13 år og ulykkelig forelsket i to - hvordan komme videre?

Vis spørgsmål

Kære adamogeva.

Jeg har igennem det seneste år været igennem et masse rod, hvad angår forhold. Jeg har aldrig været den populære pige, og jeg har det meget svært med mig selv, hvilket jeg tror, jeg sender signaler ud om?

For et år siden blev jeg forelsket i M, han var meget den der bad boy type, hvilket jeg altid falder pladask for, mærkeligt! Inden jeg blev vild med ham, flirtede han rigtig meget med mig, og det faldt jeg med det samme for, da jeg er sådan en pige, som er rigtig nem at imponere og gøre blød i knæende. Han opfattede med det samme, at det påvirkede mig, og at jeg var vild med ham, så han begyndte at gå og kramme mig hele tiden, hvilket jeg ikke kunne stå for. Han fandt hurtigt ud af, at jeg havde en svaghed for hans øjne, han kunne simpelhen få mig til alt bare ved at kigge mig ind i øjnene, og det gav store problemer, for det gjorde også, at han gik og bad mig om penge, hvilket jeg så gav ham, da jeg ikke kunne modstå ham.

Da der var gået ca. 1 måned med alt hans flirten, så fortalte jeg ham, hvad jeg følte, og der gik det ligesom galt. Han skrev tilbage til mig, at han overhovedet ikke havde følelser for mig, og han syntes, det var pisse irreterende, at jeg gik og flirtede med ham? Og der blev jeg jo bare sindsyg forvirret? Han gik jo og flirtede med mig? Derfor spurgte jeg ham, hvad han dog mente med det, da det jo klart var ham, der flirtede med mig? Han blev sur og sagde, at han aldrig ville blive forelsket i sådan en som mig, for jeg levede overhovedet ikke op til hans standard?

Jeg var knust i flere måneder, da jeg virkelig troede, at det skulle være os. Men så blev jeg genforenet med en af mine barndoms venner E, som i en periode, da vi var små, havde mobbet mig, men det havde jeg ligesom lagt på hylden for flere år siden. Nå men så var der en dag, hvor jeg var sammen med ham og nogen af mine andre venner efter skole, og han sendte nogen søde blikke til mig, som jeg gengældte, og han så ud som om, at han syntes, at det var helt okay. Vi var jo en større gruppe, men han kiggede kun på mig, og jeg kunne mærke, hvordan der gik en glad følelse igennem hele min krop, når han smilede til mig.

Vi havde det virkelig godt sammen, og vi byggede med tiden et super godt venskab op med lidt flirt. Men efter lidt tid, hvor vi havde sendt hjerter og kyssesmileys til hinanden, tænkte jeg, at vi vel godt kunne lide hinanden, og det lød det også som om, da jeg skrev det til ham. Men så her for et par uger siden gik jeg i panik, over at han ikke svarede, efter jeg havde skrevet mine følelser til ham. Jeg kunne se, at han havde åbnet beskederne, så jeg gik i panik og tænkte, at nu havde jeg ødelagt det hele, og så viste det sig, at det var fordi, at han var ude og spise? Og så havde jeg siddet og grædt og skreget ned i min telefon kun pga, at han lavede noget andet? Det gjorde mig så flov, og det blev vildt akavet mellem os.

Han stoppede med at sende smileys skrive lange beskeder til mig. Og det lagde M så mærke til, og han er nu begyndt at smile til mig igen, og jeg kan mærke, at mine følelser for ham aldrig rigtig har været væk. Men E skrev så til mig her for et par dage siden, om jeg ikke kunne stoppe med at flirte med ham og så tænkte jeg: at smile og være glad kalder jeg ikke at flirte? Han begyndte at kalde mig billig, og at han aldrig har kunnet lide mig?

Seriøst hjælp mig! Jeg vil gerne glemme dem begge, da jeg ikke synes, nogen af dem har bragt lykke ind i mit liv, men følelserne for dem begge kan ikke forsvinde? Det er som om, at jeg elsker dem begge så meget, at jeg ikke kan give slip og se dem få andre, og nu har jeg lyst til at gøre E jaloux ved at begynde at flirte med M, da jeg ved, at han vil have noget imod det?

Hvordan kommer jeg over dem begge? Skal jeg søge hjælp hos en psykolog, da jeg græder hele tiden og begynder at ryste, når jeg tænker på det? Jeg føler mig udnyttet, er der noget galt med mig?

