Glad for dreng, men far siger, han ikke er kristen - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej, Jeg er en pige på 17 år. Jeg har lidt af et dillema i mit liv lige nu. Jeg har det egentlig meget godt og er en sund og rask pige med gode venner og veninder. Jeg er kristen og Gud er min frelser, og derfor er det meget svært for mig at finde ud af, hvad jeg skal gøre i denne situation.

Jeg har en ven, som er ca. 2 år yngre end mig, en dreng. Han er kommet i vores kirke i et par år, og han trives godt. Mit problem er, at jeg godt kan lide denne dreng, egentlig er det en dejlig følelse.

Min forældre er kristne, og de ønsker self for mig, at jeg på et tidpunkt får en kristen kæreste. Denne dreng kommer ikke fra en kristen familie, og han snakker generelt ikke om dem, men han kommer i kirken. Han er en genert dreng, men han har samtidig sine meninger. Jeg synes, denne dreng er meget sød, og jeg har egentlig lyst til at sige, jeg er forelsket, men hvis jeg er det, er det meget jordnært. Jeg har haft et lille crush på ham.

Min far og jeg havde på et tidspunkt en samtale, (han vidste ikke, jeg kunne lide denne dreng).  Men han har flere gange haft snakket med mig om forskellige emner, og for et stykke tid siden snakkede vi om vores kirke. Han nævnte drengen her og sagde på en venlig og omsorgsfuld måde, at denne dreng ikke var kristen. Det var meget svært for mig at forstå, at min far sagde det omkring denne fyr. Som regel mener jeg, min far er en klog og god mand, men det her kan og kunne jeg ikke forstå. Jeg har siden prøvet at gemme og glemme de følelser. Men idag gik det egentlig op for mig, at denne dreng flirtede med mig i går i vores kirke.

Jeg ved, at han kan lide mig, og vi hygger os virkelig i hinandens nærvær. Egentlig ved jeg godt, det ikke er et spørgsmål, men en situation - og for mig er den svær at takle. Hvad synes du, jeg skal gøre? Jeg ved endnu ikke, om jeg har store og kæmpe følelser - da det er meget jordnært og ikke kæmpe sommerfugle og nervøsitet, jeg går rundt med.

Ps. Mine veninder fra kirken ved godt de ting, jeg har skrevet her. De er kristne, og de holder det hemmeligt - det ved jeg! Igen siger jeg - hvad synes du, jeg skal gøre?

Venlig hilsen Pigen,17 år 


SVAR:

Tak for din henvendelse.

Dit dilemma

Som jeg forstår dit brev, så er dit dilemma følgende: Du er forelsket i drengen og har lyst til at blive kæreste med ham (for senere at blive gift og stifte familie sammen med ham).
Samtidig er du usikker på, om det er godt for dig at følge din forelskelse. Det er du blandt andet fordi, du ved, at dine forældre ønsker for dig, at du engang får en kristen kæreste – og din far mener ikke, at din ven er kristen.

Jeg forstår godt dit dilemma. Skal du gøre det, du har lyst til i forhold til drengen, eller skal du følge dine forældres / din fars råd?

Hvad skal jeg gøre?

Du spørger mig, hvad jeg synes, du skal gøre. Det kan jeg (desværre) ikke gi´ dig et klart svar på. Men jeg vil dele de tanker med dig, som jeg får, når jeg læser dit brev. Måske kan de være med til at hjælpe dig til at beslutte dig for, hvad du vil.

Din far

Som jeg læser dit brev, har du et godt og tillidsfuldt forhold til din far, og du er ikke i tvivl om, at han elsker dig. Derfor – tænker jeg – er du heller ikke i tvivl om, at når han og din mor ønsker for dig, at du på et tidspunkt skal få en kristen kæreste, så er det fordi, de vil dig det allerbedste.

Din ven

Du skriver ikke noget om, hvad du selv tænker om din ven. Tror du, han er kristen? Jeg véd naturligvis ikke, om han er kristen eller ikke. Men jeg véd, at det kan være en meget stor udfordring for et parforhold, hvis de to kommer fra vidt forskellige baggrunde og derfor har meget forskellige værdier, prioriteringer og livssyn.

Du skriver, at din ven kommer fra en familie, som ikke er kristen. Det behøver ikke at betyde, at I ikke vil kunne leve et godt liv sammen. Men det indebærer, at I – som følge af jeres forskellige baggrunde – vil bringe vidt forskellige forventninger, værdier, prioriteringer m.v. med ind i et eventuelt kæresteforhold. Jeg kan forestille mig, at det er lignende tanker, som ligger bag dine forældres ønsker for dig med hensyn til valg af kæreste / ægtefælle.

Hvis du og drengen bliver kærester (og senere bliver gift og stifter familie), vil det naturligvis betyde en stor forskel, om han er kristen eller ikke. Kun hvis han er kristen, tjener I den samme Herre og har den samme ånd i jeres hjerter.

Et råd

Som tidligere nævnt kan jeg ikke gi´ dig et svar på dit spørgsmål. Men jeg vil gerne gi´ dig et råd.
Du er (kun) 17 år, og din ven er endnu yngre. Samtidig er der nogle forhold (- dem, som du skriver om i dit brev), som gør, at du er i tvivl om, hvad der er det bedste for dig at gøre.

På den baggrund vil jeg opfordre dig til at se tiden an og ikke bytte jeres venneforhold ud med et kæresteforhold.

Det, at I begge bliver ældre og lærer hinanden bedre at kende (som venner), kan vise sig at være med til at give dig (jer) en afklaring. Jeg kan godt forstå årsagerne til den usikkerhed, du har i forhold til, om det vil være godt for dig at blive kæreste med drengen. Og som du har det nu, tror jeg, du vil tage denne usikkerhed med dig ind i et kæresteforhold til ham. 

Måske kan du også have glæde af at læse nogle af artiklerne i temaerne:
At finde den rigtig og Fra venner til kærester.

Flemming H. Møller, psykoterapeut og præst


Flemming Harpøth Møller

Skrevet af:

Flemming Harpøth Møller

Psykoterapeut, præst

adamogeva.dk

Annoncer