Hvordan undgå at skræmme hende væk, når vi mødes ædru?

Vis spørgsmål

Hejsa Adam og Eva.

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg bruger jer meget, når jeg skal have råd, eller når jeg skal have opklaret noget omkring mig selv, så stor tak til jer <3

Vi kyssede - var fulde - vi skal ses, hvordan undgår jeg at skræmme hende væk?

Jeg er en 16 årig dreng. I torsdags var jeg til sidste skoledags fest sammen med alle andre 9. og 10. klasser i min kommune. Vi hyggede os og drak forholdsvis meget.

Jeg var klædt ud som en hund, og efter folk havde fået noget indenbords, så var jeg (iført hunde kostume) pludselig meget populær, især hos pigerne ;-) Jeg dansede og krammede samtlige piger på pladsen, det var hylende morsomt, men også meget uvant, da jeg til dagligt ikke just er den mest populære fyr og især ikke hos pigerne, men det er sådan, det er, vi kan jo ikke alle være populær XD.  

Men der var en pige, som var særlig interesseret i mig. Om det var fordi, jeg var hund, eller om det var MIG, hun var interesseret i, det står lidt uklart for mig :-) Vi kyssede, krammede og kyssede lidt mere, det var fantastisk :-) Jeg fik så hendes nummer, og vi skriver så sammen i dag, vi laver hjerte og kyssemunde og alt det der, der hører til, når man flirter:-)
Vi skal så mødes om ikke så få dage, hvor vi skal i biffen og ud og spise:-) Jubii det bliver så hyggeligt!

Men mit problem, dilemma eller hvad, man nu skal kalde det, er:
Jeg har haft nogle dårlige oplevelser omkring kærlighed og kæresteri. Jeg har haft en utro kæreste, og en der var bestemmende overfor mig (seriøst, jeg kunne ikke gøre noget, uden hun skulle bestemme over mig) og andre ting i den dur, som nu får mig til at være usikker på mig selv, bange for at blive knust endnu en gang. Så jeg har svært ved at åbne mig helt op (forestil dig, at du har et klædeskab, hvor kun den ene låge kan åbnes, og lågen, som ikke kan åbnes, gemmer på dit ynglings tøj og de fedest nye Converse All Star. Og alt det, lågen gemmer på, vil du så gerne vise frem, da det viser, hvem du i virkeligheden er).   Hvordan kan jeg blive mere sikker på selv, så jeg tør at åbne den anden låge HELT op?

Jeg ved godt, at kærligheden er et sats, men har du nogle råd til, hvordan jeg kan satse uden at falde alt for langt, hvis det slår fejl? I og med at jeg ikke just er den mest eftertragtede pokal, så bliver jeg meget "omklamrende", måske en smule for sød og skriver mange komplimenter til den (u) heldig pige :-/ , da jeg gerne vil forklare, hvad jeg føler og synes om personen, inden hun så skrider, ligesom alle de andre piger har gjort. (Det er synd for dem, håber ikke jeg har givet dem et traume, men det giver så mere arbejde til jer, så I siger bare til, hvis jeg skal give en kop kaffe, så I kan holde jer oppe, når i skal besvare alle traumerne, som jeg har givet) :-)

Tilbage på sporet! Har du nogle råd til, hvordan jeg kan blive mere rolig og afslappet, i forhold til når en pige endelig viser mig interesse? Så jeg ikke skræmmer hende væk! Hun fortæller mig også, at hun ikke rigtig kan huske kyssene (tror hun var pæææn fuld)(Hehe)

Jeg vil gerne vide, om det er mig, der skal ændre mig, eller om alle andre bare er idioter! Jeg tager nogle ting dybt seriøst, og det er typisk de ting, som folk tager useriøst.  Jeg bliver irriteret, for jeg prøver at tage det seriøst, men bliver forstyrret! Det er faktisk nærmest alt, jeg tager seriøst. Jeg kan ikke fjolle og pjatte på kommando, men når jeg så endelig er fjollet og useriøs, så bliver jeg kaldt mærkelig og unormal, det giver ikke rigtig nogle mening i min optik:/

Hvordan lærer jeg at være mere som alle andre, da jeg altid har været mig selv og en smule (meget) anderledes og har skillet mig ud for mængden? Håber I kan tyde og forstå mine spørgsmål! Ellers så må I skrive, så kan jeg forenkle dem lidt (hahaha) :-)

I må have en god dag alle sammen, og glædelig Maj/Juni :-) 

Niklas, 16 år


SVAR:

Hej Niklas

Tak for dit brev og for dine spørgsmål.

Kampen for at blive accepteret kan let virke modsat

Hvis man helt grundlæggende har en følelse af, at man nok ikke rigtig er helt ok, eller at man skiller sig ud, eller at andre synes, man på en eller anden måde bare er lidt mærkelig, så kan man nogle gange blive så bange for at ryge ud af fællesskabet eller for ikke at blive accepteret af andre, at man simpelthen kommer til at kæmpe lidt for hårdt.

Man kan blive for anmassende og for meget for andre. Det sker alt sammen i et forsøg på at få andre til at kunne lide en, men man opnår faktisk tit det stik modsatte. Man er så ivrig efter at være en, der er god nok, at man faktisk skyder sig selv i foden og simpelthen bliver alt for meget. Man kæmper for at holde alle gryder i kog, for at tilpasse sig alle andre, for at give dem en hel masse, så de opdager, hvor sød og givende man er, og hvor godt de egentlig kan lide en – det hele bliver bare for hektisk og for stresset og for meget.

Prøv at give slip og se, hvad der sker

En gang i mellem er det allerbedste, man kan gøre for sig selv og for andre, at slippe forsøget på at kontrollere alting lidt og se, hvad der så egentlig sker. Hvad sker der egentlig, hvis du holder op med at give så overvældende mange komplimenter og i stedet finder et stille og roligt leje for det? Hvad sker der egentlig, hvis du trækker på skuldrene af, at de andre ikke har den samme humor som dig og ikke forstår din seriøsitet og måske samtidig griner lidt kærligt af dig selv og af de andre?

Ingen er forkerte - vi er bare forskellige

Hvad nu, hvis det hverken er dig eller de andre, der er idioter, men at I bare er forskellige, og ingen er mere rigtige eller mere forkerte end de andre? Og hvad nu, hvis du i stedet for at skubbe så meget på, trækker vejret dybt og lader tingene udvikle sig, som de nu kommer. Hvis du slapper af sammen med pigen og ser, hvad der sker, når du gør det? Det, jeg tror kommer til at ske, er, at jeres forhold vil udvikle sig stille og roligt og i takt med, at det gør det, får I mere og mere tillid til hinanden og mere og mere mod på at fortælle om jer selv.

Fortrolighed trives bedst, hvor der er tillid og tryghed

Jeg tror, det er vigtigt, at fortroligheden vokser i takt med tilliden, og at man mærker efter, om forholdet er der, hvor man er parat til at dele dybere og mere personlige ting om sig selv. Ellers kan man nemlig sagtens stå bagefter med en følelse af, at man blottede sig for meget, og at man fortryder det.

Noget af det, der gør, at man faktisk kan slappe af sammen med andre, er, at man opgiver tanken om, at man ved at gøre alt muligt kan få andre til at synes, man er ok. Jeg tror, det er sådan, at jo mere man forsøger at ”tvinge” folk til at synes, man er ok, jo mere anspændt og kontrollerende og anmassende bliver man. Det, man gerne vil, er, at folk skal kunne lide en, men det, man opnår ved at kæmpe så meget for det, er, at de faktisk trækker sig. Hvis man derimod læner sig lidt tilbage og lader de andre komme til, så invisterer begge noget i forholdet, og så bliver det ikke kun den ene, der kæmper helt desperat for det. Mennesker, som lader både sig selv og andre komme til, er som regel spændende og afslappende at være sammen med.

Vær den, du er

Jeg synes ikke, du skal lære at være som de andre (hvem de så ellers er. Vi er jo alle forskellige!) men derimod øve dig på at slappe af med at være den, du er. Jeg tror på, at vi er skabt af Gud til at være dem, vi er. Han vidste helt præcis, hvad han fik, da han skabte dig, og det var dig, han ville have. Og så kan jeg forsikre dig om, at vi alle ind i mellem føler, vi er anderledes og mærkelige og slet ikke passer ind. Det føler ”de andre” også :-)

Måske kunne du have glæde af at læse lidt i temaerne:
Selvværed og identitet og Fra venner til kærester

Jeg håber, der er noget i det, jeg har skrevet, som du kan bruge. Ellers skriver du bare igen!

Kh. Eva


Eva Skade Rasmussen

Skrevet af:

Eva Skade Rasmussen

Musikpædagog, coach

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK