13 år og store bryster, der stadig vokser - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej jeg er en pige på 13 år. Jeg fik bryster i anden klasse. Og nu bruger jeg D 80 i bh størlse. Jeg er hverken tyk eller småbuttet, men der er ingen tegn på, at det stopper her. Hvad skal jeg gøre?

Mig, 13 år


SVAR:

Hej Mig

Tak for dit spørgsmål til A og E.

Der er godt konkret at få sat ord på det, der fylder.

Ikke så længe endnu

Jeg kan ikke præcist sige dig, hvor længe din bryster vil vokse endnu.. Men jeg tror ikke, der går så lang tid, inden de stopper med at vokse og der er ikke så meget, du kan gøre ved det.

Når man har fået menstruation, vokser man ca 6 cm, og så lukkes vækstzonerne. Dvs. så er kroppen i store træk færdig med at vokse.

Ligner en i familien

Ligesom med alt andet, ligner man også her sine forældre, eller dem i den nærmeste familie (altså kvinderne). Hvis din form og bryster ikke ligner din mors, er der måske en anden kvinde i familien, du ligner på dette punkt.

Forskellen mindre

Måske virker det også voldsomt for dig, da mange piger på din alder ikke er så langt mht. udvikling af bryster, så når du sammenligner, med de andre piger i klassen, føler du at du har store bryster. Om nogle år når alle er færdigudviklede, er forskellen meget mindre.

Det er ikke rart at være en af de første, der går i pubertet, men det er heller ikke godt at være den sidste. Mange vil måske misunde dig, at du er langt i din udvikling og mere ligner en kvinde end en pige.

Sådan er det bare, man kan ikke selv bestemme det. Tænker at du skal prøve at tænke positivt om den krop, du har og de fordele, der er ved den.

Håber mit svar giver mening for dig.

Kh Marianne


Marianne Martinsen

Skrevet af:

Marianne Martinsen

Sundhedsplejerske

adamogeva.dk

Annoncer