én, regne med at de vil gå foran, når det er nødvendigt osv.

Det at turde tro på et andet menneske, lærer man tidligt i livet. Hvis man har haft omsorgsfulde forældre, så lærer man helt fra starten, at man kan regne med dem og vide, at de er der uanset hvad. Det skaber en grundlæggende tryghed senere i livet, når man møder andre mennesker. Hvis man har lært tidligt at være tryg ved andre, så vil man ofte også kunne føle denne tryghed hos andre personer.

Når man har forældre, der drikker som dine har gjort, og som f.eks. har set uhyggelig tv, så kan man blive grundlæggende utryg ved andre mennesker. Denne utryghed ligger meget dybt i vores personlighed og jeg tror, det er det, du oplever.

Jeg tror, du mærker denne grundlæggende utryghed, når du har en kæreste. Så bliver du i tvivl om, hvorvidt han elsker dig og vil vælge dig frem for andre. Derfor giver det også god mening, at du ikke er tryg ved, at han har veninder, som han har kontakt med. Du vil nemlig der mærke den helt grundlæggende tvivl og utryghed, der ligger dybt i dig.

Det kan også være forklaringen på, at du har det bedre, når du er single, så har du nemlig kun dig selv, og på en måde ved du, hvad du har og føler dig derfor mere tryg.

Læs også artiklen: Når fortiden gør ondt

Hjælp til dit liv fremadrettet

Jeg vil anbefale dig at finde et menneske, som du kan tale med om det, du har oplevet i livet og om dine udfordringer nu. I Danmark findes der en terapeutisk rådgivning til voksne, der er vokset op i familier med misbrug. Rådgivningen hedder TUBA og du kan finde den nærmeste afdeling på www.tuba.dk
Rådgivningen er gratis, og er på den måde åben for alle.

Man ringer til den afdeling, man bor tættest på og får en tid til en indledende samtale, hvor de taler med dig om, hvad det er, du har brug for fremadrettet.

Venlig hilsen
Steen Kruse


Steen Kruse

Skrevet af:

Steen Kruse

Parterapeut, afdelingsleder på Center for Familieudvikling

adamogeva.dk

Annoncer