Mistet gnisten pga. min mands overvægt. Hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej Adam & Eva

Min mand og jeg har været sammen i en del år og har to børn sammen. 

Da jeg mødte min mand, var han meget overvægtig, og det man kalder en "levemand", hvor mad, øl og fest lå som nr 1.

Jeg elsker ham for hans tålmodighed og humor samt sit altid rolige væsen. Jeg har aldrig følt afsky for hans fedme, men altid synes, at det måtte få en ende. Efter mange år måtte jeg sætte stolen for døren mht. at drikke og tage til herrefester (oftest afsted uden mig), det tog han alvorligt - Desværre først efter jeg var ham utro! Dette var ikke planlagt, men blev nok en konsekvens af, at jeg ikke følte mig hørt gennem mange år.

Mine kvaler er nu, at jeg ikke kan udholde sex med min mands krop - jeg føler mig "mast" på mange måder - ikke blot fysisk. Det er så overvældende, at det føles som væmmelse.

Jeg savner sex og nærvær. Jeg har sagt til ham, at jeg virkelig savner hans nærvær og sex, men at jeg føler, det er blevet nok nu med overvægten.

Han spiser hurtigt, meget og forkert - alt dette ved han jo med hovedet, men vi ved også, at det jo nok handler om meget andet. Han har i perioder tabt sig 10-15 kg, og det har virkeligt givet noget godt på alle planer i vores liv - også hans bevidsthed. Det er som om, han er "bedøvet" i sin store krop! Højde 178 og ca 115 kg. Min mands mor har sukkersyge, og jeg ved jo, at det kan ende sådan for ham også, og det ønsker jeg ikke for ham.

Jeg er ved at kaste op over altid at skulle leve på "hver sin vej" - han køber ind af alt muligt, og jeg holder igen - derfor er der kæmpe forskel på vores madvaner, og der laves ofte 2 forskellige retter, så jeg har et andet tilbud end det, han vælger. Desværre er det svært for børnene at leve sundt, da de jo også får det, far kan li´. Savner ènsartethed og fælles retning, så det gavner både ham og os andre i familien.

Børnene kommer af og til og spørger, om jeg ikke godt vil sige til ham, at han ikke må putte så meget i munden ad gangen - vores datter afskyr, når han går til fx en buffet for 3. eller 4. gang.

Synes det går ud over os alle. Hvordan får jeg knækket den her udfordring én gang for alle???? Jeg er troende og døbt - Han siger, at han er troende men ikke døbt - for mig at se, mangler han den kompensation, Gud kan give, så han kan finde udholdenhed.

Mangler vist også selv udholdenhed på dette punkt :-(

Anonym 


SVAR:

Kære du

Tak for dit spørgsmål.

Du skriver detaljeret og velovervejet om samlivet med din mand, der lever markant anderledes end dig, og jeg har spekuleret på, hvad jeg kan give dig. Jeg har ikke noget endegyldigt svar, men vil derimod forsøge at bringe nogle overvejelser i spil, som jeg synes, du ikke skal blive for hurtigt færdig med. Jeg vil også understrege, at jeg ikke tager parti for din mand men ønsker at ændre dine refleksioner.

Din mands problemer er andet og mere end fedme

Allerførst, din mand er overvægtig. Han har et BMI på 36, hvilket placerer ham i gruppen ”fedme”, der er niveauet over ”overvægtig”. Det kan næppe være en overraskelse for nogen af jer, og sagen er jo, at selv i de perioder, hvor han vejer 100 kg, er han stadig i gruppen ”fedme”. Jeg nævner det - ikke for at være en lyseslukker, men for at understrege de vilkår, som han er oppe imod. Du nævner også, at han ved, at han spiser forkert, og at I begge ved, at det handler om noget andet.

Du kan af gode grunde ikke svare mig, men hvad handler det om? I samme forbindelse vil jeg spørge dig, om I tænker på din mand som en misbruger?

At bryde en afhængighed kræver støtte og hjælp udefra 

Misbrug kan være mange ting f.eks. alkohol, stoffer, arbejde, sex, underspisning og overspisning, som det er tilfældet med din mand. Hvis I tænker på din mand som misbruger, hvilke tanker opstår der så?

Jeg tænker selv, at det er svært at være misbruger, og at det er de færreste, der magter at komme ud af det uden massiv hjælp og støtte af pårørende og professionelle, når det har stået på i mange år.

