Tør jeg opgive singlelivet og satse på et forhold?

Vis spørgsmål

Jeg brænder inde med nogle problemer, som jeg håber, at du kan svare på.

Jeg er en pige på 22, der bor alene. Jeg har været single i snart 1½ år og har det fint med det. Jeg er selvstændig og laver de ting, som jeg normalt elsker.

Men noget er dog begyndt at gå mig på. Jeg tænker, at jeg måske slet ikke kan indrette mig med en kæreste efterhånden. Jeg hører tit om par, hvor "Jeg" er skiftet ud med "vi". Dvs. den ene part ikke kan være sig selv i et parforhold. Det bryder jeg mig ikke om. Selvom jeg nyder at være sammen med en person, som jeg elsker, så har jeg personligt også brug for at være alene ind imellem. Jeg vil stadig være en individuel person. Men vil det gå i et parforhold?

Også er der noget, som er begyndt at nage mig en del. Jeg tænker på, hvordan man kan være sikker på sin kæreste. hvornår skal jeg være bange for, at han bliver forelsket i en anden end mig? Og hvad hvis han møder min søster eller kusine, vil han så hellere være sammen med hende fremfor mig?

Jeg ved godt, at det lyder som negative tanker. Men det er altså sådan, at jeg har det indeni. Jeg er forvirret omkring meget.

vh Katrine, 22 år


SVAR:

Kære Katrine

Tak for din henvendelse. Hvor er det dejligt, at du har det godt med at være single og gør brug af de muligheder, der ligger i single-tilværelsen. Du kan lide din selvstændighed og er god til at lave de ting, som du holder af. Så på mange måder lyder det til, at du har et rigtig godt liv. Faktisk lyder det til, at du nyder dit nuværende liv så meget, at du er blevet i tvivl om, hvorvidt du nogensinde vil kunne indordne dig i et parforhold igen.

Både JEG og VI

Du skriver, at du tit hører, om par hvor jeg er udskiftet med vi, og du oplever det som om, ingen af dem har plads til at være sig selv. Det bryder du dig ikke om, da du også har brug for alene-tid. Du vil ikke afgive din individualitet og er i tvivl om, hvorvidt dette er foreneligt med et parforhold.

Jeg kan glæde dig med at svare, at et sundt parforhold ikke udvisker din individualitet. Du vil kunne opleve, at dit jeg bliver styrket, og at du samtidig bliver en del af et fælles vi. Det er ikke to modsætninger. Selvfølgelig er en vis indordning nødvendig, hvis du er i et parforhold, dit jeg må engang imellem underlægges jeres fælles vi. Men jeres jeg´er skal bestemt ikke forsvinde. Faktisk vil jeg nærmest sige, at det er usundt for både dig selv og jeres parforhold, hvis jeg´et forsvinder, og I hele tiden tror, at alt skal opleves som et vi. Hvis I værdsætter hinanden og giver hinanden god plads, så vil jeres vi ikke udslette hverken dit eller hans jeg - tvært imod. Jeres fællesskab kan skabe gode vilkår for at jeres, jeg´er kan udfolde sig samtidig med, at det ”nye” fælles vi kan udvikle sig som noget fint og mere end summen af jeres to jeg´er. Så hold endelig fast i din individualitet – også hvis du skulle møde kærligheden. En god kæreste er en, der respekterer og sætter pris på den, du er, og som også giver plads til alene-tid og personlig udvikling.

Med det sagt vil jeg dog også understrege, at det er vigtigt, at et parforhold ikke kun består af to selvstændige jeg´er. Hvis du ønsker et sundt og langtidsholdbart forhold, skal I ikke udelukkende fokusere på ”dig og mig” og ”dit og mit”, men også prioritere "os" og "vores". Det er vigtigt, at I også dyrker det, I er fælles om, og gør jer umage med at dele ting i hverdagen med hinanden. Det er med til at binde jer sammen som par. Det er noget mange synes er meget nemt i starten, når forelskelsen bruser i årene, og den eneste længsel nærmest er at være sammen. Men så sker det ofte, at mange senere glemmer at gøre sig umage med at dele ting med hinanden. Måske får de netop for meget af det vi, som du har observeret bliver dominerende i nogle forhold, og så vipper det, og de begynder at fokusere udelukkende på sit jeg. Så det handler om en sund balance, så der er plads til både jeg og vi.

Elsker, elsker ikke…

Et andet spørgsmål, som du går og tumler med for tiden, er, hvornår du kan være sikker på, at kæresten ikke vil forlade dig til fordel for en anden? Ja, du forestiller dig sågar nogle episoder, hvor du kan risikere din kæreste vil falde for din søster eller din kusine. Det er et spørgsmål, som mange søger svar på, men som jeg desværre ikke kan give et klart svar på.

Alt for mange har desværre oplevet, at den, hvis kærlighed de troede varede evigt, alligevel svigtede dem til fordel for en anden. Der findes altså ingen garantier, men alligevel er der noget, som kendetegner gode, sunde og langtidsholdbare parforhold – blandt andet forpligtelse og engagement. Det vil jeg lige skrive lidt om.

Forpligtelse

Kærlighed er tæt forbundet med forpligtelse. Hvis du forpligter dig, så er det at beslutte dig for, at du bliver i din relation, også når der kommer svære perioder. Det at forpligte sig gør det muligt at fokusere på, hvad du kan gøre for at udvikle forholdet, i stedet for at bruge energi på at overveje, om du kan få noget, der er bedre.

Når du lover at elske, handler det også om vilje og beslutning og ikke bare varme følelser. Den forpligtende kærlighed er ikke en kærlighed, hvor du håber på at blive ved at føle, men derimod en kærlighed, hvor du siger ”jeg vil elske” og ”jeg vil investere noget i vores parforhold”.

En af de mest tydelige måder, hvorpå I kan vise hinanden den forpligtelse, er ved at blive gift. Så hvis du finder en kæreste, så kan du ikke sådan på forhånd få en garanti, men jeres kærlighed til hinanden kan med tiden komme dertil, at I vil love hinanden, at holde fast i den kærlighed – i medgang og modgang. Det er den mest trygge ramme, I kan sætte for jeres forhold. Det kræver stadig, at I vil hinanden, og afstår fra at lege med tanken om at en anden måske ville være bedre, sjovere eller mere spændende.

Engagement

Engagement er en naturlig følge af forpligtelse. Du viser dit engagement ved at handle aktivt i hverdagen for at jeres forhold må blomstre. Engagement består altså ikke kun i velmenende tanker og gode intentioner. I viser hinanden jeres engagement, hvis I bevidst gør noget for at få hinanden til at trives i forholdet. Så når du tænker på, hvad der skal til, for at du kan føle dig sikker i et parforhold, så er der brug for både forpligtelse og engagement. Der er brug for både en forpligtende holdning og engagerede handlinger. De kan supplere hinanden. Det kan sagtens være, at I vil opleve perioder, hvor der ikke er så stort dagligt engagement i forholdet, så er det rart og trygt at vide, at I har forpligtet jer på hinanden. Omvendt kan det også være, at I ved at engagere jer tydeligt i hinanden, kan skabe lysten til den langsigtede forpligtelse, der hvor I ikke er nået til det. Det engagement du viser, kan alt andet lige både gøre det tryggere og sjovere for din partner og for dig selv, at binde jer til hinanden med et løfte.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig, og at du på et tidspunkt må møde en mand, hvor I kan udvikle et sundt forhold, med ægte engagement og forpligtende kærlighed, hvor der er plads til jer begge, som de personer I hver især er, og hvor I kan give hinanden tryghed, I at I har valgt hinanden, og ikke kigger efter andre.

De bedste hilsner fra Jette


Jette Bak Pedersen

Skrevet af:

Jette Bak Pedersen

psykolog

adamogeva.dk

Annoncer