13 år - hvor længe bliver jeg ved med at vokse?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige, der lige er blevet 13 år. Jeg fik min menstruation 3 måneder før jeg blev 13. Lige nu er jeg 1.59 cm. høj.

Jeg er adopteret fra Kina, så jeg ved ikke, hvor høje mine forældre var. Min mor siger bare, at jeg slet ikke er den laveste kineser. Hvor længe tror du, jeg bliver ved med at vokse og hvor høj kan jeg blive?

Hilsen Line, 13 år


SVAR:

Hej Line

Tak for dit spørgsmål til Adam og Eva. Det er super godt at få sat ord på det, man går og tænker på.

Slet ikke den laveste

Nej, når du er 1.59 cm, er du hverken den laveste kineser, eller den laveste dansker for den sags skyld.

Du skriver, at du lige har fået menstruation, før du blev 13 år. Man siger, at man vokser ca. 6 cm. efter man har fået sin menstruation, så du er slet ikke færdig med at vokse.

Jeg håber mit svar kan give dig lidt ro mht din højde.

Kærlig hilsen

Marianne 


Marianne Martinsen

Skrevet af:

Marianne Martinsen

Sundhedsplejerske

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK