Kan I svare ang. pruttetrang under sex og bækkenbundsøvelser?

Vis spørgsmål

Hej brevkasse

Jeg søger hjælp, fordi jeg ikke kan finde ud af mig selv og min krop.

Det forholder sig sådan, at jeg har en rigtigt sød kæreste, og vi har nok haft sex ca. 10 gange ugentligt igennem lang tid.

Her ved de sidste udløsninger er der dog sket en forandring. Normalt føler jeg, når jeg kommer, og jeg kan derefter tydeligvis mærke min udløsning, det har jeg dog ikke kunnet særlig tydeligt en periode, men det er ved at blive bedre igen.

En anden mærkelig ting:

Jeg prutter generelt ikke særlig meget, men når jeg er sammen med hende, får jeg virkelig meget luft i maven. Jeg har søgt mange steder, men kan ikke finde svar på hvorfor. Specielt under sex kan jeg mærke det, samt hvis jeg onanerer. Tit og ofte føler jeg næsten en trang til at skulle på toilet og lave stort, hvoraf der næsten ikke kommer noget ud...

Jeg tror selv, det skyldes en svag bækkenbund, hvilket også kommer til syne i og med, at jeg "skal dryppe af længe" når jeg har tisset? Jeg ved ikke, om det er brugbart info, men hvis I har nogle mandlige bækkenbundsøvelser, vil jeg ikke takke nej :)

Hjælp gerne :) 
Mvh Kasper, 19 år


SVAR:

Hej Kasper

Jeg kan forstå, at du føler en hvis ændring i den følelse, du har under sex. Jeg kan også forstå, at du får en trang til at prutte – specielt ifm. sex. Jeg tror også, at du synes, det er lidt pinligt over for din kæreste, som du er rigtig glad for. Det er vigtigt for mig at sige, at begge disse ting er helt normale.

Angående sex:

Når man har sex så ofte, som I har, så vil følelsen ofte ændres lidt. Man kan blive mindre følsom, og tingene kan føles anderledes. Ofte vil det også være sådan, at måden, I har sex på måske, ændres – det kunne være kortere forspil eller lavere intensitet. Disse ting vil også kunne ændre på, hvor kraftig en orgasme, du får. Har du tænkt over, om nogen af disse ting har ændret sig?

Angående prutte-trangen:

Det er som sagt også helt almindeligt. Når man har sex, præsterer man en del. Man spænder i kroppens muskler og ved forskellige stillinger især i mavemuskulaturen. Det vil naturligvis presse på tarmene, og det kan føre til trang til at prutte eller gå på toilet. Det kan føles pinligt at prutte under sex, men det er helt almindeligt – for flere sker det faktisk ikke så sjældent. At få ondt i maven, når man er sammen, er også noget, andre kender til. Det er svært at sige, hvad det skyldes generelt, men der kan være en klar sammenhæng mellem ikke at prutte og få ondt i maven. Det er vigtigt at være så trygge ved hinanden, at I kan tale åbent om det, det kan lette på det hele.  

Læs evt. artiklen: Vejen til god sex

Angående efterdryp:

Det er rigtigt, at efterdryp kan skyldes svag bækkenbundsmuskulatur. Har du ellers tænkt over, at du føler dig mere slatten/slap? Er det normalt for dig? Er det noget, der er kommet over det sidste stykke tid, eller er det kommet tiltagende? Normalt har en rask 19-årig dreng ikke bækkenbundsproblemer, men det kan selvfølgelig forekomme.

Jeg tænker, at træning er sundt og godt. Træningen af bækkenbund er ikke noget, jeg ved særlig meget om, men jeg har søgt lidt på nettet og fundet en god hjemmeside. Du skal ikke tage dig af, at det er på kræftens bekæmpelse – du har ikke kræft! Det er bare typisk nogle øvelser, som folk med blærehalskirtelkræft/prostatakræft kan have brug for. Bækkenbundsøvelser for mænd.  Du kan evt. søge lidt selv på google.

Jeg håber, at det svarer på nogle af dine spørgsmål ellers er du velkommen til at skrive igen.

Mvh Jonas 


Jonas Ingemann Mejlgaard

Skrevet af:

Jonas Ingemann Mejlgaard

lægestuderende

adamogeva.dk

Annoncer