13 år og seksuel debut – er jeg nu kriminel?

Vis spørgsmål

Vi har modtaget to spørgsmål fra samme spørger med få dages mellemrum og vælger, at svare dem under et:

Spørgsmål 1: Kæreste så mig med stiv pik. Hvad skal jeg gøre?

Hej adam&eva. Jeg er rigtig langt inde i puberteten, og jeg onanerer meget (næsten hver dag). Men nu til mit spørgsmål, som jeg vil blive glad for at få svar på!

Der var en dag, jeg sov med min kæreste, og det var mega sjovt om aftenen, vi hyggede os med film og popkorn, og så ved 12.00 kom vi så i seng. Men da jeg vågnede, stirrede min kæreste på mig, og jeg fandt så ud af, at jeg var helt svedig, og jeg havde stiv pik; men så var der også (meget) tørret sperm (I MINE UNDERBUKSER). Min kæreste så at jeg havde stiv pik, og så, at der var noget hvidt i mine underbukser ...

Please hjælp mig med mit problem.

Spørgsmål 2: Sex under 15 år – er jeg nu kriminel?

Hej adam og eva – elsker jeres hjemme side mega meget!!! Jeg har skrevet ind til jer med mit problem, men har ikke rigtig fået svar ... så jeg prøver igen, igen ...

For en uge siden spurgte min kæreste, om vi skulle havde sex, og vi sad alene hjemme (hos hende) og jeg svarede jo ja. Hun tog lidt efter lidt hendes/mit tøj af, og så kyssede vi og kælede, og før jeg vidste af det, lå jeg (nøgen) ovenpå hende med kondom ...!

Så ... er jeg nu kriminel, fordi jeg har haft sex med en pige? før jeg fyldte 15??

Please hjælp mig ...

PS: Jeg fortrød det på ingen måde!

Emil, 13 år


SVAR:

Hej Emil

Tak for din ros til vores hjemmeside. Det er rart at høre, at du godt kan lide at bruge hjemmesiden. Jeg har læst dine to spørgsmål, og jeg vil prøve at svare på dine spørgsmål. Det er ikke sikkert, at jeg giver dig det svar, som du helst gerne vil have. Mit svar til dig er for at hjælpe dig til fortsat at kunne bevare og nyde dit ungdomsliv.

Sænk din seksuelle hastighed

I det første spørgsmål skriver du: “Hjælp, kæreste så mig med stiv ...” I det andet spørgsmål, som du sender kort tid efter, skriver du: “Så ... er jeg nu kriminel, fordi jeg har haft sex med en pige? før jeg fyldte 15?? PS. jeg fortrød det på ingen måde!

Når jeg læser dine to spørgsmål, så kan jeg godt tænke, at det er godt nok gået stærkt med at overskride grænser det sidste stykke tid. Min umiddelbare reaktion er, at jeg synes, du skal prøve at sænke din seksuelle hastighed med din kæreste, da jeg tror, det går alt for stærkt for jer begge to.

God grund til den seksuelle lavalder

I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år – som du sikkert nok allerede ved. Denne aldersgrænse er lavet for at beskytte børn/unge under 15 år mod at blive presset til sex eller få deres seksuelle grænser overskredet på forskellige måder.

Når aldersgrænsen er 15 år, så er det fordi vi ved, at børn og unge under 15 år ikke er parate følelsesmæssigt eller modenhedsmæssigt til at dyrke sex. Det kan godt være, at du som 13 år gammel tænker og synes, at du følelsesmæssigt og modenhedsmæssigt er klar til at have sex med din kæreste. Men jeg synes alligevel, at du skal overveje en ekstra gang, om du egentlig er moden nok til at dyrke sex, når lovgivningen er et tydeligt signal på, at du ikke er parat, selvom du er langt fremme i puberteten?

Mange fortryder sex

Der er rigtig mange unge, som fortryder, at de har haft sex så tidligt. De vil gerne have ventet til, at de var i et fast og forpligtende forhold, hvor de kunne føle sig helt trygge. Det er svært for mange at vurdere, om de siger “ja til sex” på grund af, at det er svært at sige “nej”, når de i nuet’s øjeblik er revet med af deres lystfølelse til det seksuelle.

Når de efterfølgende tænker over deres seksuelle handlinger, så er der mange, der fortryder og får dårlig samvittighed. Nogle kommer efterfølgende til at føle sig seksuelt udnyttet eller føle, at de tillod andre at overskride deres seksuelle grænse. Måske har du ikke fortrudt, at I har haft sex, men kan du egentlig være helt sikker på, hvordan din kærestes oplevelse har været?

Læs også disse artikler:

Hvad risikerer vi ved at have sex?

Kan der ske noget ved at begynde med sex meget ung?

Sex og følelser

Pas godt på dit sexliv

Værd at vente på

Et stort ansvar

Samtidig følger der et ansvar med til at dyrke sex. Et ansvar der går på en gensidig forpligtelse i jeres forhold til hinanden. Derudover er der et ansvar i forhold til at varetage eventuelle konsekvenser i form af en eventuel graviditet.

Jeg har læst, at I brugte kondom, men uanset kondom så vil der være en lille risiko for graviditet, hvis kondomet springer. Vil du som 13-årig være klar til at tage ansvaret for dine handlinger og være forælder til et lille barn, når du selv stadig er et barn? Jeg tænker, det er et stort ansvar, som du og din kæreste påtager jer, når I vælger at have sex. Er I klar til det?

Lær hinanden at kende som venner

Jeg vil anbefale dig at bruge tiden med din kæreste på at lære hende bedre at kende på et personligt plan – ikke seksuelt, sådan at I kan få skabt et dybt og fortroligt venskab. Jeg vil anbefale jer at lade de seksuelle eksperimenter ligge og så fokusere på at opbygge et stabilt trygt venskab, ellers kan I ikke bevare jeres relation.

Kærlig hilsen
Linda Valbjørn


Linda Valbjørn

Skrevet af:

Linda Valbjørn

Psyko- og familieterapeut, pædagog

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK