Dårlig erfaring med sex som 15-årig påvirker ægteskab

Vis spørgsmål

Kære AdamogEva.dk
Jeg er 25 år, kristen, og har været gift med min mand i to år. Vi har et lykkeligt ægteskab, men der er dog en ting, som gør mig ked af det og frustreret. Vi har ikke særlig ofte sex. Ofte er måske relativt, det vil sige 3-4 gange om måneden, og nogle måneder har vi slet ikke haft det.

Jeg ved ikke, hvad der er “normalt”, og jeg er egentlig ligeglad med, hvor meget vi har det, men det, der gør mig ked af det, er grunden til, at vi ikke har:

Jeg føler, at jeg har svært ved tanken om, at jeg har en seksualitet.
Da jeg var 15 år, havde jeg en kæreste, som ikke ville vente med sex. Jeg var så ung og uerfaren og stod ikke ved mine værdier, så vi havde sex. Lige efter, vi havde haft sex første gang, sagde jeg til ham, at jeg ikke kunne have sex med ham mere.

Han slog efterfølgende op med mig med den begrundelse, at han ikke kunne have en kæreste, hvis vi ikke havde sex. Jeg havde det forfærdeligt i månederne efter, da jeg følte, at jeg havde givet mig selv til ham, og nu var jeg gået i stykker. Jeg har aldrig følt så stor en sorg før.

Han pressede mig aldrig fysisk eller som et overgreb, men han var 18 år på det tidspunkt, og jeg følte mig drevet rundt i manegen. Jeg tror, jeg gjorde ting, der var for grænseoverskridende, og at jeg var for ung. Han var dominerende, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Når jeg tænker på ham i dag, kan jeg stadig få det dårligt over det og føle en smerte indeni.

Nogle gange, når jeg har lyst til sex med min mand, mister jeg lysten kort tid efter. Så føler jeg mig helt tom inden i og må stoppe. Jeg tror, det hænger sammen med mine dårlige oplevelser som 15-årig, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det?!

Nogle gange føler jeg mig som et lille barn; jeg har brug for enorm tryghed og kærlighed, jeg bliver fjollet og barnlig, og jeg kan ikke forbinde den følelse med at være et barn med at være en voksen kvinde, der har sex.

Når jeg opfører mig frækt over for min mand, føler jeg mig forkert og ulækker. Jeg forbinder ikke følelsen af lyst med noget positivt, hvilket måske hænger sammen med, at jeg i tre år før vores ægteskab forsøgte at undertrykke lysten?

Jeg har prøvet at søge på forskellige former for terapi på nettet og på kristne sexologer. Jeg vil bare så gerne have hjælp til at komme videre og lade seksualiteten være en del af min identitet.

Til sidst har jeg lyst til at sige, at jeg har den sødeste og mest forstående mand i verden, og at jeg ikke føler nogen som helst skyld over for ham, fordi jeg ikke har lyst. Men jeg kan mærke, at der skal gøres noget – for min og min mands skyld, men hvad, ved jeg ikke. Håber, I kan hjælpe.

Hilsen A, 25 år


SVAR:

Kære A

Tak for dit brev.

Da du var en pige på bare 15 år, havde du din første erfaring med sex med en mand på 18. Det var en meget dårlig oplevelse for dig. I jeres forhold blev du drevet rundt i manegen, skriver du. Og nu, hvor du er blevet en voksen kvinde, kan du ikke have sex med din mand, uden at din første erfaring med sex fylder og forstyrrer.

Nu ønsker du – både for din egen og for din mands skyld – at arbejde på at blive fri af den dårlige indflydelse, din første erfaring med sex har haft – og stadigvæk har – på dit syn på din krop, din seksualitet og på dit sexliv sammen med din mand. Som jeg ser det, har du gode odds for, at dit arbejde vil lykkes. Det bygger jeg på følgende:

Du er klar over, at du har et problem og er motiveret for at gøre en indsats for at lægge det bag dig. Du ved, hvilke hændelser i dit liv, der er hovedårsag til dine problemer. Og endelig, har du en god mand, som du er tryg ved, og som du har et lykkeligt ægteskab sammen med.

Hvad var det, der skete?

I det følgende vil jeg forsøge at beskrive, hvad det var, der skete for 10 år siden, og sammenholde det, som det gjorde ved dig, både med din nuværende situation og med det, du skriver om den mellemliggende periode. Måske kan det være med til, at du ser din situation i et lidt anderledes lys.

To meget unge mennesker

Din tidligere kæreste gjorde sig sandsynligvis ingen tanker om, hvad det kom til at betyde for dig, at du i så ung en alder – mod din vilje og dine værdier – havde sex med ham. Hvis han havde haft nogen anelse om det, havde han givetvis ikke presset dig til, at I havde sex sammen.

Noget tyder på, at han havde anderledes værdier og normer end du, hvilket sikkert også betyder, at hans oplevelse af jeres forhold var anderledes end din. Selv om han var tre år ældre end dig, var han stadig ung og uerfaren på livet.

Jeg nævner det ikke for at bortforklare eller negligere, hvad det, han gjorde mod dig, fik af konsekvenser for dig. Men jeg nævner det, fordi jeg tror, det er vigtigt, at dit fokus i det “helings-arbejde”, som du står foran, ikke ligger på at placere skyld, men på at forstå årsagerne til de problemer, som du nu oplever. Han gjorde sikkert ikke, hvad han gjorde, for at skade dig.

