• Voldtægt

    Voldtægt er at tvinge et menneske til samleje med vold eller trusler om vold. Det er et overgreb og en forbrydelse og straffes med op til 8 års fængsel. De fleste voldtægter i Danmark begås af mænd over for kvinder.

    Voldtægt er en voldsomt nedværdigende oplevelse for ofret. Hun har måske fået fysiske skader, og mange får psykiske og sociale langtidsskader. Den, der er blevet voldtaget, får ofte mindre evne og lyst til intimitet og seksuelt samvær.

    En del kvinder føler skyld, efter de er blevet voldtaget og siger det derfor ikke til nogen. Men det er den, der voldtager, som er den skyldige. Derfor er det vigtigt, at den, der er blevet voldtaget, får psykologisk behandling så hurtigt som muligt efter voldtægten. Det kan begrænse de sociale og psykiske skader.

    Få mere at vide om, hvad du kan gøre efter voldtægt på Center for voldtægtsofre.


  • Artikler om Voldtægt

    Svar om Voldtægt

    Annoncer