Brunligt udflåd i stedet for menstruation - noget galt?

Vis spørgsmål

Hej.  Jeg er en pige på 14 år, som havde noget brunligt udflåd i stedet for menstruation for ca. to uger siden. - Den kom ca. en uge før at jeg rigtig skulle have menstruation, og der kom aldrig noget rødt blod. I går fik jeg så igen sådan noget brunligt noget og er ret bekymret for, hvad det betyder?  

Har ikke haft sex eller brugt p-piller, og fik min første menstruation for ca. et halvt år siden. Er der noget galt?

Har fået livmoderhalskræft vaccine og alt det der.

 

Håber I kan hjælpe.

Hilsen mig, 14 år 


SVAR:

Kære 14 årige

Det du beskriver er fuldstændigt normalt, når din menstruation er begyndt for ½ år siden, så der er ingen grund til at være nervøs for, at der er noget galt. Du kan læse mere i artiklen: Den første menstruation I puberteten sker der mange forandringer, så måske kan du også have glæde af, at læse nogle af de andre artikler og svar under temaet: "Pubertet - mest for piger".

Du kan også søge på ordet "menstruation" eller "udflåd" og læse svar til andre piger, der har spørgsmål vedr. menstruation og udflåd. Hvis du vil nøjes med at se svar, der er målrettet en bestemt aldersgruppe, kan du klikke på aldersmarkeringen ud for titlen.

Venlig hilsen
Linda Møller


Linda Møller

Skrevet af:

Linda Møller

Læge

adamogeva.dk

Annoncer