Vil ikke leve som far og mor - hvordan blive fri?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva!

Mine forældre har begge altid haft det svært med sig selv og socialt... Min mor havde ikke været sammen med nogen før min far, og min far havde kun været sammen med én to år før min mor. De mødte hinanden som 36 årige, (de er lige gamle)... De har aldrig haft nogle venner og har isoleret sig det meste af deres ungdomsliv... De er begge generte, tilbageholdende og en undskyldning for sig selv - de pleaser andre hele tiden.

 

Jeg ved ikke, om du/I har hørt begreberne:

At leve i drømmen om jorden: 
Drømmen om jorden er, hvordan samfundet, medierne og det udefra (det overfladiske) fortæller os, hvordan vi skal leve. Hvad der er 'lykken', hvad der er rigtigt og forkert - altså normen... Man lever efter normen for at få accept. (Man lever med det udefra og tager det ind) = manglende confidence. Andre er ens lykkes smed.

At leve i drømmen om himlen:
Man lever efter sin egen indre lykke. (Man lever fra hjertet og ud). Man gør, hvad man har lyst til og lever ikke efter andres forventninger. = Confidence. Man er sin egen lykkes smed.

 

Jeg har altid følt, at jeg havde et ansvar for, at mine forældre er glade.
I dag er jeg 18 år, og bryder mig ikke om at være i nærheden af mine forældre, da jeg selv er ved at lære at 'leve i drømmen om himlen', og hver gang jeg er sammen med dem, minder de mig om, hvordan man IKKE gør det.
Jeg har altid hadet at få mine forældres opmærksomhed, fordi jeg inderst inde vidste, at de bare ville have, at jeg skulle gøre dem glade - fordi jeg havde den lille styrke at kunne være min egen lykkes smed.

 

Jeg tør ikke tænke på, hvad jeg skal gøre, når jeg er flyttet hjemmefra, og de vil besøge mig :-(

 

Mvh Rie, 18 år 


SVAR:

Kære Rie,

Mange tak for din mail.

Jeg kan godt forstå, at du gør dig mange tanker om, hvordan det skal blive fremover.

Jeg vil ikke begynde at skrive en masse om, hvorfor dine forældre er, som de er, eller om de nogensinde kan ændre sig. Det skal handle om dig. Du skal til at skabe dit eget liv, dine egne traditioner og DIN måde at være på i livet.

Du vælger selv, hvem du vil lære af

Du har selvfølgelig en masse med dig fra dine forældre. Det lyder også til, at du er klar over, hvad du ikke vil tage med videre i dit liv. Nu, hvor du skal i gang med at skabe dit eget liv, vil du naturligt ”smage” på alt det, som dine forældre har givet dig med. Du vil vurdere, om det er noget, du vil benytte, eller om du ikke synes, det kan bruges.
Den negative livsholdning bryder du dig ikke om. Det med at de ”pleaser” andre, er en undskyldning for sig selv og sikkert aldrig formår at sige fra, når andre træder på dem – er ikke egenskaber, som du har lyst til at bære med videre.

Når du er i stand til at se, at det er dét, de gør, så tror jeg også, at du har viljen til at gøre noget andet. Det er ikke sikkert, du kan lære hvordan af dem, men det kan du måske lære af venner, venners forældre eller andre familiemedlemmer. Jeg tror, det vil være godt for dig at omgive dig med positive mennesker, som står ved, hvad de vil, og hvem de er. Mennesker som har mod på og lyst til livet. Det er her, du kan udfordre dig selv på, om det er i den retning, du vil gå.

Du skal ud og ”stå i lyset” sammen med andre mennesker, men du skal stå der som dig selv og med intakte grænser for, hvad du vil acceptere, andre gør ved dig. Jeg tror på, at du kan sige fra, for det viser du, ved at du skriver til os. Du VIL noget andet, end det der ligger lige for.

Respekt

Når alt dette så er sagt, så skal du stadig respektere dine forældre. Helt grundlæggende skylder vi hver eneste af vores medmennesker respekt.  
Dine forældre er noget særligt. De er dit bagland, og de er der for dig. De har måske en lidt uheldig måde at vise det på, men du skylder dem stadig respekt. Du skal ikke absolut være enige med dem, eller leve som de gør, men du skal respektere, at de lever, som de gør. På den måde vil de forhåbentlig også med tiden respektere, at du lever, som du gør. Det kan måske være svært for dem at forstå i starten, hvis du handler på måder, som de aldrig kunne finde på.
Men hvem ved? Måske har de altid drømt om, at de turde gøre det, som du vil gøre.

Forskellene bliver nemmere at leve med

Når du bliver ældre og har store børn, så kan det ske, at du også bliver ”blødere”. Forstået på den måde, at du bare kan trække på skuldrene, når de gør noget anderledes, end du ville have gjort.
Det kender jeg fra mit eget liv. Jeg har også haft perioder, hvor det var meget vigtigt for mig at vise mine forældre, at jeg ville noget andet end dem. Jeg var meget optaget af at fortælle det, når jeg ikke var enig, eller når jeg synes, de gjorde noget mærkeligt. Sådan havde jeg det også med andre ”voksne”. Men i dag (som 40 årig) kan jeg bare trække på skuldrene og tænke: Ja, sådan kan man jo også vælge at gøre, men jeg gør noget andet.

Jeg behøver ikke at sige det højt, jeg behøver ikke at tydeliggøre min uenighed, for den gavner ikke modparten. Det er faktisk bedre at spørge nysgerrigt ind til deres bevæggrunde. På den måde kan vi også selv blive klogere på andres valg. Jeg tror på, at du kan skabe dit eget gode og positive liv.

Måske kan du have glæde af at læse dette svar til en pige i en lignende situation: Overfølsomme forældre - hvordan får jeg plads til at være mig selv?

Fri til at være dig - i respekt for andre

Jeg tror på, at du kan holde dine forældre ud, hvis du accepterer, at du er fri til at leve dit liv. Du skal ikke være en kopi af dem. Det kan sagtens være, at de vil udtrykke undren, når du vælger andre veje end dem, men forklar dem om dine bevæggrunde, uden at fordømme at de gør noget andet.

Held og lykke med at ”skabe” dig selv, at acceptere dine rødder og med at holde forbindelsen intakt med fortid og fremtid.

De bedste hilsner

Anja


Anja Kaas

Skrevet af:

Anja Kaas

psyko- og familieterapeut

adamogeva.dk

Annoncer