13 år og brunt udflåd - hvad er det?

Vis spørgsmål

Det startede med, at jeg havde lidt brunligt/rødt, der kom fra skeden. Men tænkte ikke mere over det. Dagen efter kom der sådan noget brunligt slim ud. Jeg har ikke mens endnu... Hvad er det? Er det mens?

Please hjææælp 

Sarah, 13 år


SVAR:

Hej Sarah

Det er rigtig fint, du skriver til os, og jeg vil gerne svare på dit spørgsmål.

Tegn på menstruation

Det er helt normalt, at nogle af de første tegn på menstruation er brunt udflåd. Det er blod fra livmoderslimhinden. Brunt udflåd er rødt blod, der er blevet ”gammelt". Det vil sige, at blodet er ca. en dag gammelt. Brunt udflåd kommer ofte både før og efter menstruation.

Det er ikke til at sige, hvornår din menstruation starter første gang, men din krop er ved at gøre sig klar. Du kan evt. købe nogle trusse indlæg, du kan tage på, hvis du ofte oplever at få brunt udflåd. Du kan også læse mere om udflåd før første menstruation her:

14 år og ingen menstruation, men meget udflåd - er det normalt?
12 år og brunt udflåd to gange. Var det menstruation?

Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at skrive igen, eller du kan tale med en voksen, du har tillid til. Du kan læse mere om menstruation i flere artikler under temaet:  Pubertet - mest for piger

Venlig hilsen Hannah Rosendal


Hannah Rosendal

Skrevet af:

Hannah Rosendal

Jordemoder

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK