15 år – hvordan finder jeg indre ro?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva

Jeg skriver til jer nu, fordi jeg er forvirret.
Jeg er en pige på 15 år, som vel egentlig ikke rigtigt kan finde mig selv. Når jeg er alene, tænker jeg tit over, hvilken person jeg er. Jeg ser mig selv som den omsorgsfulde, hjertelige person.
Jeg vil gerne virke nede på jorden og hvile i mig selv. Men når jeg befinder mig iblandt andre, er jeg helt anderledes, end jeg egentlig vil være. Jeg er ret højlydt og meget ironisk, og jeg har utrolig svært ved at se folk i øjnene og vise følelser. Jeg siger altid en eller anden joke for at skjule, hvordan jeg i virkeligheden har det. Og jeg synes, det er rigtig akavet at fortælle om mig selv udover overfladiske ting såsom skole osv.
Det skyldes bl.a., at jeg har haft en del problemer med mine forældre, som jeg gjort alt for at skjule i 3 år. Jeg har kørt en facade. I skolen er jeg dygtig og får masser af 12-taller. Jeg er ellers køn, slank, osv. Så udadtil fremstår jeg faktisk, som om jeg har det rigtigt godt.

Egentlig har jeg det stramt med mine forældre (de er fraværende og rimelig uansvarlige - for at gøre det kort), og det tager det meste af min livsglæde. Jeg har næsten ingen venner (den ene behandler mig utrolig dårligt), og jeg føler mig tit ensom og ulykkelig.

Jeg har rigtig svært ved at åbne mig for folk, og snakker derfor også kun overfladisk med andre og har svært ved at lade folk komme tæt på mig. Jeg søger vel i grunden følelsen af at have ro i mig selv. At være mig selv blandt andre, sådan som jeg selv føler, jeg er. Ikke at have behov for at komme med en sarkastisk kommentar for at undgå akavetheden eller for at lægge skjul på mine følelser.

Mit spørgsmål er bare: Hvordan skal jeg dog finde denne indre ro, og kommer jeg nogensinde til at hvile i mig selv?

Mange tak og hilsner 
M, 15 år


SVAR:

Hej med dig!

Mange tak for dit spørgsmål.
Du beskriver, at du længes efter at kunne hvile i dig selv og dermed vise andre, hvem du i virkeligheden er. Udadtil virker du glad og succesfuld – du klarer det godt i skolen, og du sætter gang i tingene. Samtidig har du nogle områder af dit liv, som du ikke rigtig har lyst til, at andre skal lukkes ind i. Jeg kan ikke give dig et endeligt svar, men jeg vil i det følgende komme med mine tanker om dit spørgsmål, og så håber jeg, at du kan bruge noget af det i dine videre overvejelser.

Inderside og yderside

Du skriver det ikke direkte, men det lyder, som om din frustration bunder i, at der er uoverensstemmelse mellem, hvordan du viser andre, at du har det, og hvordan du i virkeligheden har det – eller: Hvordan du har det på indersiden, og hvad du viser på ydersiden.
Jeg er lidt usikker på, hvad du helt præcist mener med den ro, som du længes efter. Ud fra det du skriver, kan “følelsen af at have ro i mig selv” forstås, som om du gerne vil have selve følelsen af ro og derfor gerne vil af med de negative følelser, du har. Til det vil jeg sige, at der altid er overensstemmelse mellem de omstændigheder, vi lever under, og vores følelsesliv. Du har nogle svære ting at kæmpe med, og derfor er det helt forståeligt, at du har det svært. Du nævner selv dit forhold til dine forældre, din ven, som behandler dig dårligt, og at du tit føler dig ensom og ulykkelig. Hvis du tænker, at du helst skulle føle dig godt tilpas det meste af tiden, vil det ikke stemme overens med den situation, du står i. Det er helt naturligt, at vi gerne vil undgå ubehagelige følelser – men de er samtidig en del af det at være menneske.

En grøft at falde i

Ud fra hvad du ellers skriver, kan følelsen af ro også forstås som, at du søger en måde at acceptere at være den, du er, og føle det, du føler, og på den måde skabe sammenhæng mellem inderside og yderside. Jeg tænker, at der er to “grøfter”, man kan falde i, når man skal forsøge at skabe en balance mellem de to. Enten at inderside og yderside kører helt parallelt – og altså ikke hænger sammen, eller at de er helt smeltet sammen.
Ud fra din beskrivelse kan det lyde, som om du lige nu befinder dig i den første af de to grøfter. Du har på indersiden en masse ubehagelige følelser, mens du på ydersiden fremstår, som om du er helt ovenpå. Det kan enten skyldes, at du ikke ønsker at have de her negative følelser, eller at du ikke ønsker, at andre skal se, at du har dem – måske endda en blanding af det? Ofte sammenligner vi vores egen inderside med andres yderside og tænker, at de andre har det rigtig godt – modsat os selv. Måske du tænker, at du må være den eneste, der har det, som du har det, fordi alle andre ser ud til at have det godt?

En anden grøft at falde i

Den anden grøft er heller ikke god – at inderside og yderside er fuldstændig smeltet sammen, så vi altid fortæller alle om, hvordan vi har det. Det er nemlig helt naturligt, at det kun er i nogle samtaler og overfor bestemte personer, at vi lukker op for vores inderste. Det er fordi, vi værner mere om de private ting, og det kræver derfor større tillid og tryghed at lukke op for dem. Særligt hvis det er noget, vi har det rigtig svært med selv – bare tanken om, at andre så skal se, hvad vi gemmer indeni, kan være skræmmende – for hvis vi ikke selv kan have med det at gøre, hvad vil andre så ikke tænke om os?

Tal med en, du har tillid til

Jeg tænker, at det næste skridt på vejen er, at du får talt med nogen om, hvordan du har det. Det første skridt har du allerede taget ved at skrive dine tanker og følelser ned og sende det her til brevkassen. Jeg vil gerne sige tak for den tillid, du viser ved at gøre det. Det kræver virkelig mod at lukke et andet menneske ind i vores følelses- og tankeliv, fordi det er et så følsomt og privat område.

Jeg tror, du har brug for at få oplevelsen af, at et andet menneske forstår dig og rummer dine følelser – for på den måde kan det hjælpe dig til bedre at kunne forstå og rumme dig selv. Det er ikke altid gode råd, der hjælper mest, men selve processen i at fortælle om sine følelser og tanker og opleve, at man bliver forstået og accepteret. Det er ikke sikkert, at det i første omgang skal være en veninde – i hvert fald ikke ham/hende, der behandler dig dårligt – men måske en af de andre, som du har tillid til. Eller måske det kan være en lærer eller en leder i en ungdomsklub?

Du har lov at tænke på dig selv

Du skriver, at du ser dig selv som hjertelig og omsorgsfuld. Det er rigtig gode egenskaber, som siger noget om, at du gerne vil være noget godt for andre. Jeg tænker, at det kan være svært at være omsorgsfuld og rumme andres problemer, når du selv har så meget at kæmpe med. Det er derfor vigtigt, at du giver dig selv lov til at tænke på dig selv – for når du passer på dig selv, er du meget bedre til også at passe på de andre.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke i din videre proces. Hvis der er noget, du gerne vil have uddybet, eller som ikke giver mening, så skriver du bare igen.

De bedste hilsner, Mikkel


Mikkel Lindeskov

Skrevet af:

Mikkel Lindeskov

Psykolog

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK