Forskelligt livssyn - går det? Kan ikke leve uden - er hun den eneste ene?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg håber, at det er i orden, at jeg skriver meget korte sætninger, da det er meget svært for mig at skrive alt det her. Håber du forstår mig.

Jeg er en dreng på 16 år, der har et langdistance forhold, både jeg og min kæreste har HSP. Hun er den første kæreste, jeg har haft, og vi har snart været sammen i et år. Jeg er den sidste måned begyndt at tvivle lidt på vores forhold.

Vi mødtes på en meget speciel måde. Det skete i sommers sidste år. Jeg sad ensomt derhjemme og forsøgte at møde nye mennesker, på en hjemmeside kaldet omegle.com. På omegle kan man møde fuldstændig tilfældige mennesker fra hele verden. Jeg havde forsøgt længe men uden held.  Jeg mødte kun pædofile og folk, der ikke var interesseret i at skrive med mig. Jeg havde det rigtig svært på det tidspunkt, så jeg forsøgte at bede til Gud om, at jeg måtte møde den eneste ene, og hvis ikke ville jeg tage livet af mig selv. Lige efter det mødte jeg så en pige, og det var så hende, det endte med at blive min kæreste.

 

Jeg er religiøs og har gået på en kristen skole. Hun er veganer og har gået på en almindelig folkeskole, hun tror en smule på kristendommen men ikke meget. Jeg har forsøgt at fortælle lidt om det til hende, og hun ender altid med at sige, at hun tror lidt på det, biblen siger. Desværre er hun ofte dobbelt moralsk, så hun kan finde på at sige det modsatte næste dag, sådan er det ofte, derfor har jeg nogle gange svært ved at tro på det, hun siger. (Jeg har fortalt det til hende, hun forsøger at blive bedre)

Jeg tænker altid på min fremtid, og jeg har svært ved at forstille mig, at dette forhold vil fungere. Jeg kunne godt finde på at blive vegetar, men jeg ønsker ikke, at mine børn bliver det. Jeg ønsker, at de skal have mulighed for at spise, hvad de vil uden at tænke over det. Jeg har en mistanke om, at min nuværende kæreste vil påvirke dem til at blive veganer, hvis det var. Hun er heller ikke kristen, og jeg ved ikke, om jeg kan "overbevise hende". Hun "opfører" sig også som ateist, dog har jeg overbevist hende om ikke at drikke. Men hendes tankegang og talemåde er stadig som en ateist, hvis man kan sige det sådan. 

Jeg elsker hende VIRKELIG højt og kunne ikke forstille mig at leve uden hende. Jeg får kraftige psykiske smerter ved tanken om at slå op eller miste hende. Jeg føler bare ikke, at det vil fungere. Jeg ved ikke, om det er mit HSP, der gør, at jeg er så bekymret og er så kritisk over for hende. Jeg har flere gange været tæt på at slå op med hende, men ombestemte mig i sidste ende. Inderst inde vil jeg bare helst være kærester med en, som er kristen i forvejen, bor mindre end 5 timers rejse væk og mener, hvad hun siger.

Det kan også være det, at jeg mødte hende pga. min bøn (tror jeg), så jeg mener, vi er skabt for hinanden. Jeg ved også, at jeg kommer til at være helt alene, hvis vi slår op. Alle mine venner fra folkeskolen er rejst på efterskole, og dem på gymnasiet er blot "klassekammerater". Jeg ved ikke, om jeg ville kunne klare at slå op. Jeg har det i forvejen psykisk hårdt, og er begyndt at gå til psykolog, men det er kun omkring mit HSP.

 

Jeg håber, at du forstår mig, selvom det er en lidt ringe måde, jeg har skrevet det på. Det er bare, som sagt, virkelig svært for mig at skrive om.

Tusind tak på forhånd. 

Niclas, 16 år


SVAR:

Hej Niclas

Tak for dit brev til Adamogeva. Det er rigtig fint, at du skriver, for det er jo en svær situation, du står i. Du skriver meget klart og forståeligt, så du behøver ikke undskylde den måde, du skriver på.

Et svært valg

Som jeg læser og forstår dit brev, så står du i et svært valg, hvor du på den ene side elsker din kæreste meget højt og slet ikke kan forestille dig at leve uden hende, og på den anden side så er du kommet i tvivl om jeres forhold, bla fordi I har vidt forskellige livssyn. Kærestetiden er netop beregnet til en tid, hvor du og din kæreste har god tid til at lære hinanden at kende og finde ud af, om det er muligt at få forholdet til at fungere sammen. Og I er jo rigtig unge, så er der masser af tid til at lære hinanden godt at kende og finde ud af, om I kan få tingene til at fungere sammen.

Hvem er den eneste ene?

Jeg hører til dem, som ikke tror, at der bare er den eneste ene til mig et sted i verden. Men samtidig tror jeg, at den, jeg gifter mig med, ER min eneste ene. Sagt med andre ord så er det ikke så vigtigt at finde en kæreste, som er den eneste ene, men i stedet bruge kærestetiden til at finde ud af, om jeg skal beslutte, at min kæreste skal være den eneste ene. Derfor er det også helt naturligt at komme i tvivl i kærestetiden, for tvivlen skal hjælpe mig til at blive afklaret og i sidste ende til at træffe et valg om at gøre min kæreste til den eneste ene.

Du kan læse mere i denne artikel: Den eneste ene

Ifølge det, du skriver, så kan jeg se, at du var i en meget desperat situation forud for, at du traf din kæreste på nettet. Det er meget tydeligt for mig, at du har haft det rigtigt svært. Samtidig er det en meget voldsom måde, at lade din fremtidige ægtefælle blive afklaret på, nemlig ved at true med at tage dit liv, hvis ikke hun dukker op.

Vigtigt at du mærker godt efter

Jeg kan ikke træffe valget for dig, og jeg kan faktisk heller ikke afgøre, om du skal fortsætte eller afbryde forholdet. Men jeg kan råde dig til at mærke godt efter på dig selv. Ud fra det, du skriver, så oplever du meget, der taler for at stoppe forholdet. Samtidig skriver du, at du elsker hende VIRKELIG højt. Måske kan du afklare dig selv lidt ved at prøve at svare på et par spørgsmål:
ELSKER du virkelig hende, eller er du snarere afhængig af hende?
Er det kærligheden til hende, som dominerer alt (og som dermed bærer over med alt), eller er det snarere et behov for at have en kæreste, som holder dig til hende?
Jeg ved ikke, hvad der er dine svar, men måske kan dine svar på disse spørgsmål lede dig lidt på vej i afklaringen.

Du kan læse mere her: Skal jeg blive eller gå fra min kæreste?

Sorg er naturlig ved et brud

Hvis du vælger at bryde med hende, så er det naturligt, at der opstår sorg. Det er jo et tab. Men selvom en sådan sorg kan virke totalt uoverskuelig, så er det faktisk muligt at komme gennem sorgen, også selvom du har HSP (er hypersensitiv). Men i sorgen har vi brug for, at der er nogen, som kan være der for os, og det gælder i endnu højere grad, når der er tale om HSP.

Søg hjælp hos en voksen

Det er helt tydeligt for mig, at du er et meget ansvarligt menneske, som ønsker at tage ansvar for dit liv. At du skriver her til Adamogeva, er også et udtryk for denne ansvarlighed. Du skriver også, at du har opsøgt hjælp hos en psykolog i forhold til din HSP. Måske kan du dele din tvivl med psykologen. Du skriver, at du er kristen, og derfor er en anden mulighed, at du finder en sjælesørger, en ældre og mere moden kristen, som du kan dele din tvivl med. I sådanne svære valg, som du står i, så kan det være godt at have et voksent menneske, som kan være din støtte.

Jeg håber, du finder en afklaring på din tvivl. Du ønskes alt godt fremover.

Kærlig hilsen Ole Rabjerg, psykolog


Ole Rabjerg

Skrevet af:

Ole Rabjerg

psykolog i Foreningen Agape

adamogeva.dk

Annoncer