Værdier

Din daværende kæreste fik dig til at handle anderledes på det seksuelle område, end dine værdier tilsagde dig. Som jeg forstår det, du skriver, så ville du bruge kærestetiden til at lære ham bedre at kende på så mange andre områder, og vente med sex, til I kunne have sex sammen på et andet og mere trygt grundlag, end det blev tilfældet. Da han så forlod dig, stod du tilbage med den besværlige erkendelse af, at du havde ladet dig presse til at handle anderledes, end du egentlig ville i forhold til dine holdninger og værdier.

Din krop

Din intuition fortalte dig, at det, du var gået med til, var for grænseoverskridende for dig. Og din krop fortalte dig, at du var for ung til at udleve din seksualitet på den måde, som du havde følt dig presset til.

Første gang, du havde sex med en mand – det, som skulle have været en god og tryg oplevelse – blev det modsatte!

Din kæreste begik ikke fysisk overgreb mod dig, men du havde en ubehagelig oplevelse af at blive drevet rundt i manegen. Som 15- og 18-årig er tre år mange års aldersforskel, og det var ikke muligt for dig at holde fast i dine grænser – hverken med hensyn til dine holdninger eller til din krop. Han var dominerende, og du vidste ikke, hvad du skulle gøre andet end at føje ham.

Forladt

Kort tid efter, I havde haft sex første gang, sagde du til ham, at du ikke kunne have sex med ham mere. Du var ikke i tvivl. Din krop og din samvittighed – alt i dig – sagde, at under de forhold og på den måde kunne du ikke igen give dig hen til ham.
Da du havde sagt til ham, at du ikke kunne have sex med ham, ja, så forlod han dig! Da han ikke længere kunne få din krop – ville han ikke have dig!
I månederne efter, han havde forladt dig, havde du det forfærdeligt. Du følte, at du havde givet dig selv til ham, og at du nu var gået i stykker.

Dine erfaringer forstyrrer stadig og ødelægger meget

Jeg tror, du har helt ret i, at det er disse voldsomme og smertelige erfaringer, som har forstyrret dit forhold til din seksualitet, og som gør, at du stadig – som du skriver – føler, du har det svært med tanken om, at du har en seksualitet.
Mens du var kæreste med ham, som nu er din mand, havde du lyst til sex med ham. Det var en naturlig og god lyst. Men dine erfaringer som 15-årig betød, at du i tre år forud for, at du og din mand blev gift, forsøgte at undertrykke din lyst til sex, og stadigvæk har du det sådan, at du ikke forbinder følelsen af lyst med noget positivt.

Du skriver, at der er situationer, hvor du føler dig forkert og ulækker. Som jeg forstår det, du skriver, så er det, når du og din mand leger med hinanden som forspil til, at I har sex sammen.

Fortrængning var din eneste mulighed

Du var nødt til – på en eller anden måde – at komme videre i dit liv, efter de voldsomme oplevelser, da du var 15. Dine første erfaringer med sex havde været dårlige, og du var utryg og ufri i dem.
De dårlige erfaringer blev derfor i dit sind tæt knyttet til din seksualitet. For dig blev løsningen, at du – ubevidst – fortrængte, at du har en seksualitet. Som jeg ser det, kan det være årsagen til, at du gennem tre år forsøgte at undertrykke din lyst til at være seksuelt sammen med din kommende mand.

Dine erfaringer som 15-årig har betydet, at sex er blevet knyttet tæt sammen med følelsen af tvang, utryghed og ubehag. Jeg tror, det er derfor, du oplever, at når du har lyst til sex med din mand, kort tid efter mister lysten og føler dig helt tom indvendig. Sex minder din krop om det overgreb, som du engang var udsat for. Derfor erfaringen af tomhed.

Naturligt behov for tryghed

Alle har behov for tryghed i det at give sig seksuelt hen til et andet menneske, og du har det behov i udpræget grad, fordi din første erfaring med sex var præget af det modsatte. Jeg tror, det er i det lys, du skal forstå dit – som du skriver – enorme behov for tryghed og kærlighed.

Skabt af Gud

Gud har skabt os med seksualitet. Det hører fra Skaberens hånd med til det at være menneske. Han har skabt os, så vi kan føle lyst til sex. Gud skabte mennesket i sit billede, står der i Bibelen – og han så, at det han havde skabt var godt!

Behov for at få ryddet op

Du vil gerne have hjælp til “at lade seksualiteten være en del af din identitet”. Som jeg skrev ovenfor, har du gode muligheder for at få, hvad du ønsker dig. Jeg tror, du kunne have stor gavn af at opsøge en terapeut eller psykolog, som kan hjælpe dig med det oprydnings- og sorterings-arbejde, som du har brug for. Så du kan genvinde et sundt og godt forhold til din seksualitet, og så det, som skete for 10 år siden, ikke mere skal forstyrre dit sexliv sammen med din mand.

Du skriver, at du har søgt forskellige former for terapi på nettet. Det kan være meget godt at få forstand af, men jeg er sikker på, at sidde “face to face” med et andet menneske kan hjælpe dig på en langt bedre måde. Du kan evt. se under fanen Ressourcer her på siden eller på Parvis.dk.

Vh Flemming H. Møller


Flemming Harpøth Møller

Skrevet af:

Flemming Harpøth Møller

Psykoterapeut, præst

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK