Forelsket i lærer og selvmordstanker - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hejsa! Det er sådan, at jeg har gået rundt med nogle problemer i 8 måneders tid nu og tænkte, at jeg ville skrive ind til jer, for at høre, hvad i har at sige til det :) Jeg vil ikke sidde og forklare en hel roman om, hvad der er sket det sidste halve år, men tager det i "små" skridt:

For ca. 8 måneder siden blev jeg forfærdeligt forelsket i en lærer fra vores skole. Det skal lige siges at han er 41 år. I starten var det ikke så slemt, men det er blevet værre og værre med tiden, og det er værst nu. Vi begyndte så småt at snakke sammen, og han er utrolig god, rolig og flink at snakke med!

Da det havde været sådan i nogle måneder, begyndte jeg at få mange negative tanker omkring al ting. Jeg var ikke god nok, der var ingen, der kunne lide mig, alt var helt sort og der var var ingen, der forstod mig. Jeg begyndte at gøre skade på mig selv, og gør det stadig af og til idag. Jeg havde det så dårligt omkring alt, så jeg kontaktede min klasselærer, for at få noget hjælp. Hun fik fat i mine forældre, og vi gik til lægen med det. Han fik fat i en psykolog, og jeg har været til omkring 5 eller 6 samtaler nu. Vi blev enige om at fortælle den pågældende lærer om mine følelser for ham, fordi det kunne være en rigtig god løsning. Jeg sendte en mail til ham, og vi fik snakket sammen efter skoletid 2 dage før sommerferien. Han tog det meget fint, og jeg fik forklaret ham, at jeg ikke ville have et forhold eller noget med ham, men bare ville have, at han skulle vide, hvordan jeg havde det, fordi det ville gøre det lidt lettere for mig. Han ville selvfølgelig stadig gerne være en lærer, som jeg kunne snakke med, som før i tiden. Så vores samtale gik fint.

Nu er der gået 8 måneder, og jeg holder stadig så utroligt meget af ham. Han betyder ufattelig meget for mig, og han er den Eneste jeg føler mig tryg ved. Jeg ser ham ikke så tit, som jeg gjorde før i tiden, da jeg er kommet i en hel anden klasse, i en hel anden bygning på vores skole, hvor han ikke kommer så tit... (Vi kommer tilbage til ham senere)

Lige nu hader jeg mig selv, for ikke bare at kunne give slip på ham og lade ham gå. Jeg har hovedpine konstant, spiser mindre, og kan ikke sove om natten. Og når jeg så falder i søvn, vågner jeg altid mindst en gang i løbet af natten. Det har stået på i to ugers tid nu. Jeg har en meget mærkelig tanke, som jeg ikke selv kan styre, eller forstå. Den går ud på at få mig til at have det dårligt. Altså, jeg Vil gerne have det dårligt. Jo dårligere jeg får det, jo bedre er det... Hver gang jeg ved, hvordan jeg kan få det godt, lader jeg være. Fordi jeg vil ikke have det godt, men rigtig dårligt istedet. Og jeg hader mig selv for det, for ved ikke, hvorfor jeg tænker sådan, og det piner mig helt vildt.

Jeg er meget anderledes, end alle andre jeg kender på min alder. Jeg har en anden tankegang, er mere moden, og er Noget bedre til at tage mig af folk, og sørge for, at de har det godt. Det gør det lidt svært, at kunne være sammen med for mange mennesker. Jeg kan for det meste aldrig være med til noget af det de andre laver. Foreksempel tage til Open by night, holde overnatninger, tage til Sjovlørdag eller bare vil mødes et sted og hænge ud. Det gør for det meste, at jeg sætter mine problemer mere i fokus, (hvilket jo er godt, for så får jeg det jo bare dårligere) hvis jeg er sammen med for mange, der skal stå og bande i hver en sætning, og snakke om ligegyldige ting. Så jeg kan ikke alt det, jeg engang var helt vild med.

For at komme tilbage til ham læreren: Jeg elsker ham rigtig højt! Han er den Eneste jeg føler mig tryg ved, og jeg savner bare at kunne snakke med ham... Kunne høre hans stemme, og bare vide at han er her. Jeg vil bare gerne være ved ham, og kunne "mærke" han er her. Ikke have et forhold til ham, men bare kunne gå trygt rundt og vide, at jeg kommer til at snakke med ham... I de få sekunder jeg ser ham, forsvinder Alt det negative, og alt det... fantastiske kommer frem. Han er nemlig helt fantastisk! :) Jeg vil nødig skræmme ham væk eller noget, for jeg går meget op i, hvordan Han har det! Jeg vil bare gerne have, at han skal have det godt, og ikke gå rundt med for meget at tænke på, så derfor vil jeg ikke virke for trist, når han er i nærheden. Han ved jo, hvordan jeg har det med ham.. Og til sidst vil jeg lige sige, at jeg har været igennem mange selvmordstanker, og de kommer stadig af og til! Jeg kan ikke komme af med dem, og nogle gange ser jeg det som en stor udvej om Alt ting. Det er jo så nemt bare at kunne forsvinde. Men jeg vil ikke væk fra Ham...

Hilsen Mig... 14 år


SVAR:

Hej med dig

 Tak for din henvendelse til AdamogEva. Rigtig godt at du skriver. Jeg vil gerne give dig et svar og vil meget gerne hjælpe dig i den forpinte situation, du befinder dig i. Og alligevel er det forholdsvis begrænsede muligheder jeg har gennem denne brevkasse.

Forpinthed i forelskelsen

Egentlig skulle forelskelse være noget, som skaber rare og gode følelser i os. Men det er jo kun der, hvor forelskelsen bliver gengældt, eller hvor det er muligt, at forelskelsen fører videre til et forhold. Sådan er det ikke altid, og sådan er det ikke i dit tilfælde. Og derfor er det både forståeligt og naturligt, at det skaber nogle smertefulde følelser i dig. Længslen i følelserne kan ikke leves ud, og det skaber en smerte.

Sejt at du søgte hjælp

Jeg synes, det er sejt gået, at du opsøgte din klasselærer for at få hjælp. Og umiddelbart lyder det rigtig godt, at dine forældre blev inddraget. Men du skriver ikke noget om, hvordan det var for dig. Jeg tænker, at dine forældre kan være rigtig vigtige i den svære situation, du er i nu. Jeg ved godt, at sådanne forelskelsesfølelser slet ikke altid er lette at tale med forældrene om, men dine forældre kan alligevel være vigtige hjælpere i forhold til den forpinthed, du oplever i øjeblikket. Derfor er jeg meget optaget af, om det er muligt at hente mere hjælp og omsorg fra dine forældre? Det afhænger naturligvis af hvordan dit forhold til dine forældre er. Hvis du har et rimeligt eller godt forhold til dine forældre, så vil jeg meget opfordre dig til at hente hjælp hos dem. Selvom du tænker dårlige tanker om dig selv, så tror jeg på, at dine forældre tænker gode tanker om dig, også selvom du har disse følelser for læreren.

Tag dine reaktioner alvorligt

Du beskriver en række reaktioner på din smertefulde situation, bla. at du hader dig selv, at du konstant har hovedpine, at du spiser mindre, har søvnforstyrrelser, har tanker om at det er bedst, at du har det dårligt og at du har selvmordstanker. Desuden beskriver du selvskadende adfærd. Disse reaktioner eller symptomer er så alvorlige, at det er vigtigt, at du får hjælp udefra. Det fremgår ikke tydeligt af din mail, om du fortsat får hjælp hos psykologen, men jeg vil meget opfordre til, at du fortsat søger hjælp hos psykologen, og at du også søger hjælp hos dine forældre. Det kan også være nødvendigt at komme omkring lægen igen.

Forelskelse er ikke bare forelskelse

Jeg er ikke i tvivl om, at det, du mærker, er forelskelsesfølelser. Men der findes forskellige typer af forelskelsesfølelser. Og jeg har på fornemmelsen, at de forelskelsesfølelser, som du mærker, ikke så meget henter deres drivkraft i ønsket om parforhold (du skriver jo også selv, at du jo ikke ønsker et forhold med læreren) men snarere henter drivkraft i et usikkert selv. Hvis vi har en indre følelsesmæssig sult, så kan denne sult ”udspille” sig som fx forelskelse. Jeg tror, at du i kontakten med læreren har oplevet dig SET og MØDT på en måde, hvor det bare har varmet dybt ind i dit hjerte. Og måske er der en dyb sult og længsel efter at blive SET og MØDT, en længsel som ikke er forkert i dig, men som måske handler om andet end egentlige forelskelsesfølelser. Derfor tror jeg, der kan være brug for, at du oplever dig ANERKENDT, SET og MØDT i andre relationer end lige i relationen til læreren. Det er lidt på samme måde med almindelig tørst. Hvis vi er rigtig tørstige, så kan vi forsøge at slukke denne tørst med saltvand. Men det vil bare skabe mere tørst. Er det fordi der er noget galt med tørsten? Nej. Men den strategi, vi kommer til at anvende, vil ikke slukke tørsten. Der er brug for, at vi i stedet drikker vand, for så vil vandet efterhånden slukke tørsten. Sådan tror jeg også, det er her. Jeg tror, at der nedenunder forelskelsesfølelserne er en ”tørst” efter, at du mærker dig OK, at du oplever dig elsket, at du oplever dig værdifuld, osv. Og lige nu er du fanget i, at fordi du oplever forelskelsesfølelserne, så kommer du til at tænke rigtigt dårligt om dig selv og hade dig selv.

Kære Dig

Kære dig: Der er andre, som har mærket de samme typer af forelskelsesfølelser. Jeg ved godt, at det bliver din smerte ikke mindre af, men samtidig kan det være vigtigt at vide, at det ikke er noget meget mystisk. Det er set mange gange før. MEN det bliver meget afgørende, at du får den rette hjælp til, at dine forelskelsesfølelser ikke får dig til at hade og skade dig selv. Derfor er der brug for at du opsøger hjælp hos psykologen, forældrene og evt. også lægen.

Jeg håber ovenstående giver dig lidt hjælp og perspektiv i din videre proces. Du ønskes alt godt.

Kærlig hilsen
Ole Rabjerg, psykolog


Ole Rabjerg

Skrevet af:

Ole Rabjerg

Psykolog i foreningen Agape

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK