13 år og skræmmende sexlyst – er det normalt?

Vis spørgsmål

Hej adamogeva.dk

Jeg har problemer med sexlyst, når jeg ser piger der er ældre end mig, gå forbi mig. Det skræmmer mig.

Er det normalt? Måske skadeligt??

Dreng, 13 år


SVAR:

Kære 13-årige dreng

Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk. Det er godt, du skriver til os, når du har brug for hjælp. Jeg ville sende svaret direkte til dig, men den mailadresse, du havde oplyst, virkede ikke, så nu håber jeg, du finder svaret her.

Helt normal sexlyst

Du oplever sexlyst, når du ser piger, der er ældre end dig. Det er HELT NORMALT, og det er tegn på, at din krop og dine følelser fungerer helt, som de skal!

Når drenge (og piger) kommer i puberteten, vokser deres seksualitet, og for drenge viser det sig helt konkret i, at de let bliver seksuelt tændt, så deres penis vokser, fordi der strømmer blod til den. Nogle drenge oplever det temmelig irriterende – og måske lidt skræmmende og pinligt – fordi det er noget, de slet ikke selv kan kontrollere.

Læs mere

Fordi det er helt normalt og en del af den normale udvikling, har vi skrevet en hel masse om det her på siden. Måske kan du også finde noget, du kan bruge:

Gå til søgefunktionen og skriv fx "sexlyst". Der kommer en hel masse søgeresultater frem. Hvis du vil nøjes med at se artikler og svar, der er målrettet en bestemt aldersgruppe, skal du klikke på aldersmarkeringen ud for titlen.

Du kan også gå til vores leksikon og klikke på et relevant ord. Så får du en kort forklaring, og du får også foreslået nogle artikler og spørgsmål/svar, som kommer ind på din situation.

Jeg har fundet nogle artikler og svar, som jeg håber, du kan bruge til noget:
Fra dreng til mand
Drengens kønsorganer
Sæd og udløsning
Oplever rejsning, bør jeg snart have sex?
Voldsom og krævende sexlyst – er det normalt?

Hvis du ikke synes, jeg svarede på dit spørgsmål, må du endelig skrive igen.

De bedste hilsner fra
Vibeke


Vibeke Sode Hjorth

Skrevet af:

Vibeke Sode Hjorth

teolog, redaktør på AdamogEva.dk

adamogeva.dk

Annoncer