Med venlig hilsen
Den forvirrede pige, 13 år


SVAR:

Kære ”Den forvirrede pige”

Tak for dit brev.

Når jeg læser dit brev, bliver jeg helt forpustet på dine vegne. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Du skriver, at du gennem en længere periode har oplevet flirt, som har gjort dig usikker. Du skriver også, at fyrene alligevel ikke mente noget dybere med deres flirt, idet de fik ”kolde” fødder og afviste dig, når du begyndte at gengælde deres flirten.

Kærester skal gerne være trygge ved hinanden

Jeg ved ikke, hvor meget du har tænke over det med at få en kæreste, men for mig handler det bl.a. om at føle sig tryg og ordentligt behandlet. Det handler også om at få en god ven, som man har lyst til at være sammen med, tale med, gå i biografen med, spille kort med, grine med osv. Et kæresteforhold bygger på tro, håb og kærlighed og for at udvikle det, er det vigtig, at man lærer at tale sammen, så der ikke opstår misforståelser, man ikke kan løse.

Det er vigtigt at tale sammen "face to face"

Hvis man skal finde ud af, om man skal være kærester, er mit råd, at det ikke er noget, man bør klare over mobilen med smileys og sms’er. Der kan så let opstå misforståelser, når man ikke sidder i samme rum og taler sammen. Tag fx da du misforstod E, som var ude og spise og derfor ikke kunne svare på dine beskeder. Jeg kan godt forstå, hvis E er blevet forskrækket over din reaktion og derfor ikke har lyst til at fortsætte. Du skriver selv, ”Vi havde det virkelig godt sammen, og vi byggede med tiden et super godt venskab op med lidt flirt”. For mig at se, gik det galt, da I misforstod hinanden.

Du fortjener venner, der er gode for dig

Umiddelbart lyder det ikke til, at de to drenge har været særlige søde ved dig, men det lyder også til, at du har haft svært ved at finde ud af, hvordan du skulle begå dig, og derfor også har opført dig ”dumt”. Du spørger, hvordan du kommer over dem? Jeg vil foreslå dig, at du dropper de to drenge og i stedet begynder at koncentrere dig om, hvordan du kan få sagt fra, når nogle ”bare” flirter med dig ”for sjovt”. Du skal lære at passe godt på dig selv. Måske skal du i den næste periode satse på gode venskaber og på venner, som sætter pris på dig. Du skal fortælle dig selv, at du ikke fortjener, at nogle ”udnytter” dig, men at du fortjener, at andre værdsætter dig for den, du er.

Pas godt på dig selv

Jeg synes bestemt ikke, du skal begynde på at gøre den ene jaloux for at få den anden til at reagere, det fører ikke til noget godt, du risikerer bare, at de siger nogle dumme ting om dig, og det skal du ikke udsætte dig selv for. I stedet synes jeg, at du skal vise dem, at du ikke er en, man bare kan flirte med, og det gør du ved at holde dig fra dem og ikke lader dig påvirke af deres flirteri.

Jeg tænker ikke umiddelbart, der er noget galt med dig. Det er helt naturligt, at man bliver ked af det og fx ryster og græder, når nogen afviser en, og man føler sig svigtet eller måske udnyttet.

Det kan hjælpe dig at tale med en voksen

Du spørger, om du skal opsøge en psykolog, men jeg tænker, at du i første omgang skal gå til en voksen, du har tillid til, fx din mor, som måske kan fortælle om dengang, hun var ung og flirtede med drengene, eller det kunne være en bedstemor, en lærer, pædagog, en AKT lærer på skolen eller hvem, du nu kender og har lyst til at snakke med. Det kunne også være din læge, hvis du gerne vil tale med en, som du ikke kender så godt. Som regel er det godt at tale med en, når man er ked af det, føler sig mindre værd eller har det svært med sig selv, for så er man ikke er helt alene med det, der gør en ked af det.

Jeg håber, du finder en løsning på dit problem, og at du kan bruge lidt af det, jeg har skrevet til dig.

Jeg vil anbefale dig at læse nogle af de artikler og svar, der er, under temaet:
 Fra venner til kærester

Kærlig hilsen
Annette Hassingboe


Annette Hassingboe

Skrevet af:

Annette Hassingboe

Lærer og psykoterapeut

adamogeva.dk

Annoncer