En misbruger slider ofte med skam og selvforagt

Noget andet, der præger misbrugere,er, at de ofte er præget af stor skam. Det er voldsomt at vide, at man er fed og ikke kunne leve op til egne og andres forventninger. Alle de usagte ord og de misbilligende øjne kender misbrugeren til fulde, og i stedet for at lægge misbruget på hylden, tyr en misbruger til det, der trøster, nemlig stoffet, øllen, maden …. For derefter at blive mødt med (selv-) foragt på ny. Er det et mønster, du kender?

Vrede, foragt og kontrol kan blokere for nærhed

Du skriver: ”Jeg er ved at kaste op over, altid at skulle leve på hver sin vej.” Det virker også meget radikalt, så forskellige I er. Al den kontrol over eget liv, som din mand mangler, har du – måske lige bortset fra dengang, du var ham utro. Jeg kan ikke lade være med at overveje, om din kontrol kun gælder dig selv, eller om den også gælder din mand? I al fald formåede du, at ”sætte ham stolen for døren”, så han opgav festerne.
Hvordan mon din mand oplever dig i dagligdagen? Som én, der elsker ham, eller som én, der vil kontrollere ham og hans helbred? Er du i virkeligheden blevet din mands mor?

Du skriver meget tydeligt, at du savner din mands nærvær. Jeg ved ikke, hvad nærvær er for dig, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at den foragt og vrede, som du bærer på, kan din mand ikke undgå at mærke. Det giver sig udtryk både verbalt og nonverbalt, og du kan heller ikke give dig hen for ham seksuelt. Hvordan skal han formå at være nærværende, når han samtidig oplever en vedvarende anklage?

Du kan ikke ændre din mand - hans liv er hans ansvar

Sådan som jeg ser det, bliver du nødt til at ændre din opfattelse af jeres forhold. Hvor meget du end holder af din mand, kan og skal du ikke påtage dig hans manglende ansvar for eget liv. Det er rigtig svært at nå dertil - og nogle gange umuligt. Din mand er en voksen mand, og han må selv tage ansvar for sit eget liv.

Du kan støtte ham, hvis han er parat, og du kan overveje, hvorfor hans overvægt er så stor en irritation for dig. Er det forfængelighed, frygt for at miste ham, manglende kontrol eller noget helt fjerde? Et eller andet er der i al fald på spil, for han var også fed, da I fandt sammen, selv om du håbede, at det ville ændre sig med årene.

Mit råd til dig er derfor, at du bliver nødt til at fokusere på dig selv i stedet for ham. Ved at anerkende, at din mands overvægt dybest set kun er hans ansvar og ikke dit, vil du kunne ændre jeres tilgang til hinanden, idet du vil kunne sætte ham fri til at tage sit liv på sig, hvis han magter det. Ideelt set vil han kunne få en kone i stedet for en mor.

Du kan tage ansvar for at ændre på din del af samspillet

Hvis det skal lykkes, tror jeg, at du bliver nødt til at have hjælp udefra i form af en professionel samtalepartner dvs. terapeut, psykolog eller præst. Samtalepartneren vil også kunne bringe jer sammen og hjælpe jer til at tale sammen om, hvordan I oplever din mands overvægt.
Jeg mener, at du allerede nu bør aftale en tid med en samtalepartner, for jeg er overbevist om, at børnene også lider under det. Du nævner selv, hvordan de aktivt tager afstand fra din mands spisevaner og skammer sig over ham.

Måske kan du finde en i dit område her på siden under Ressourcer.

I den bedste af alle verdener vil din mand begynde at arbejde seriøst med sin overvægt, når han er klar og først dér. Det er meget frustrerende at vente på, at der kommer et gennembrud – især også fordi vi ved, at den dag måske aldrig kommer. Men igen, det er hans problem og ikke dit. Dit problem er, hvordan du vil kunne rumme det uden at føle afsky, vrede, skam over ikke at kunne acceptere ham osv.

Gud hører bøn 

Afslutningsvis nævner du selv den åndelige dimension. Der er en stor trøst i at kunne lægge sin lidelse over til Gud både som enkelt person og som par. Jeg ved ikke, om I beder sammen, men det kunne måske være en vej for jer, så I vil formå at møde hinanden åbent. I vil også kunne opsøge en præst eller anden kristen, som I har tillid til, og bede om helbredelse, udholdenhed, kærlighed og tilgivelse. Nogle gange sker der det fantastiske, at Gud løser os fra vores sygdomme, det kunne f.eks. være din mands overvægt. Det kan også være, at han ikke gør, og i så fald må vi arbejde ligesom alle andre, der ønsker at tage livet på sig, sådan som jeg har beskrevet det tidligere.

De bedste hilsner
Henrik 


Henrik List

Skrevet af:

Henrik List

Produktspecialist

adamogeva.dk

Annoncer