Buler ud ved underlivet - kan det være tegn på kræft?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er 13 år og jeg synes, at det er mærkeligt, at jeg er så tyk lige under navlen og lige over tisse.... jeg er rigtig tynd ved mine hofter, men er ret bange for, om jeg har kræft eller sådan noget, fordi det buler mega meget der ved underlivet. Forstår ikke hvad det kan være, fordi der er ingen andre, jeg kender eller har set, som der har det..!

Bange pige, 13 år

SVAR:

Kære dig

Jeg tror ikke, du har kræft. Du er 13 år, så det vil været helt usandsynligt, at du har underlivskræft.

Mon ikke bare din fedtfordeling er, som du beskriver det, med smalle hofter og lidt mere fylde omkring navlen?

Er der tale om fedtvæv, vil det du mærker under navlen være blødt.

Du har også mulighed for at blive undersøgt af din læge - denne vil kunne mærke på din mave, for at du, kan være helt sikker på, at det er fedtvæv.

Læs evt. mere om de forandring, der sker i puberteten:

Fra pige til kvinde

Pubertet - en ekstrem forvandling

Håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive tilbage.

Kærlig hilsen

Else

Annoncer