15½ og måske i puberteten - hvad mener I?

Vis spørgsmål

Jeg er 15 og et halvt, og jeg er ikke sikker på, om jeg er i puberteten. Jeg har små hår på en cm, men de er meget lyse, og mine kugler er jeg lidt i tvivl om, om de er begyndt at vokse. Er jeg måske halvt i puberteten?

Anonym, 15 år


SVAR:

Kære anonym

Du spørger, om du er kommet i puberteten, og det er lidt svært at svare på alene ud fra de informationer, du giver.

Der er forskellige kendetegn på pubertetsudvikling

Som du selv er opmærksom på, er nogle af kendetegnene øget hårvækst omkring kønsorganerne, og at testiklerne vokser. Men der er også mange andre kendetegn, såsom at du begynder at vokse hurtigere, din stemme bliver dybere, du sveder mere osv. (se flere kendetegn via links nedenfor). Prøv om du kan genkende nogle af disse tegn hos dig selv, så er du højst sandsynligt kommet i puberteten.

Alle udvikler sig meget forskelligt

Vi får en del henvendelser fra både piger og drenge, der er nervøse for, om de er kommet tidligt eller for sent i puberteten. Det giver nogle gange anledning til unødig bekymring. Vi er alle skabt forskelligt og vi udvikler os forskelligt i puberteten. Nogle udvikler sig tidligt, andre sent, nogle udvikler sig hurtigt, andre langsomt, nogle får meget kønsbehåring og andre får lidt. Det er helt normalt, at drenge fortsætter med at udvikle sig frem til 18 års alderen, så der er stadig god tid for dig at udvikle dig i endnu.

Læs mere

Her på hjemmesiden er der nogle gode artikler, hvor du kan læse mere om kroppens udvikling i puberteten. Se evt. temaet: Pubertet mest for drenge.

Hvis du synes, du er lidt lang tid om at komme i puberteten, kan du også læse svaret:
 16½ og stadig ikke i puberteten - er der noget galt?

Mvh. Samuel


Samuel Kjær Madsen

Skrevet af:

Samuel Kjær Madsen

Lægestuderende

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK