Kærestesorg og depressiv – hvordan komme ovenpå?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva

Jeg har hele mit liv været det, man kan kalde depressiv. Siden 13-års alderen har jeg været selvskader, og det sidste halve år har jeg haft selvmordstanker konstant.

Grunden til, at det hele kulminerede for et halvt år siden, det er, at min daværende kæreste slog op. Jeg har før haft seriøse kærester, men denne gang var det anderledes. Han behandlede mig med respekt, var omsorgsfuld, og for første gang i hele mit liv følte jeg mig virkelig værdsat og elsket. Han pressede mig heller ikke til nogle seksuelle ting, som jeg har oplevet, at andre har gjort, og vi ville vente med sex, til at vi blev gift, hvilket jeg var rigtig glad for.

Vi havde haft lidt diskussion omkring alkohol, da jeg var meget imod, at man drikker sig fuld, hvorimod han mener, at man godt kan drikke lidt mere, end hvad godt er. En uge senere tager jeg afsted til en forfest og gymnasiefest uden nogen intention om at drikke mere end én genstand. Da jeg aldrig har været fuld, vælger de andre at køre lidt på mig, og det ender med, at jeg har fået alt for meget. Da vi tager videre til gymnasiefesten, ender jeg med at kysse en pige. Jeg kan ikke huske noget fra festen, og det er altså kun noget, jeg har fået fortalt. Jeg er ærlig over for min kæreste, og han vil gerne have lidt plads til at tænke, og det giver jeg ham selvfølgelig. Knap en uge efter kontakter han mig og siger, at han gerne vil snakke med mig. Dagen efter ses vi, og han vælger at gøre det forbi.

Jeg ved godt, at jeg lavede noget dumt, og siden da har jeg heller ikke rørt alkohol, fordi jeg er så ked af den episode. Jeg ved også, at jeg var dobbeltmoralsk, jeg følte mig bare så presset til at drikke mere. Jeg har i denne periode mistet nogle venner, fordi jeg ikke har overskuddet eller modet til at være social, da jeg altid føler, at jeg er den mindst vigtige person i ethvert rum, og hvis der går det mindste galt, så bebrejder jeg altid mig selv.

Problemet er nu, at jeg som sagt har en depression, og jeg kan ikke rigtig komme videre selv med psykologsamtaler hver anden uge. Jeg har råbt til Gud om hjælp, men det er som om, han har forladt mig, og jeg føler mig helt alene uden hjælp fra nogen.

Hvordan kan jeg komme ovenpå igen? Og hvordan kan jeg få etableret et venskab til min ekskæreste igen? Og er det overhovedet muligt, når jeg stadig elsker ham mere, end jeg nogensinde har elsket mig selv?
Jeg har virkelig brug for noget vejledning i det her..

Mvh hende den depressive, 18 år


SVAR:

Kære depressive

Tak for den tillid du viser ved din henvendelse til AdamogEva.dk. Hvis jeg har forstået dig rigtigt, føler du lige nu, at du for ½ år siden mistede en meget vigtig person i dit liv. Og du beskriver din kæreste på en måde, som fortæller rigtigt meget om dine egne værdier:

Respekt og omsorg

Du blev behandlet med respekt og fik omsorg, du oplevede dig værdsat og elsket og respekteret – også mht. grænserne omkring sex. At du derefter er faldet tilbage i den depressive rolle er ikke så mærkeligt. Du har mistet den kæreste, som du har elsket – og det mere end dig selv – og du har trukket dig tilbage fra socialt samvær, fordi du ser dig selv som den person, der er mindst vigtig, når du er sammen med andre.

Du er fortsat værdig til at blive elsket og respekteret

Kære depressive. Andre mennesker er vigtige, men du er også vigtig. Tag pladsen og lad være med at fodre den side (ulv), som vil holde sig fra andre. Jeg gentager: Andre er vigtige – du er også vigtig! Du har gjort en smertelig erfaring – dummet dig – og hvem gør ikke det? Det er smertefuldt, at dine egne grænser er blevet overskredet – endnu mere når det skyldes dig selv. Skyld og skam viser sig straks på banen, råber op og vil spille med.

Du er din egen hårdeste dommer

Angående selvbebrejdelser får jeg lyst til at spørge dig, om du ville sige de samme ting til en ven, hvis denne fremlagde ”dumheden” for dig. Ville du bebrejde ham/hende de samme ting og være ligeså fordømmende, som du er overfor dig selv lige nu? Jeg vil sige: Du er din egen hårdeste dommer. Men du har vist ærlighed og talt åbent med din ekskæreste om episoden – og du satte ham fri, da han ønskede det. Det er super flot! Du har oplevet konsekvenserne af at drikke mere, end godt er og er på en måde kommet foran din ekskæreste nu. Nu er det tid til, at du selv sættes fri.

Vær nådig mod dig selv – som Gud er det

Du fortæller, at du plages af selvmordstanker; at du har råbt til Gud uden at opleve nogen hjælp; at du føler dig helt alene, og at du ikke får hjælp fra nogen.

Jesus kom for at hjælpe virkelige syndere.

Jeg ved ikke, hvad du råber til Gud – hvad du ønsker, han skal hjælpe dig med. Men jeg ved, at hvad end vort hjerte fordømmer os for, så er Gud større end vort hjerte og kender alt. Og al nåde (gratis) findes i Jesus.

Tænk, hvad der vil ske, når du begynder at være nådig mod dig selv – som Gud er det.

Fortsæt med at være ærlig overfor din ekskæreste

Og hvordan kan du få genskabt kontakten til din ekskæreste og få din ven tilbage? spørger du. Jeg ved ikke, om du ser ham på skolen eller andre steder? Men jeg ser, at du er vældig god til at formulere dig skriftligt og tænker, at du måske kan skrive til ham, hvad han har betydet for dig, og at du savner hans venskab. Du har været modig i din ærlighed tidligere – og hvad kan du miste ved at være det igen?

Vov at bryde ud af din isolation

Kunne du selv være arrangør af en samling venner til en aktivitet af en slags, og sætte dig selv i spil på den måde – modsat at ”gemme dig” eller ”være usynlig”, når du er sammen med andre? Det underlige er nemlig, at det kan give energi, og at du ikke kan forvente, der af sig selv kommer overskud til at være social.

Du skal ikke gå alene med smerten

Jeg tænker også, om du ikke har nogle forældre eller andre voksne (udover psykologen), du kan tale med om dine følelser af ensomhed og tankerne om selvmord? Det er alt for meget at gå med selv. Jeg kunne sådan ønske, at jeg lige nu sad sammen med dig og kunne give dig et kæmpe kram.

Pas rigtigt godt på dig selv – du er elsket og betydningsfuld og ikke alene.

Mange kærlige hilsner
Else Ø. Andersen


Else Ø. Andersen

Skrevet af:

Else Ø. Andersen

Familie- og psykoterapeut

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK