Udebleven menstruation – kan jeg være gravid trods kondom?

Vis spørgsmål

Hej AdamogEva

 

Jeg har på det seneste undret mig over, om jeg er gravid?

Min menstruation er blevet er par dage forsinket, og selvfølgelig bliver jeg lidt: Er man nu gravid eller?

Jeg har en kæreste, som jeg selvfølgelig har sex med. Vi bruger kondom, men han plejer nogen gange at komme i det. Efter sex plejer vi at puste kondomet op, for at være sikker på, der ikke er hul.

Vi har ikke oplevet, at der har været hul på et, men jeg er alligevel bekymret, da min mens plejer at komme sådan efter 21-25 dage.

 

Kh A, 15 år


SVAR:

Kære A

Jeg kan ikke udelukke, at du skulle være blevet gravid. Kondomer er ikke 100% sikre.

Det er en fin foranstaltning, at I puster kondomet op. Da I aldrig har oplevet, at der var hul, lyder det usandsynligt, at du skulle være blevet gravid, men man ved bare aldrig. Jeg synes, du skal tage en graviditetstest. Er den negativ, så gentag den alligevel en uge senere. Er din menstruation ikke kommet, bør du gå til lægen og få det tjekket.

Læs evt. mere her: Menstruationen udebliver – mulige årsager.  

Det næste, jeg kan tænke, er, om du ville være klar til at blive gravid? Hvis ikke, er der god grund til en snak med din læge om supplerende prævention. Jeg tror, du slipper med forskrækkelsen, men brug den eventuelt til at tænke lidt videre over, at det jo kan ske, du bliver gravid. Hvis du ikke er klar til at være mor, synes jeg, du fx kunne supplere med p-piller.

Held og lykke fremover.

Bedste hilsner
Heidi Fhær Larsen


Heidi Fhær Larsen

Skrevet af:

Heidi Fhær Larsen

læge

adamogeva.dk

Annoncer