15 år og smask forelsket efter fest - hvordan få kontakt?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg mødte denne her pige til en fest for 5 dage siden. Jeg var rimelig fuld og tænkte på ingen måde klart. Nå, men vi dansede og rørte også lidt ved hinanden og snakkede faktisk godt sammen.

Efter noget tid kom hun og sagde farvel, og da hun gik ud af døren, gik det op for mig, at jeg faktisk havde fået følser for hende. Jeg tog derfor hjem og tænkte over det. Jeg skrev til hende, og hun svarede hurtigt, men så næste dag skrev jeg igen, men hun svarede ikke. Lige siden har hun ikke svaret.

Jeg ved ikke, om hun er interesseret i mig, men jeg kan simpelthen ikke få hende ud af hoved. Jeg var vågen konstant i 2 døgn og tænkte ikke på andet. Jeg sidder i skolen og kigger ud af vinduet og tænker på hende. Hvert eneste minut tænker jeg på hende. Jeg vil gerne vide, hvordan jeg kan komme i kontakt med hende.

Dreng, 15 år


SVAR:

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Forelskelse gør noget ved os

Jeg kan godt forstå, at du er meget spændt og har svært ved at koncentrere dig i skolen. Ud fra hvad du skriver, at du kun har mødt hende den ene gang, og du var lidt beruset, så kender du hende nok ikke så godt endnu. I har hygget jer sammen, og du er blevet fascineret af hende, men nu ved du ikke, hvad du skal gøre.

Tag direkte kontakt og bliv afklaret

Det med at sende sms'er er ret uforpligtende og forholdsvis nemt at ignorere, hvis man som hende måske også er lidt usikker på det hele. Prøv istedet at ringe til hende og hør, om hun har lyst til at mødes med dig. Det kan være rigtig svært, hvis ikke umuligt, at redegøre for ens følelser og tanker i en sms. Så jeg vil anbefale et mere direkte møde via telefon eller face to face. Et opkald kan virke grænseoverskridende, men sms kommunikation bliver nemt overfladisk og kan ofte misforstås eller tolkes på flere måder.

Inden du tager kontakt, vil jeg  foreslå dig at læse fsk. artikler under temaet:  Fra venner til kærester

Her er 3 artikler, jeg særlig vil anbefale:
Kærestepotentiale ... eller god ven?
Pigevenner og drengevenner
Slå koldt vand i blodet

Du skrev, at du var rimelig fuld, så måske kunne det være en overvejelse værd, at læse om virkningen af alkohol her: Alkohol - så det rykker

Venlig hilsen Asbjørn


Asbjørn Thorø Overby

Skrevet af:

Asbjørn Thorø Overby

Efterskolelærer

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK