14 år, og rifter ved samleje, hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej, jeg håber i kan hjælpe mig med dette. Hver gang jeg har sex, får jeg rifter ved skedeåbningen og ved rifter omkring anus ved analsex, altså nok fordi huden simpelthen revner. Selv om jeg er rigtig godt våd, går det ikke alligevel, min hud er ikke tør eller noget. Og jeg har sindssygt ondt de næste par dage. Hvad kan man gøre ved det, så ikke jeg får de rifter?

Pige, 14 år


SVAR:

Kære dig.

Tak fordi du skriver. Du skriver ikke meget, men det, du skriver, gør et dybt indtryk. Jeg bliver faktisk rigtig ked af det. Sex skal ikke gøre ondt. Det skal være en gensidig varm og tryg oplevelse, hvor der er fuld opmærksomhed på hinanden og bliver taget hensyn og vist omsorg. Det lyder ikke som om, det er det, du oplever. Derfor er det godt, at du skriver og tænker, at du må gøre noget for at ændre den situation, du er i nu.

Heling

Det er meget tidlig at have sex, når man er 14 år. Jeg ved ikke om din partner er ældre end dig, men hvis han er det, så er det faktisk slet ikke lovligt. Den seksuelle lavalder er 15 år, for at beskytte børn under 15 år, for at blive udnyttet seksuelt på en måde, som dækker en andens behov, og hvor det er vanskeligt for den, der bliver udnyttet, at sige fra.

Hvad er dit eget behov? Du skriver slet ikke noget om, hvordan du har det inden i?

At du som 14 år både har vaginalt samleje og analt samleje, og får skader af det og har sindssygt ondt, det er noget, du må sætte alt ind på at få stoppet. Det seksuelle forhold du har gang i, er ikke godt for dig. Den seksuelle lavalder er også sat, fordi man ikke forventer, at man hverken fysisk eller psykisk er klar til det.

De revner og sår du har, skal heles. Det kan godt tage tid. Du må undgå samleje indtil videre. Og springer det op igen, er det for tidligt. Din krop er ikke klar – og protesterer så at sige mod den behandling. Det må du lytte efter og acceptere.

Jeg er også bekymret for, hvilke sår og skrammer disse seksuelle erfaringer giver dit sind. De indre sår i sind og sjæl kan tage endnu længere tid om at hele, og de kan også meget let blive revet op i igen, når du på et senere tidspunkt bliver seksuel aktiv igen. Det er faktisk langt alvorlige end de fysiske revner. Så pas rigtig godt på dig selv.

Fundament for et godt sexliv

Prøv og læs disse artikler her om hvilke fundament, der skal til for et godt sexliv. Du skal tænke fremad, sætte dig nogle mål for dit sexliv, og ikke gøre det for svært for dig selv.

Sex og følelser?

Pas godt på dit sexliv?

Læs også lidt mere her på siden, hvad vi skriver om seksuel debut... Søg evt. via vores leksikon.

Hvis du har brug for mere hjælp må du endelig skrive igen.

De bedste ønsker for dig Benna


Skrevet af:

Benna Asmussen Hørlück

Journalist, tidligere redaktør på AdamogEva.dk

adamogeva.dk

Annoncer