Bløder ved onani og toiletbesøg - kan det være en sexsygdom?

Vis spørgsmål

Hey, Mit navn er Benjamin og jeg er 17 år gammel. Og jeg har en noget mere bekymrende ting at snakke om, og da jeg ikke selv har nosser til at snakke med familien om det, henvender jeg min nu til jer. De sidste par dage, har jeg blødt (en smule) ved onani, og jeg har blødt en lille smule mere, når jeg tisser.

 

Jeg har for ca. 3-4 uger siden, været sammen med en pige, og er bange for, at det kan være en sexsygdom. Vi havde aktivt samleje uden kondom - Er der grund til bekymring??

 

Hilsen. Benjamin, 17 år


SVAR:

Hej Benjamin

Du bør blive undersøgt

Man kan ikke udelukke, at der kan være tale om en kønssygdom. Særligt hvis der også er svie, kløe eller smerte ved urinrørsåbningen eller i forbindelse med vandladning. Uanset ville det være på sin plads at blive for testet for chlamydia og muligvis også et par andre kønssygdomme, hvis undersøgelser giver mistanke derom.

Du kan læse mere om klamydia og andre kønssygdomme i leksikon

Sex er et stort ansvar

Hvis du fortsat er seksuelt aktiv, vil det fremover være klogt at anvende kondom. Dels for at undgå kønssygdomme men også for at undgå at gøre din partner gravid. Helt grundlæggende bør du gøre dig grundige overvejelser, før du indleder et seksuelt forhold. Det kan have store følelsesmæssige konsekvenser for dig og for din partner og husk på, at et samleje kan resultere i dannelsen af et nyt liv.

Pas godt på dit sexliv

Sex og følelser

Vh Boje 


Boje Kvorning Ehmsen

Skrevet af:

Boje Kvorning Ehmsen

læge

adamogeva.dk

Annoncer